Et niårigt skilsmissebarn tog i går sagen i egen hånd og cyklede 35 kilometer for at besøge sin mor.

Det skriver fyens.dk.

Turen strakte sig fra Faaborg til tankstationen i Assens, hvor en mand bød den ni-årige dreng på en hotdog og noget at drikke. Han blev fundet alene og dehydreret og var blevet meldt savnet.

Drengen valgte at begive sig ud på den lange cykeltur, fordi en aftale mellem den ni-årige og hans far ikke blev til noget. De bor begge i Faaborg.

- Meningen var, at de skulle hjem for at besøge hans mor i Assens. Men da det gik i vasken, besluttede drengen omkring klokken 18.45 for selv at tage af sted, oplyser Thomas Bentsen, vagtchef hos Fyns Politi til fyens.dk

Ifølge fyens.dk blev var den niårige dreng dehydreret efter den lange cykeltur og fik efterfølgende lagt et drop.

Den vagthavende hos Fyns Politi oplyser i dag til BT, at den ni-årige dreng nu er hos sin mor - og har det godt.