Den nu tidligere direktør for kriseramte Coop, Kræn Østergaard Nielsen, smider nu en bombe.

Han oplyser, at regnskabet for dagligvarekoncernen bliver på samme niveau, som sidste år, hvor underskuddet for Coop var på minus 628 millioner kroner. 

»Driftresultatet er nogenlunde på niveau med sidste år. Lidt bedre, men det ændrer ikke på, at det er stærkt utilfredsstillende, men nogenlunde på niveau med sidste år,« siger Kræn Østergaard Nielsen til B.T. 

Altså er underskuddet på 628 millioner kroner ligesom sidste år?

»Vi offentliggør resultaterne senere på måneden, når årsresultatet er færdigbehandlet, men det bliver et niveau for vores driftsresultat på niveau med året før, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende på nogen måder,« siger Kræn Østergaard Nielsen, der fredag har meldt ud, at han stopper

Den melding kommer, efter B.T. i sidste uge kunne erfare, at Coop snart præsenterer et meget stort, trecifret millionunderskud for 2023, som kan ende med at være lige som stort som i 2022, hvor minusset på 628 millioner kroner var rekordstort.

Samtidig erfarede B.T., at der fortsat er interne uenigheder i Coop - eksempelvis om profilen udadtil og det nye projekt, hvor SuperBrugsen og Kvickly skal fusioneres ind i en samlet Coop-kæde.

Meldingen fra Coop er fredag, at SuperBrugsen og Kvickly alligevel ikke skal fusioneres i en samlet Coop-kæde. 

I det seneste afsnit af B.T.-podcasten Spar Kassen er panelet på jagt efter pengemaskiner. I et konkret eksempel bliver 50.000 til 80.000 kroner på ganske overskuelig vis.