Det er helt vanvittigt, hvad Tobias Lund Andresen har gang i for tiden.

Danskeren har netop snuppet sin anden etapesejr i træk ved Tyrkiet Rundt, hvor han vandt foran stjernen på hans eget hold, supersprinteren Fabio Jakobsen.

Team dsm-firmenich-danskeren har nu vundet både fjerde og femte etape efter massespurter, hvor han har vist sig at være den stærkeste.

Du kan se klippet i bunden af artiklen.

Tobias Lund Andresen stak snuden frem på etapens sidste 100 meter, hvor hans voldsomme acceleration var nok til at aflive samtlige konkurrenters sejrsdrømme.

Onsdag var han også klart feltets hurtigste, da han satte cyklen i sjette gear og tonsede i mål foran Bora-stjernen Danny van Poppel.

Den 21-årige dansker har gang i en flot sæsonstart, hvor han bekræfter de gode takter, han viste på årets første måneder.

Det er stortalentets to første sejre i den professionelle karriere, og det rækker til føretrøjen i Tyrkiet Rundt, hvor han lige nu har 14 sekunder ned til Giovanni Lonardi på andenpladsen.

 Løbet slutter på søndag i Istanbul, men det allerede fredag er der bjerge på menuen, hvilket ikke er Tobias Lund Andresens spidskompetence.

Derfor bliver det formentlig svært at holde i førertrøjen for danskeren.