Trods regeringens foreslåede stramning af reglerne for familiesammenføring kan flygtninge stadig relativt hurtigt genforenes med deres familie i Danmark sammenlignet med i Sverige og Norge. Oplysningerne skaber fornyede spændinger om asylpolitikken på Christiansborg.
Mohamed Shekh Ali var elektriker på begge sider af borgerkrigen i Syrien. Han sørgede for strøm til oprørerne og regeringen, men da de fandt ud af det, blev han truet med fængsel og med at blive slået ihjel.
- Hele min familie var kommet i fare på grund af mig, fortæller han til Berlingske.
Derfor forlod han sin familie i en lille landsby nord for Aleppo og betalte 60.000 kroner til menneskesmuglere for at komme til Europa. Han satte kurs mod Danmark, fordi han hørte, at det var et sikkert sted, hvor han hurtigt kunne få sin familie med til.
- Det er et godt sted for børn at vokse op, og jeg kunne få min familie hurtigere til Danmark end til andre lande, forklarer Mohamed Shekh Ali.
Det tog ham 10 måneder at rejse fra Syrien til Danmark, men allerede tre måneder efter, at han satte sine fødder på dansk jord, kunne han med papirer på familiesammenføring i hånden hente sin kone og sine børn i Kastrup Lufthavn. Og sådan vil det også være for andre flygtninge som Mohamed Shekh Ali.
Til trods for regeringens meget omstridte stramning, der udskyder nogle flygtninges mulighed for familiesammenføring, betyder den hurtige danske sagsbehandling nemlig, at asylansøgere her i landet enten endnu hurtigere eller lige så hurtigt, som det er tilfældet i vores nabolande Norge og Sverige, kan få deres familier til Danmark.
Det viser aktuelle tal for den danske sagsbehandling fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, mens situationen i vores nabolande fremgår af et notat, som blev udarbejdet af Justitsministeriet til brug for regeringens interne forhandlinger om stramningerne, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
Lige nu går der i gennemsnit 5,5-7,5 måned, fra flygtninge ankommer til Danmark, til de kan blive forenet med deres familier, hvorimod det i bedste fald tager henholdsvis 14 måneder i Norge og 15 måneder i Sverige. Og i Sverige er det sågar forventningen, at sagsbehandlingen vil trække yderligere ud på grund af det stigende flygtningepres. Således fremgår det af det interne regeringsnotat, at de svenske myndigheder har oplyst til Justitsministeriet, »at sagsbehandlingstiden i asylsager i øjeblikket er hastigt stigende«, hvilket det svenske Migrationsverket bekræfter over for Berlingske.
Regeringens stramning på familiesammenføringsområdet betyder, at cirka en tredjedel af de syriske flygtninge - dem der ikke er personligt forfulgt og dermed konventionsflygtninge - i fremtiden først vil kunne opnå familiesammenføring, når deres midlertidige opholdstilladelse på et år bliver forlænget. De vil dog kunne ansøge allerede efter ti måneder.
For denne gruppe af flygtninge vil tiden fra ankomst til familiesammenføring derfor blive forlænget til 15,5-17,5 måned, og ifølge flere centrale kilder har Justitsministeriet under regeringsforhandlingerne oplyst, at man, blandt andet ved hjælp af nyansættelser, går ud fra at kunne fastholde den effektive danske sagsbehandling til trods for det stærkt forøgede asylpres.
Dermed vil selv de asylansøgere i Danmark, der bliver ramt af regeringens stramning, kunne opnå familiesammenføring inden for samme tidshorisont som de bedst stillede flygtninge i Norge og Sverige - og potentielt endnu hurtigere. Samtidig vil de individuelt forfulgte flygtninge, som lige nu udgør langt over halvdelen af de flygtninge, der kommer hertil, og som ikke berøres af stramningen, langt hurtigere kunne få familiesammenføring i Danmark, end de kan i Sverige og Norge.
Ifølge Camilla Hersom (R), der er gruppeformand for de Radikale, har det perspektiv været »afgørende« for partiet forud for beslutningen om at stramme reglerne for visse flygtninge.
»Når vi har været med til at træffe den her beslutning, så er det jo på et bagtæppe af, at Danmark fortsat er et rigtig godt sted at være flygtning. Også sammenlignet med vores nabolande, herunder Sverige, som jo af mange rigtige grunde bliver rost, fordi de tager så mange flygtninge, som de gør. Men det går væsentligt stærkere i Danmark at få sin familie hertil på grund af den hurtige sagsbehandling, og det, synes jeg, er meget vigtigt,« siger hun.
Siden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede stramningen af familiesammenføringsreglerne i begyndelsen af oktober, har særligt de Radikale været under hårdt angreb fra Enhedslisten for at svigte sine værdier. Men de nye oplysninger om, at flygtninge - stramningen til trods - stadig i en sammenligning med vores nabolande hurtigt kan blive genforenet med familien, bør ifølge Camilla Hersom gøre indtryk på kritikerne.
»Jeg synes, at det eneste rimelige - hvis man skal sammenligne vilkårene for asylansøgere på tværs af lande - er, at man tager alle parametre med. Det må jo være en samlet vurdering. Og det spørgsmål om, hvordan det samlet set ser ud i Danmark, undrer det mig, at Enhedslisten ikke har stillet. Men måske er det fordi, de ikke har haft nogen interesse i at kende svaret,« siger Hersom.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), afviser dog pure, at sammenligningen med de øvrige skandinaviske lande ændrer på opfattelsen.
»Jeg håber, at alle regeringer tilstræber at have så kort en sagsbehandling som overhovedet muligt, og det er en dårlig undskyldning at henvise til, at man i andre lande har lang sagsbehandling, og at det i det perspektiv ikke er så slemt, at der går et år, før flygtninge kan få deres børn i sikkerhed,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og anklager de Radikale for at »klamre sig til halmstrå« for at retfærdiggøre den omdiskuterede stramning.
Alle skandinaviske lande besluttede sidste år at give syrere fra særligt udsatte områder direkte adgang til asyl. I Sverige får de syriske flygtninge imidlertid permanent opholdstilladelse, mens Norge og Danmark alene giver dem midlertidig opholdstilladelse.
Når den danske sagsbehandling er så hurtig, er det resultatet af et systematisk arbejde i Udlændingestyrelsen for at nå ned på det politisk fastsatte mål om at behandle asylsager inden for 50 dage. For år tilbage var det på ingen måde tilfældet - og i en lang årrække haglede kritikken gang på gang ned over styrelsen. Frem til 2010 lå sagsbehandlingstiden typisk på fem-syv måneder, men så blev man i Folketinget enige om at tildele Udlændingestyrelsen flere ressourcer for netop at nedbringe sagsbehandlingstiden. Samtidig har Udlændingestyrelsen - på det tidspunkt Udlændingeservice - ad flere omgange strammet op på procedurer og sagsgange.
Sidste år lå den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i asylsager på 79 dage, mens den altså i øjeblikket er nede på 61 dage, oplyser Udlændingestyrelsen til Berlingske - og langt de fleste sager, 90 procent, afsluttes inden for målsætningen på 50 dage.
Det glæder politisk ordfører i Venstre Inger Støjberg (V) at sagsbehandlingen er så hurtig i Danmark - blandt andet fordi man dermed får afvist asylansøgere, der ikke har krav på beskyttelse, hurtigere for derefter at kunne sende dem hjem igen. Alligevel kalder hun det et »stort problem«, at man har nedbragt sagsbehandlingstiderne uden samtidig at stramme reglerne for asylansøgere, fordi de hurtigere sagsbehandlingstider så bare kommer til at betyde, at det bliver attraktivt for flygtninge at søge til Danmark.
»Det her viser jo, at det var et kynisk vælgerbedrag, som skulle få statsministeren til at se handlekraftig ud, at man lancerede den her stramning som det helt store, for det er jo ikke en stramning, der får nogen særlig betydning. For vi er stadig et af de lande i verden, hvor man hurtigst kan få sine familie hertil, og derfor bliver vi bare en magnet,« siger hun.
»Det må ikke blive et ræs mod bunden«
Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp ærgrer sig over det, der i hans optik er en negativ spiral, hvor landene, også Danmark, hver især forsøger at gøre sig mindre attraktive for flygtningestrømmene end andre lande.
»Der har været nogle variationer i familiesammenføringsreglerne, som, politikerne har været nervøse for, har været en faktor, der kunne drage folk hertil - eksempelvis at man i Danmark har en ret effektiv administration. Det er jo skrækkeligt, at politikerne farer af sted og skruer på det ene og det andet i en negativ spiral og straks forringer vores standarder, hvis vi eksempelvis er bedre end Sverige. Det må ikke blive et ræs mod bunden,« siger han.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at stille op til et interview til denne artikel, men afviser dog i en skriftlig kommentar, at man har strammet reglerne for at gøre sig mindre attraktive i forhold til nabolandene.
»Vi indretter ikke vores regler med henblik på, hvad de gør i andre lande. I øvrigt er det svært at sammenligne asylsystemerne i de nordiske lande, da der er grundlæggende forskelle på asylpolitikken. I Sverige giver man f.eks. permanent ophold til alle syrere,« siger hun, som dog tilføjer:
»Det betyder ikke, at vi er blinde overfor, at forholdene i modtagerlandene kan være en blandt mange faktorer, der har indflydelse på, hvor asylansøgere rejser hen,« skriver Mette Frederiksen.
