Færdselslovens ord gælder altid – også for politifolk på patrulje, der med hvinende dæk foretager u-vendinger og sætter efter mistænkelige køretøjer.
Det har flere betjente de seneste tre år måttet sande, når de på jobbet har passeret politiets egne automatiske trafikkontroller (ATK) med sømmet lidt rigeligt i bund.
Mindst 359 betjente er i arbejdstiden blevet fanget i fartfælderne fra 2013 til og med juni 2015, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til Berlingske.
Langt de fleste af sagerne bliver afgjort uden for retten, ved at betjentene har betalt bøderne og accepteret eventuelle klip i kørekortet, som i flere sager har været konsekvensen for betjentene. Andre gange giver DUP medhold i, at det var berettiget at overtræde færdselsloven og i embeds medfør træde speederen i bund og køre udrykning. Men i flere tilfælde er sagerne endt i retten, og hos Politiforbundet har næstformand Claus Hartmann lagt mærke til »en voldsom sagsstigning«. Tilsyneladende ender flere af betjentenes sager om fartbøder i retten i dag end tidligere, siger han.
»De sager, vi ser lige nu, vil jeg betegne som ganske almindelige politiforretninger, og jeg har meget svært ved at forstå, at man pludselig har behov for at stille spørgsmålstegn ved, at det skøn, politimanden udøver i de konkrete sager, ikke harmonerer med, hvornår man må køre udrykning,« siger Claus Hartmann.
Fagforeningens advokat, Torben Koch, som fører mange af sagerne for betjentene, bemærker derudover: »Det er min subjektive vurdering, at de to statsadvokater på baggrund af indstilling fra DUP ønsker at få afprøvet det her retsområde.«
Hvis en betjent i job bliver fanget i en fartkontrol, er proceduren, at sagen først bliver sendt til DUP, som tager stilling til, om politiklagemyndigheden vil sende sagen videre til statsadvokaten.
Begrebet »udrykningskørsel« er politijargon for situationer, hvor en betjent mener, at det er nødvendigt at tilsidesætte færdselsloven for at passe sit arbejde, uagtet om det indebærer at slå de blå blink og sirenerne til eller ej.
Statsadvokat Jan Reckendorff fastslår imidlertid, at der »juridisk set ikke gælder særlige færdselsregler for politifolk, når de kører ude i trafikken. De kan kun fravige reglerne i færdselsloven, når betingelserne for at køre udrykningskørsel er til stede«.
»Mange af de sager, vi har, er sager, hvor politimanden bliver blitzet (af en ATK-vogn, red.) og forklarer, at han skulle op at kigge på en mistænkelig bil, og at det var derfor, han kørte for stærkt. Vi vurderer så, om forklaringen lyder sandsynlig, og om betingelserne for at køre udrykningskørsel er opfyldt. Hvis det er tilfældet, rejser vi ikke en sag. Hvis vi omvendt ikke finder, at der efter forklaringen og sagens øvrige oplysninger er tale om udrykningskørsel, så rejser vi en sag og lader retten afgøre, om der er tale om udrykningskørsel,« siger Jan Reckendorff, som ikke umiddelbart kan genkende det billede, fagforeningen tegner.
»Jeg kan jo ikke afvise, at der er kommet flere sager. Men jeg kan sige med sikkerhed, at vores vurdering af, hvornår det er berettiget at køre udrykningskørsel, ikke har ændret sig. Vi vurderer reglerne, holder faktum op mod dem og konkluderer, om vi mener, det er i orden eller ej. I sidste ende er det domstolene, der bestemmer. Jeg har ikke sagt til mine medarbejdere, at vi skal skærpe vurderingen på det her område,« siger Jan Reckendorff.
På den anden side af bordet er næstformanden i Politiforbundet på ingen måder tilfreds.
»Det er en fuldstændig grotesk situation, for det er et politimæssigt skøn, hvornår man kører udrykningskørsel, og det har der aldrig før været problemer med. Det bliver der nu i stigende omfang,« siger Claus Hartmann, som for tiden derfor anbefaler sine medlemmer at fare med lempe.
»Det eneste, vi kan råde vores folk til, er, at er de det mindste i tvivl, så lad være med at køre udrykning. Men det strider fuldstændig imod kollegernes opfattelse af, at hvis man ser noget mistænkeligt, så skal man selvfølgelig have det undersøgt,« siger Claus Hartmann, som dog ikke mener, det er en god løsning på den lange bane.
»Hvis man skal overholde de almindelige færdselsregler for at nå op på siden af mistænkelige køretøjer, så skal vi altså være forberedt på at se rigtig mange situationer, hvor politiet ikke når at snakke med de personer, som bevæger sig rundt i fædrelandet med dårlige hensigter. Derfor virker det fuldstændig besynderligt, det her,« siger han.
Hverken fra statsadvokaturen, DUP eller Rigsadvokaten har det været muligt at kaste lys over, hvorvidt antallet af retssager om betjentes udrykningskørsel er steget eller ej.
I øjeblikket er Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten ved at at undersøge og danne et overblik over, »hvordan omfanget af domme og retspraksis på området udvikler sig,« oplyser presseafdelingen.
