Den ene Rema 1000 efter den anden åbner for tiden rundt om i Danmark. 

Discountkædens butik nummer 400 åbner i Vejle 2. maj. Samme dag åbner kæden butikker i Aarhus Nord og i Korup, der ligger lidt uden for Odense. 

Desuden venter yderligere seks åbninger i maj og i juni er fem nye butikker på vej. 

Og raketten med Rema 1000-logoet stopper ikke efter sommerferien. 

»Vi forventer at åbne cirka 70 nye butikker i alt i år,« siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000.

Kan I hos Rema 1000 efterhånden følge med, med alle de åbninger?

»Ja, det er dejligt, at vi nu får åbnet alle de butikker på tidligere Aldi-lokationer. Det har vi glædet os til,« siger han.

Eksempelvis skal fire af de fem kommende Rema 1000-supermarkeder i juni placeres i tidligere Aldi-butikker i Brørup, Ringkøbing, Brøndby Øster og Glostrup.

Når Rema 1000 vokser i raketfart, kan I bestille større lagre af varer. Vil det betyde, at I kan sælge varerne endnu billigere?

»Vi kommenterer principielt ikke på fremtidig prisudvikling af konkurrencehensyn - men vi gør altid, hvad vi kan, for at være skarpe på priserne,« siger Jonas Schrøder. 

Der er dog også folk, der er meget utilfredse med, at den lokale Rema 1000 lukker. Læs om det HER. 

Hør i denne uges udgave af B.T.s Spar Kassen-podcasten, hvordan du bedst får din opsparede penge til at vokse. I et konkret eksempel bliver 50.000 til 80.000 kroner på ganske overskuelig vis: