____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En brand på den lille ferieø Tunø kunne sidste uge have udviklet sig katastrofalt på grund af dårlig mobildækning.

Campingpladsen på øens østside kunne være brændt ned, fordi borgerne ikke kunne få fat på brandvæsenet. Det skriver Jyllands-Posten.

- Der opstod en brand fredag eftermiddag, men da nogle beboere forsøgte at ringe mig op, var der ikke forbindelse. I stedet var en knægt nødt til at løbe op til det lokale mejeri, hvorfra jeg blev ringet op, siger Rene Nyvang, der er leder af det frivillige brandkorps på Tunø, til avisen.

Det tog ifølge Rene Nyvang næsten 45 minutter fra branden brød ud, til han havde et overblik over dens omfang. Det er alt for længe på et sted med mange mennesker og flere letantændelige genstande.

- Hvis der havde været fralandsvind, er jeg overbevidst om, at det hele var brændt ned. Jeg frygter virkelig, at det en dag kommer til at koste menneskeliv, siger Rene Nyvang til Jyllands-Posten.