Ældre med behov for støtte ønsker at få besøg af få, faste hjælpere. Men kommunen sender en masse forskellige medarbejdere, og det skaber stor utilfredshed, viser undersøgelse fra København, hvor en stadig større andel af de ældre vælger den kommunale hjælp fra.
Skrøbelige ældre er trætte af, at der suser et hav af forskellige kommunale medarbejdere ud og ind ad døren, når de har brug for hjælp for at kunne klare sig i deres eget hjem.
Derfor dropper de i stor stil den kommunale hjemmepleje og vælger i stedet hjælp fra private leverandører, som er langt bedre til at sikre, at der kun kommer få, faste hjælpere i de ældres hjem.
Det viser tal fra Danmarks Statistik og Københavns Kommune, hvor private leverandører i disse år er godt på vej til at udkonkurrere den kommunale hjemmepleje i kampen om de ældre kunder, som skal have hjælp til blandt andet rengøring, madlavning og personlig pleje. Det skriver Berlingske.
På landsplan er andelen af ældre, som vælger at få hjælp fra private aktører, oppe på 35 procent. I København er andelen af hjemmeplejetimer, der udføres af private på det offentliges regning som led i frit valg-ordningen, vokset fra 21 til 30 procent fra 2009 til 2013, når det gælder den praktiske hjælp.
Samtidig viser en undersøgelse fra hovedstaden, at blot 41 procent af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Hos de private leverandører er 76 procent af borgerne tilfredse på det punkt.
»Det betyder utroligt meget for de ældre, at de kender den hjælper, som kommer, og at den pågældende ved, hvad den ældre fejler og har brug for. Det skaber tryghed, men det evner kommunen ikke at levere. Hér kommer en masse forskellige hjemmehjælpere, og så går de ældre til de private, som godt kan finde ud af det,« siger formanden for Ældrerådet i Københavns Kommune, Ulla Skærved.
Alarmklokkerne begynder nu også at ringe i Københavns Kommune, der er ved at forberede en offensiv for at »kunne konkurrere med de private leverandører om borgernes tilfredshed«, hedder det i et notat fra forvaltningen til politikere i Sundhedsudvalget.
Konkret foreslås der et projekt i et af hjemmeplejedistrikterne, hvor man ændrer vagtplanerne, så det bliver muligt i højere grad at sikre faste hjælpere. Desuden lægges der op til at undersøge, hvordan de private leverandører griber arbejdet an for at opnå den fornødne »medarbejderkontinuitet«.
»Det hér giver i den grad stof til eftertanke. Vi skal ikke bare sidde og vente på, at borgerne langsomt siver ud af butikken. Vi bliver nødt til at lave et servicetjek af den offentlige sektor og den hjælp, vi giver,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Der har i årevis været fokus på problemerne med de mange forskellige hjælpere hos de ældre i de kommunale ordninger. En undersøgelse viste på et tidspunkt, at hver tredje hjemmeplejemodtager i København oplevede, at der kom mellem 10 og 20 medarbejdere hos dem i løbet af én måned. De seneste år har det også ret konstant kun været seks af ti besøg, som udføres af borgerens primære eller sekundære hjælper.
Ældreorganisationerne har påpeget problemet gang på gang. Alligevel er det først nu, at der lægges op til at bevilge penge til et projekt, som kan forbedre forholdene. Ninna Thomsen, der har siddet på posten i over fire år, erkender således, at der nogle gange godt kan være en »vis træghed i det offentlige system, som vi skal se at komme ud over«.
»Det duer ikke at komme med de floskler, som fagbevægelsen og venstrefløjen ofte kommer med, om, at det går galt, når folk vælger de private. Tallene viser, at københavnerne er rigtigt tilfredse med de private leverandører. Mit svar er, at vi har en forpligtigelse til at sørge for, at de kommunale leverandører er lige så gode som de private, og at tilfredsheden hos borgerne er lige så høj. Derfor skal vi prøve at lære af de private, for eksempel omkring den servicemindedhed, man har,« siger Ninna Thomsen.
Sammenligninger mellem kommunale og private leverandører er også på andre punkter faldet ud til de privates fordel. I København registreres der for eksempel betydeligt flere borgerklager over den kommunale hjemmepleje end over de private leverandører.
Påfaldende er det også, at en meget stor andel af de ældre, som får tildelt hjemmepleje, vælger kommunens folk og skifter så efterfølgende over til de private.
Det har også været fremhævet, at de uanmeldte tilsyn finder flere fejl og mangler ved de kommunale hjemmeplejeenheder i København end hos de private leverandører. Men både hér, og når det gælder den større andel af klager, lyder forklaringen fra kommunen, at det er svært at sammenligne de to aktører, fordi de private i modsætning til kommunen ikke tager sig af mere »komplekse« borgere med behov for omfattende sygepleje.
Problemerne i den offentlige hjemmepleje er også blevet bemærket hos de store private plejevirksomheder, der som HjemmeHjælpen A/S i København gør meget ud af i sin markedsføring, at man er parat til at levere »faste hjemmehjælpere på faste dage og på faste tidspunkter«. Ifølge administrationschef Camilla Petersen er det et klart konkurrenceparameter, som »vi godt ved, vi er bedre til ude hos de private«.
Firmaet vandt det udbud, som netop er gennemført, og som betyder, at der i dag blot er to store private hjemmeplejeleverandører i København mod tidligere over 40, hvoraf langt de fleste var meget små. De private mærker i øjeblikket en stor tilgang af ældre kunder, og den trafik spiller evnen til at levere faste hjælpere en stor rolle i, vurderer Camilla Petersen.
»Ingen ønsker at blive badet af 15 forskellige mennesker. De ældre vil gerne have, at man kender hinanden og har en god kemi. Det skal være den samme, der kommer hver morgen, så den pågældende ved præcis, hvad der skal ske, og hvordan den ældre gerne vil have, at det skal foregå,« siger hun.
En medvirkende forklaring på, at det kan lade sig gøre med faste hjælpere, er blandt andet, at de private arbejder mere i teams, som gør det muligt at komme tættere på de ældre, hvilket der også kan være økonomiske fordele ved. De faste kender procedurerne, mens afløsere må bruge længere tid, »fordi de ikke ved, hvor tingene er« og også skal sætte sig ind i sygdomshistorien og de konkrete behov hos den ældre.
I de faglige organisationer er der betænkelighed over, at de private aktører på ældreområdet stormer frem. FOA-formand Dennis Kristensen mener, at kommunerne må lægge sig i selen for at kunne matche de private, »så de ældres hjem ikke bliver forvandlet til Fredericia Banegård«.
»Grundlæggende skal det offentlige kunne det samme som de private,« siger han til Berlingske.
Alt tyder dog på, at udviklingen vil fortsætte, og at stadig flere ældre vil vælge at få deres hjemmepleje fra private leverandører.
RUC-lektor Ole Helby Petersen, som forsker i blandt andet konkurrenceudsættelse af velfærd, fremhæver, at ældre netop prioriterer højt, at der kun kommer få, faste hjælpere i deres hjem. Derfor vinder de private terræn, når de kan levere på det punkt. Samtidig kan de private aktører – i modsætning til kommunerne – tilbyde de ældre såkaldte tilkøbsydelser, hvor de mod betaling for eksempel kan få gjort rent hyppigere, end de er visiteret til.
»I takt med at der kommer flere velhavende ældre, som har penge til at betale for det, vil det også være en faktor, som får flere til at vælge de private aktører. Fra landspolitisk hold har det været et mål med det frie valg at få alternative leverandører, og det er lykkedes,« siger Ole Helby Petersen.
