Danmark støtter narkotikabekæmpelse i Pakistan med millioner af kroner. Men landet er begyndt at massehenrette forbrydere, og det får menneskerettighedsorganisationer til at kritisere Danmark for ikke straks at indstille støtten.
Pakistan er igen begyndt at henrette forbrydere. Og blandt dem kan i fremtiden meget vel tænkes også at være narkodømte.
Det frembyder et kæmpe moralsk problem for Danmark, der er en vigtig partner og bidragyder til FNs narkotikaprogram i Pakistan. Den danske støtte til programmet sigter nemlig ikke kun på at styrke grænsekontrollen, men omfatter også uddannelse af landets politistyrker og forbedring af retsvæsenet. På den måde kan Danmark kan ufrivilligt komme til at sponsorere henrettelse af narkoforbrydere, skriver Berlingske.
Derfor er handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) nu klar til at standse Danmarks økonomiske støtte til Pakistans og FNs indsats mod den omfattende narko-kriminalitet langs de pakistanske grænser.
»Regeringen arbejder for global afskaffelse af brugen af dødsstraf, og vi har gjort det klart over for UNODC (FNs afdeling for bekæmpelse af narkotika og international kriminalitet, red.) og den pakistanske regering, at Danmark ikke vil støtte den pakistanske narkotikabekæmpelsesindsats, hvis den indsats fører til henrettelser« fastslår Mogens Jensen over for avisen.
Ifølge den britiske menneskerettighedsorganisation Reprieve afventer mindst 112 narkodømte deres skæbne på dødsgangen i Pakistan. Og ifølge Reprieve er de 112 dødsdømte alle blevet arresteret og retsforfulgt under det projekt, som Danmark årligt støtter med et tocifret millionbeløb. Derfor mener organisationen, at Danmark allerede burde have lukket for pengekassen.
»Den danske minister venter med at handle, indtil de narkodømte er blevet hængt. Det svarer til at prøve at lukke stalddøren, efter at hesten er stukket af. Hvor mange henrettelser skal danske penge berede vejen for, før hans ministerium omsider vågner op?,« lyder kommentaren fra Maya Foa, direktør for Reprieves kampagne mod dødsstraf, i Berlingske.
Det er menneskerettighedsorganisationen Amnesty International helt enig i.
»Der er en overhængende risiko for, at Danmark med sin støtte pådrager sig et medansvar for, at narkokriminelle bliver dødsdømt og henrettet i Pakistan. Med den bølge af henrettelser, der skyller henover Pakistan nu, så er det ikke nok, at udviklingsministeren meddeler den danske holdning til dødsstraf, som burde være kendt af alle. Danmark bør helt droppe støtten og anvende ressourcerne på områder, hvor dødsstraf ikke er en mulighed, siger pressechef Ole Hoff-Lund til avisen.
Danmark har efterhånden i en årrække støttet FNs forsøg på at bekæmpe narkotika- og menneskesmuglingen langs grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. Men det er først nu, hvor Pakistan igen er begyndt at henrette landets mange dødsdømte efter en pause – et såkaldt moratorium <saxo:ch value="226 128 147"/> på seks år, at det er blevet et problem.
Vendepunktet skete i december, hvor et omfattende terrorangreb på en skole i det nordvestlige Pakistan fik landets regering til at genoptage eksekveringen af dødsdommene. Beslutningen omfattede i første omgang kun terrordømte, og det betød, at handels- og udviklingsminister ikke så nogen grund til at indefryse støtten til Pakistans indsats mod narkokriminalitet.
Men tidligere i denne måned kom det frem, at de pakistanske myndigheder nu har ophævet moratoriet for alle de dødsdømte – inklusive de flere end 100 personer, der er blevet arresteret og dømt til døden under det danskstøttede projekt. Indtil videre er 53 dødsdømte blevet hængt, siden Pakistan genoptog henrettelser i december 2014. Langt de fleste er terrordømte, men tre af de hængte er ifølge Amnesty International dømt for andre forbrydelser. Dog ikke narkokriminalitet, understreger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.
»De pakistanske myndigheder har ifølge Udenrigsministeriets oplysninger siden ophævelsen af moratoriet i december 2014 henrettet 53 personer, som alle har været dømt for terrorrelateret kriminalitet eller manddrab, ikke narkotikasmugling,« skriver ministeren i et svar til Berlingske.
Alligevel mener Reprieve og Amnesty International, at Danmarks økonomiske støtte er problematisk. Den kan tolkes som en blåstempling af dødsstraf, som Danmark jo er imod, mener kritikerne.
»Amnesty opfordrer regeringen til nøje at overveje sin støtte til projekter, der direkte eller indirekte kan resultere i dødsstraf. Om dødsstraffen eksekveres er i den forbindelse ikke afgørende,« mener Ole Hoff-Lund, der tilføjer, at der sidder omkring 8.000 mennesker på dødsgangen i Pakistan – mange af dem efter stærkt problematiske retssager.
»Amnesty har i flere rapporter dokumenteret, hvordan Pakistans retssystem lider under uretfærdige retssager med ingen eller ringe adgang til advokater og med brug af beviser, der er fremkommet under tortur og mishandling« understreger han.
Sagen minder om et tilsvarende forløb fra Iran, hvor Danmark også har støttet FNs indsats mod narkokriminalitet. I 2013 valgte den daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) at trække det danske millionbidrag tilbage, da det viste sig, at en stor del af de mange henrettelser i Iran skyldes narkoforbrydelser.
Det danske engagement i Pakistans narkotikabekæmpelse er et af de mange dilemmaer, som udviklingsbistanden er fyldt med. Ikke mindst nu hvor en større del af bistandsmillionerne bruges på at fremme sikkerhed og stabilitet i stater, hvor myndighederne krænker menneskerettighederne.
I Pakistan er der – ligesom der var i Iran <saxo:ch value="226 128 147"/> to modsatrettede hensyn: På den ene side er kampen mod dødsstraf en dansk mærkesag, som et bredt flertal i Folketinget bakker op. På den anden side er narkokriminalitet og den korruption, der følger med, et enorm problem for Pakistan, der deler en næsten 2.500 kilometer lang grænse med Afghanistan, hvor hovedparten af verdens opium produceres. Ifølge FN ender omkring 40 procent af det forarbejdede afghanske opium i Pakistan, hvorfra en stor del smugles til Europa.
