Tre nye råd til danskerne har kostet knap en million kroner at udarbejde, og det vækker nu kritik fra flere sider.
Lær at lave mad, brug råvarer, og spis sammen med andre.
Det blev konklusionen på over seks måneders arbejde, hvor den såkaldte Måltidstænketank med 25 af landets fremmeste ernæringseksperter, kokke, professorer og andre kloge mennesker har grublet over, hvordan man forbedrer madkulturen hos danskerne.
Et arbejde, der har kostet de danske skatteborgere den nette sum af 940.000 kroner.
Læs også:
Offentliggørelsen af de tre nye måltidsråd har imidlertid ikke vakt ubetinget jubel rundt omkring i de danske køkkener. Ernæringsekspert Per Brændgaard, der udover at være forfatter til flere kostbøger også er leder af Center for Bevidst Sundhed, kalder det tværtimod for ‘dybt godnat’ at bruge så mange penge på noget så simpelt.
»Det er dybt godnat, når man tænker på, hvad man ellers kunne have brugt de penge på,« siger Per Brændgaard, der i det hele taget ikke har meget tilovers for eksperternes arbejde.
»Det er en gentagelse af det, som madeliten bliver ved med at sige igen og igen. Der er ingen nytænkning, hvilket jo ellers må være formålet med sådan en tænketank. Men ‘lær at lave mad’ er der ikke meget nyt over.«
»Man har samlet nogle elitære mennesker, som har lavet nogle elitære måltidsråd. De her råd har primært til formål at bekræfte folk, der bor nord for København, i, at deres madværdier er de helt rigtige, mens proletariatet ikke fatter noget som helst,« siger Per Brændgaard.
Han mener i stedet, at eksperterne skulle have brugt deres krudt på den virkelighed, som en stor del af danskerne ifølge Per Brændgaard lever i: nemlig at man reelt ikke gider at lave mad.
»Der er nogle målgrupper i befolkningen, som vil føle sig forkerte, uden der er nogen grund til det. Dem, der ikke laver mad - dem, der spiser rugbrødsmadder eller går på McDonald’s - bliver ikke taget alvorligt. Vi bør kommunikere madløsninger, som hjælper alle dem, der rent faktisk ikke gider at lave mad, men hellere vil hente det ude og derved spare tid, som man så kan bruge på at være sammen med sine børn i stedet,« siger Per Brændgaard.
Læs også:
Også hos den anerkendte kok John Kofod, der driver Sortebro Kro og i øvrigt er dommer ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, vækker udbyttet af de 940.000 kroner undren..
»Jeg havde forventet mig mere af de her 25 mennesker, der er så højt-uddannede og så meningsdannende, end de her tre simple råd, som jeg kunne have fået en sjette klasse til at fortælle mig på en halv times tid. Det skuffer mig, at man ikke er kommet frem til noget, der flytter lidt mere,« siger han til TV 2.
Som modsvar til de tre råd har Per Brændgaard lavet sine egne af slagsen, som lyder:
- Lær at hente sund takeaway – og vis andre, hvor de kan finde det.
- Brug færdigretter og convenience-produkter – og køb ind med ansvar for tid, stress og pengepung.
- Spis alene eller sammen med andre – og nyd samværet og sanseligheden i ét fokus ad gangen.
Foruden måltidsrådene har Måltidstænketanken desuden lanceret fem ambitioner for den danske måltidskultur og et større idékatalog med idéer til, hvordan man kan styrke den danske madkultur
