Martin Sheen har hele sit lange liv haft en håndfuld roller om året, men endnu er rollen i ’Dommedag nu’ ikke overgået
Hvis man er medlem af en succesrig familie i showbusiness, kan der komme et tidspunkt, hvor man pludselig er far til den og den kendte skuespiller i stedet for at være noget i sig selv. Det skete for Kirk Douglas, der gik fra at være en stor skuespiller til at gå under betegnelsen ’far til Michael Douglas’. Sådan er det ikke helt gået for Martin Sheen. Hverken det hvide får Emilio Estevez eller det sorte får af en søn Charlie Sheen har overskygget deres gamle far endnu.
Emilio var den pæne dreng i det unge skuespiller-’brat pack’ i 1980erne, men har siden instruktion af den ret gode ensemblefilm ’Bobby’ i 2006 ikke gjort meget væsen af sig. Charlie har først og fremmest siden 1980erne brilleret ved at være utilregnelig.
Det er dog ikke svært at se, hvor sønnerne har talentet fra. Martin Sheen har været myreflittig i løbet af karrieren. Man kan anføre, at han med hele 251 roller siden midt i 1950erne har delt gavmildt ud af sit talent, eller man kan mene, at han har været en smule ødsel med det. Man kan til gengæld ikke komme udenom, at Sheen på trods af de mange roller har en del bjergtinder at kigge tilbage på. Også selv om den lange karriere har budt på flere ansvarsbevidste øvrighedspersoner end psykologisk spændende personer på kanten af samfundet.
Med på et afbud
Akkurat som mange af sine jævnaldrende blev Sheen testet til rollen som Michael Corleone i Francis Coppolas ’The Godfather’. Han fik ikke rollen, men til gengæld huskede Coppola på Sheen, da han efter få dage ved indspilningerne af ’Dommedag nu’ gerne ville erstatte Harvey Keitel. Filmen om krigens absurde vanvid er en kraftpræstation så stærk, at den gjorde Martin Sheen syg af et hjerteslag undervejs.
Før det havde han gjort stærkt indtryk i Terrence Malicks ’Badlands’ som ung rebel, der i lige linje nedstammede fra Marlon Brando og James Dean.
Den sene brede popularitet kom, da han i adskillige år spillede præsidenten i tv-serien ’West Wing’, men det er mindre, men meget prægnante roller, som jeg fortrinsvis husker ham for. For eksempel som den krigsgale præsident i David Cronenbergs Stephen King-filmatisering ’Dead Zone’ (1983) og som indbegrebet af anstændighed i Oliver Stones ’Wall Street’, hvor han er far til hovedrollen Bud Fox, der såmænd spilles af Sheens egen søn Charlie Sheen. Og så er Martin Sheen ikke at forglemme fortælleren i ’JFK’.
I sit liv ved siden af filmen har han også arbejdet for adskillige politiske sager. Blandt andet blev Sheen dømt for ulovlig indtrængen på en amerikansk flybase, da han i 2000 protesterede mod et nyt missilsystem.
For nogle år siden fik Martin Sheen et nyt fint hvidt tandsæt i ekstra large. Det har desværre ikke gjort hans bid i rollerne skarpere. Tværtimod synes jeg, at det har sløret hans diktion på en uhensigtsmæssig facon. Det er synd, for vi skal allerede næste år se fødselaren i en ny film instrueret af Warren Beatty, der handler om Howard Hughes.
