Lørdag klokken 15 sker det. 

Det sidste håb for nogen som helst fremtid for Irma slutter fuldstændig.

B.T. kan nu fortælle, at Irmas to medlemmer i dagligvarekoncernen Coops landsråd mister deres plads. 

Dermed falder antallet af medlemmer i Coops landsråd fra 126 til 124 medlemmer, oplyser kommunikationsdirektøren i Coop amba, Lars Aarup. 

Siden 31. januar sidste år har det været kendt, at Coop dropper Irma, og i sidste uge kom det frem, at syv Irma-butikker, der endnu ikke er lukket, skal laves om til SuperBrugsen

Men tirsdag kom det frem, at Coop satser ret stort på varerne fra Irma.

Coop.dk har netop offentliggjort kataloget 'Det bedste fra Irma hver dag' på otte sider.

Kataloget er i blå farver og indeholder det klassiske logo med Irma-pigen på hver side.

'Vi har bedt kunderne stemme på deres Irma-favoritter, og det kommer nu dig til gode i Superbrugsen og Kvickly. På de næste otte sider finder du et udvalg af Irma-favoritterne, som du fortsat kan nyde. Prøv selv og oplev, at Irma altid smager af mere,' står der på forsiden af kataloget.

Og det har fået folk fra Facebookgruppen 'Bevar Irma' til at undre sig. 

Blandt andet kalder et medlem varerne fra Irma for 'lokkemad', som SuperBrugsen og Kvickly bruger.

Lars Aarup, når nu Irmas to medlemmer i landsrådet stopper, betyder det så også, at Coop-butikker stopper med at sælge Irma-varerne?

»Det kan jeg ikke sige noget om endnu,« siger kommunikationsdirektøren.

Læs HER et længere kritisk interview med Pernille Skipper, der er ny bestyrelsesformand for Coop Amba. 

Hør 16.30 minutter inde i denne særudgave af podcasten Spar Kassen, hvor redaktionschefen mener, 365 Discount halter bagefter i forhold til konkurrenterne: