Billed-Bladet fylder 75 år fredag og har gennem årene spejlet danskernes drømme og en stadigt mere segmenteret medievirkelighed. Bladet satser med succes på det positive, de kendte og de kongelige.
Billed-Bladet ligger på disken foran spejlet, og den kulørte forside trækker stadig i kunderne hos Synne Jensen, frisør og ejer af Synnes Coiffure i København.
»Faktisk læser alle mine kunder bladet,« siger frisøren, inden hun tænder føntørreren.
I dag er det 75 år siden, Billed-Bladet udkom første gang, 5. april 1938. Billed-Bladet var inspireret af de succesfulde amerikanske magasiner Life og Look. Mottoet var »Alverden for 25 ører«, og ligesom sine forbilleder tog Billed-Bladet sine læsere med ud til verdens brændpunkter og ind i Hollywood-stjernernes stuer. Først og fremmest med masser af billeder, men også med skrevne reportager.
Siden har Danmark været besat af tyskerne, gennemgået et ungdomsoprør, en kvindekamp, kartoffelkur, finanskriser og – ikke mindst ud fra et Billed-Bladet-synspunkt – så fik Kong Frederik IX tre døtre, hvoraf den ældste er blevet dronning og selv fået både børn og børnebørn.
Historien om Billed-Bladet er historien om det, der har fascineret danskerne siden 30erne. Det er billeder af kendte skuespillere, sportsstjerner, politikere og kongelige. Mennesker vi har fulgt fra vugge til voksenliv, og hvis skæbner er blevet samlingspunkt for millioner af danskere.
»Vi skal hele tiden have en stærk mavefornemmelse for, hvad der betyder noget for danskerne. Og vi får kontant afregning i form af salg,« siger Annemette Krakau, chefredaktør på Billed-Bladet siden 2006.
En udvidet familie
Billed-Bladet sælger størstedelen af sine blade i løssalg. Det gør forsiden ekstra vigtig, og de mest sælgende forsider fortæller, hvad der har optaget danskerne gennem tiden.
I 1940 var firlinger noget af det, man talte om foran spejlet hos frisøren, og et billede af deres fire års fødselsdag den bedst sælgende forside. De var blevet landskendt ved deres fødsel i Breth ved Juelsminde i 1936, og Billed- Bladet fulgte deres liv tæt med billeder fra fødselsdage, første skoledag og meget mere.
»Mange af vores læsere oplever, at de nærmest får en udvidet familie med Billed- Bladet. Vi kender og holder af personerne og følger med i, hvordan de har det. Det er noget af det, Billed Bladet altid har forsøgt at give sine læsere,« siger Annemette Krakau.
40 år senere blev Janni Spies danskernes nye familiemedlem. Hun var kun 20 år, da rejsekongen Simon Spies friede til hende. Hun sagde »ja«, og i maj 1983 blev de gift under stor medieopmærksomhed. Ikke mindst fra Billed-Bladet.
»Eventyret findes endnu«, stod der på forsiden over et billede af Janni Spies i hvid kjole med pufærmer og hvid hat. Bladet var med til brylluppet og fulgte med på bryllupsrejsen, og da Simon Spies mindre end et år efter brylluppet døde, fulgte Billed-Bladet Jannis Spies’ fortsatte jetsetliv med børn, skilsmisse og millioner af kroner. Hun er stadig den ikke-kongelige, der har været på forsiden flest gange. 100 gange er det blevet til, under halvt så mange gange som prinsesse Mary, men næsten tre gange så mange som nummer to på listen over ikke-kongelige på Billed-Bladets forside, Poul Reichhardt med 34 forsider.
»Der er noget eventyrligt over det, det dér med den helt almindelige pige, der bliver gift med en af de rigeste mænd i landet,« siger chefredaktøren.
Danmarks positive ugeblad
De seneste 75 års forsider fortæller ikke bare noget om danskerne, men også noget om et stadigt mere specialiseret mediemarked. I 1987 købte Aller Billed-Bladet af Berlingske. Aller ejer også Se og Hør, og det dobbelte ejerskab gjorde det både muligt og nødvendigt at positionere Billed-Bladet i forhold til Se og Hør.
»Vi vælger bevidst at være et positivt blad,« siger Annemette Krakau.
»Der er masser af andre, der går ind og er kritiske. Det er ikke vores job.«
Da prins Joachim i 1995 blev gift med Alexandra Christina Manley, skærpede Billed-Bladet igen sin profil.
»Der var enorm interesse for det bryllup, og folk ville have alt at vide om den nye prinsesse,« siger Annemette Krakau.
Sulten kunne ses i salgstallene, og Billed- Bladet valgte hurtigt det slogan, som stadig kan læses i frisørsaloner landet over: »Danmarks royale ugeblad«.
Medieforsker Kirsten Sparre har i flere omgange undersøgt danske mediers dækning af kendte og kongelige og er blandt andet medforfatter til bogen »Den glade journalistik. Om mediernes dækning af de kendte«.
»Billed-Bladet henvender sig til dem, der gerne vil kongefamilien og dyrker en særlig form for relationsjournalistik. Man læser Billed-Bladet, fordi man føler, at man har et forhold til de kongelige, og ser positivt på kongehuset. Langt de fleste medier – inklusive dagblade – dækker kongehuset på en måde, hvor de glæder sig sammen med de kongelige over diverse begivenheder. Billed- Bladet er så bare det medie, der er helt i front på det område,« siger Kirsten Sparre og peger på, at pressen i eksempelvis Sverige er langt mere kritisk over for det svenske kongehus, selv om medier som særligt Information, Se og Hør og Ekstra Bladet af og til skriver kritisk om det danske kongehus.
»Den slags ønsker Billed-Bladets læsere ikke. Da Billed-Bladet skrev, at der var knas i Joachim og Alexandras ægteskab, kunne det ses på slagstallene – de faldt. Læserne ønskede tilsyneladende ikke den slags negative spekulationer, selv om det viste sig, at der jo faktisk var hold i historien. Billed-Bladets beretning om kongehuset er et eventyr, som folder sig ud uge efter uge,« siger Kirsten Sparre.
Udviklingen fra Life-inspireret ugemagasin til royalt ugeblad kan ses på forsiderne. Da Holland i 1953 blev oversvømmet, fyldte Billed-Bladet forsiden med et luftfoto af vandmasserne. Da Breivik i 2011 dræbte 69 på Utøya, markerede Billed-Bladet det med et billede af en grædende norsk kronprinsesse. Ugen efter var Frederik og Marys børn tilbage på forsiden med overskriften: »Så søde er de«.
Flere kendte i spalterne
»Der er generelt sket en voldsom vækst i mediernes dækning af kendte. Optællinger i 2001 og 2008 viser, at der er i 2008 var tre gange så mange af den type historier som i 2001. Derfor virker det også fornuftigt, at Billed-Bladet i lighed med mange andre medier har valgt at slå sig op på en særlig niche, som i deres tilfælde er de kongelige,« siger Kirsten Sparre.
Mens mange trykte mediers oplag har taget nogle voldsomme dyk i takt med digitaliseringens gennembrud, er Billed-Bladets fald forholdsvis moderat. Danmarks royale ugeblad havde i andet halvår af 2012 et oplag på godt 150.000. For ti år siden var oplaget på godt 180.000. Et blad som Se og Hør har til sammenligning reduceret oplaget med cirka 60.000 eksemplarer i samme periode.
»Det er bemærkelsesværdigt, at Billed-Bladets tilstedeværelse på nettet er begrænset. I forhold til mange andre medier forventer bladets læsere ikke, at de kan finde historierne gratis på nettet. Billed-Bladet er et ugeblad, som man læser på tryk, og læserne betaler for dets journalistik,« siger Kirsten Sparre.
Af samme grund er Annemette Krakau ikke nervøs for fremtiden. Så længe danskerne er interesserede i de kongelige, så længe vil Billed-Bladet dække deres op- og nedture. Og indtil videre tyder intet på, at danskerne er ved at smide bladet samme vej som de afklippede krøller.
»Hvis ikke jeg købte Billed-Bladet, ville kunderne spørge, hvor det var blevet af,« siger frisør Synne Jensen.
