En 24-årig mand mistede livet her til aften, da han blev påkørt af en varebil syd for Øster Højst i Sønderjylland. Det skriver Jydske Vestkysten.

»Klokken 20.32 får vi en anmeldelse om, at en mand er gået ud foran en bil og er blevet påkørt. Cirka ti minutter senere er vi fremme på stedet, hvor der bliver ydet livgivende førstehjælp. Men kort efter må man opgive, da manden er død«, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Jydske Vestkysten.

Vagtchefen oplyser videre, at manden var i nedtrykt tilstand og kan have valgt at begå selvmord. Pårørende er underettet.