Den danske astronaut Andreas Mogensen skulle have haft glamourøst selskab på sin rejse til den internationale rumstation. Britisk sangerinde og skuespiller meldte i maj fra til rumrejsen med den danske astronaut af personlige årsager.

Den britiske sangerinde, danser og skuespiller Sarah Brightman skulle have været med på onsdagens mission til den internationale rumstation sammen med Andreas Mogensen, der klokken 06.37 blev sendt af sted mod rummet.

Det skriver videnskab.dk.

Læs også:

Afbuddet i maj-måned skyldtes personlige årsager, forklarerede den 55-årige brite på sin personlige hjemmeside.

Tilbage i 2012 betalte Sarah Brightman cirka 50 millioner dollars - svarende til over 330 millioner danske kroner - for et sæde ved siden af Andreas Mogensen i Soyuz-raketten, der onsdag blev sendt til himmels.

Læs også:

Sarah Brightman, der er kendt for sin soprane sangstemme, købte billet til rumturen gennem firmaet Space Adventures. Hun havde bestået alle træningsprøver og lægetjek, og var fysisk klar til at tage af sted. Men få måneder inden opsendelsen, meldte hun altså fra.

Læs også:

Hvilke private årsager, der lå til grund for hendes beslutning, melder historien intet om. Men hendes afbudd kom i kølvandet på, at et russisk rumfartøj styrtede i Stillehavet, da det skulle bringe forsyninger op til den internationale rumstation ISS.

Ajdyn Aimbetov fra Kasakhstan fik Sarah Brightmans sæde. Derudover er russeren Sergei Volkov med som kaptajn.

I perioden 1984-90 var Sarah Brightman gift med den kendte britiske komponist Andrew Lloyd Webber.

Den kendte britiske sangerinde, danser og skuespiller Sarah Brightman skulle have gjort Andreas Mogensen selskab på rum-missionen.
Den kendte britiske sangerinde, danser og skuespiller Sarah Brightman skulle have gjort Andreas Mogensen selskab på rum-missionen. Foto: MAXIM ZMEYEV
Vis mere