Mange færdigbehandlede patienter venter flere dage på at blive udskrevet fra de danske sygehuse. Rita Thomsen har ventet to uger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og håber, at kommunen snart får hende hjem.

Rita Thomsen har til en afveksling forladt stuen og er kørt ud på gangen i sin kørestol. Hun sidder ved et bord på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals afsnit I14 på fjerde sal og ser med tomme øjne gennem et stort vinduesparti ud på forårssol og blå himmel, røde tage og vinden i træerne på den anden side.

»Det er, som om livet går dig forbi. Du ligger inde bag de her glasvægge og glor, og så sker der ikke ret meget andet,« siger den 62-årige kvinde.

Hun kom til hospitalet 5. april med så voldsomme kramper i sit venstre ben, at hun ikke kunne gå. Dagen efter blev hun erklæret færdigbehandlet, men her, fjorten dage senere, venter hun stadig på at komme hjem til sin lejlighed på Østerbro bare fire kilometer væk.

Rita Thomsen sidder fast på hospitalet nu på tredje uge, fordi Københavns Kommune ikke kan finde et passende genoptræningstilbud, der kan hjælpe hende med at genvinde førligheden.

Hun sidder således i venteposition, ligesom flere tusinde andre patienter.

Alene på det fusionerede Bispebjerg og Frederiksberg Hospital registrerede man sidste år tilsammen 4.312 såkaldte ventedage for patienter, som var blevet erklæret raske og færdigbehandlede, men ikke kunne komme hjem, fordi kommunerne manglede de fornødne special­tilbud. I stedet optog de færdigbehandlede patienter hver dag knap 12 af hospitalets 570 normerede sengepladser.

Tæt dialog virker

Rita Thomsens stue ligger på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor man behandler patienter med sukkersyge, stofskifteproblemer og medicinske sygdomme. Her ventede færdigbehandlede patienter tilsammen 346 dage på udskrivning i 2015 og optog dagligt knap én af afdelingens 20 senge.

På afdelingen har man ligesom på resten af hospitalet i samarbejde med kommunen sat ind over for problemet for at undgå unødig ventetid for patienterne og for at frigøre sengepladser til andre.

»Vi vil som hospital gerne kunne tage akutte patienter ind hele tiden, så hver sengeplads, der er belagt for længe, er jo en belastning,« siger Hans Perrild, ledende overlæge på Endokrinologisk Afdeling.

»Hvad angår patienterne ved vi, at når man ligger i en hospitalsseng, så er der er blandt andet en vis fare for at pådrage sig nogle af de infektioner, man kan blive udsat for, og det er en af mange grunde til, at det er hensigtsmæssigt at udskrive patienter, når de er færdigbehandlet,« tilføjer han.

Siden marts har en repræsentant fra kommunen været fast deltager ved en daglig kapacitetskonference på hospitalet, og den generelt tættere dialog gennem de senere år ser hospitalet som forklaringen på, at man i første kvartal af 2016 har nedbragt antallet af færdigbehandlede patienter med ti procent sammenlignet med første kvartal sidste år.

Sommetider kan den rette hjælp dog være svær at finde. Det er den i Rita Thomsens tilfælde, og hun må derfor modvilligt vente lidt endnu, før hun kan blive udskrevet og komme hjem.

»Selvfølgelig er det rart, at hjælpen altid er tæt på, men det er altså ikke særlig spændende at være her dag ud og dag ind,« siger hun.

»Jeg vil allerhelst ud og mærke den varme sol og kunne gå en tur igen uden at få ondt i benet.«