En 20-årig tysk mand kravlede i nat op på en togvogn i Rødekro i Sønderjylland, og han endte med at blive svært forbrændt af en  køreledning, hvorfor han nu er fløjet til Rigshospitalet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Forbrændingen skyldes den enorme mængde strøm, som gik gennem kroppen på den 20-årige tysker, da han kom i nærkontakt med køreledningerne.

»Da han kommer op på toget, bliver han ramt af stød fra køreledningen, fortæller den jævnaldrende ven. Strømmen kaster den 20-årige op i luften og ned på skinnerne,« siger vagtchef Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til BNB.

Vennen alarmerede politiet kort før klokken 2, og den 20-årig blev straks kørt til hospitalet i Aabenraa. Herfra blev han overført til Rigshospitalet med fly med svære forbrændinger.

Han er ifølge politiets oplysninger fortsat i livsfare søndag morgen.

»Det er en farlig ting at kravle rundt på et tog. Og det er kun en måned siden, der var en 18-årig, der var udsat for det samme, da han blev ramt af strøm fra køreledninger på stationen i Padborg. Det sidste, vi hørte, var at han var uden for livsfare,