En plejehjemsbeboers død af hjertestop i Billund får nu Ældresagen til at kræve lovpligtige hjertestartere på landets plejehjem. Minister mener »personligt«, at det er en god idé.

Det skal ikke være op til den enkelte kommune, om der skal være en hjertestarter på et plejehjem eller ej.

Sådan lyder meldingen nu fra Ældre Sagen, efter plejehjemsbeboeren Niels Christian Sørensen døde af et hjertestop på et plejecenter i Billund, hvor byrådet har besluttet, at der ikke skal være hjertestartere på plejecentrene, skriver Berlingske.

»Man ville komme ud over den vilkårlighed, der eksisterer i dag, hvor kommunerne kun har fået en anbefaling, men ikke et lovkrav om at opsætte hjertestartere på deres plejecentre. Derfor bør det være et lovkrav, at der skal sættes hjertestartere op,« siger Margrethe Kähler, chefkonsulent og jurist i Ældre Sagen.

Ifølge TrygFondens optælling er 11.881 hjertestartere på landsplan opstillet på skoler, i svømmehaller og andre offentligt tilgængelige steder. Snart vil de karakteristiske plastikkasser også være at finde på 65 udvalgte togstationer og i samtlige af DSBs tog, da chancen for at overleve et hjertestop forøges kraftigt, når en hjertestarter er tilgængelig.

Den politiske ledelse i de enkelte kommuner, som driver plejecentrene, kan imidlertid beslutte ikke at opstille hjertestartere på et plejecenter.

Berlingske har uden held forsøgt at få svar på, hvor mange kommuner landet over, der lige som Billund Kommune har valgt ikke at opstille hjertestartere på plejecentrene. Hverken Kommunernes Landsforening, pleje­centerledernes fagforening, LederForum, Ældre Sagen eller TrygFonden har overblik over, hvor mange kommuner og plejecentre det gælder.

Alligevel er spørgsmålet om hjertestartere på plejecentrene eller ej principielt, mener Ældre Sagen.

»Det er et godt humanistisk synspunkt i vores samfund, at vi respekterer gamle menneskers liv lige så højt som folk, der ikke bor på plejecentre,« siger Margrethe Kähler, som bakkes op af Freddy Lippert fra Det Europæiske Råd for Genoplivning.

»Der burde være hjertestartere på alle landets plejecentre. De bør være der, hvor der er størst risiko for, at der er akut hjertestop. Det handler i virkeligheden om at tage stilling på forhånd sammen med plejepersonale og pårørende, om en ældre person skal genop­lives eller ej, hvis det bliver nødvendigt, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Der, hvor man ikke har taget stilling, skal man gøre alt, hvad man kan for at hjælpe. Det betyder også at bruge en hjertestarter,« siger overlæge Freddy Lippert, der ud over sin formandspost i genoplivningsrådet også er direktør for akutområdet i Region Hovedstaden.

I Billund siger den afdødes enke, Judith Andersen Sørensen, til TV2, at både hun og hendes mand ønskede, at han var blevet genoplivet.

Hun kritiserer i den forbindelse Billund Kommunes beslutning om, at der ikke skal være hjertestartere på kommunens seks plejecentre.

En beslutning, som formanden for byrådets Social- og Sundhedsudvalg, Ruth Lauridsen (V), torsdag forsvarede over for TV2.

»Vi kan få den situation, at vi kommer til at misbruge det, hvor vi får nogle folk genoplivet, som egentlig er mætte af dage, og som har haft et dejligt liv. Nu vil de egentlig gerne have lov til at få en naturlig død,« sagde Ruth Lauridsen.

En udlægning, overlæge Freddy Lippert ikke giver meget for.

»Hvis ingen overhovedet skal genoplives, så skal man selvfølgelig ikke have en hjertestarter, men så skal man heller ikke ringe 112,« siger Freddy Lippert.

Det bør imidlertid slet ikke være op til kommunerne at beslutte, om der skal være en hjertestarter på plejecentrene, lyder det fra Ældre Sagen og Margrethe Kähler. Hun frygter, at kommunerne tænker i kroner og øre frem for liv og død.

»I det sorte af min sjæl kan jeg tænke, at der også kan ligge en ressourcetænkning i, at det koster penge, hvis vi skal genoplive folk, og de så lever endnu længere end ellers. Hvis det er tilfældet, synes jeg ikke, at vi kan være det bekendt overhovedet,« siger Margrethe Kähler, der ud over en hjertestarterlov også foreslår, at man udbreder en forsøgsordning med faste »plejehjemslæger« til hele landet:

»De kender de enkelte beboere og deres helbredstilstand og kan derfor vurdere, om de kan få et rimeligt liv efter en genoplivning, eller om man bare »trækker døden i langdrag« ved at genoplive dem«.

Ældre Sagens forslag om en hjertestarterlov kan være et bud på at optimere området, siger projektchef Grethe Thomas fra TrygFonden:

»Mange af hjertestarterne i det offentlige rum bliver ikke brugt, fordi man ikke ved, hvor de er henne. Men man ved i de små lokalsamfund, hvor kirken er, hvor tankstationen er, og man ved, hvor plejecenteret er. Samtidig er plejecentrene døgnbemandede, og der er oveni købet sundhedsfagligt personale ansat.«

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er i en email til Berlingske positiv over for forslaget fra Ældre Sagen.

»Jeg synes personligt, at det er ganske fornuftigt, at der er hjertestartere på pleje­centre, så ikke bare beboerne, men også medarbejderne og besøgende kan blive forsøgt genoplivet, hvis de pludselig rammes af et hjertestop,« skriver ministeren.

Hun tilføjer, at man skal tænke sig godt om, inden man sætter hjertestartere op:

»For det er jo ikke alle ældre, der ønsker en hjertestarters elektroder sat på brystkassen, når hjertet efter et langt liv siger stop. Derfor er jeg også enig med Ældre Sagen i, at det er rigtig vigtigt, at den enkelte ældre giver udtryk for sine ønsker over for egen læge.«

I Dansk Folkeparti er sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) ligeledes åben for ideen.

»Vi har efterhånden så store plejecentre, at der selvfølgelig bør være en hjertestarter. Der er altid personale til stede, og sker der noget ude på vejen, kan de også hjælpe til der,« siger Liselott Blixt og understreger, at det er hendes personlige holdning til sagen, og at hun vil tage sagen op i partiet.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S), står derimod vagt om det kommunale selvstyre.

»Det afgørende er, at der er fagligt personale, som ved, hvad man skal gøre, hvis en får hjertestop. At kommunerne så har forskellig praksis om, hvorvidt man har hjertestartere eller ej, det er kommunernes vurdering. Man skal passe meget på med at tro, at teknologi redder alt. Det gør det ikke,« siger han.