I tilfælde af, at det værst tænkelige sker på hans mission i Afghanistan, har Frederik Selch Poulsen sikret sig, at hans pårørende kommer nemmest muligt gennem den svære situation.
- Det er underligt og mærkeligt at forberede noget, jeg ikke selv skal være med til. Jeg har det ikke vanvittig godt med det, men jeg forstår godt, at jeg skal gøre det, siger han til Dagbladet Holstebro/StruerFrederik Selch Poulsen er 22 år, og på den anden side af sommerferien rejser han til Afghanistan sammen med andre soldater fra Jydske Dragonregiment i Holstebro.
- Nu begynder det at blive alvor
Forud for den slags missioner bliver den enkelte soldat opfordret til at skrive sin sidste vilje, hvor der skal svares på konkrete spørgsmål om, hvad han har af ønsker, hvis det værste skulle ske:
- Det giver et sus i maven. Jeg kan mærke, det kommer tæt på - nu begynder det at blive alvor, siger den unge konstabel og tilføjer:
- Det er da mærkeligt at sidde og kigge på vejledningen til ens egen begravelse. Men jeg vidste jo, at jeg ville ende med at få det her i hånden.
- Det kan så nemt blive misforstået
Informationspakken fra forsvaret indeholder også kuverter, der kan bruges til afskedsbreve.
Frederik Selch Poulsen skriver fem-seks stykker, så der er et brev til far, et til mor, et til hver af de to yngre søstre, et til kæresten og måske også et afskedsbrev til hans bedste ven.
Og det er hårdt:
- Jeg er nødt til at tænke over hvert eneste ord, for det kan så nemt blive mistolket eller misforstået. De må ikke stå med en tom fornemmelse, når de har læst brevene, siger den 22-årige dyssekanonskytte forud for hans første mission i militæruniform.
