Nutidens ældre er friskere og selvhjulpne i længere tid. Det får behovet for hjemmepleje til at falde, viser tal fra Københavns Kommune.
Danske ældre er friskere, sundere og i bedre form end tidligere generationer af ældre, og det bidrager til, at behovet for hjemmepleje falder i disse år.
Det viser tal fra Københavns Kommune, som er gået i gang med at ruste sig til de kommende års ældreboom, skriver b.dk.
Håbet er, at begrebet »sund aldring« kan være med til at afbøde en del af den kæmperegning til øgede udgifter til ældepleje, som ellers venter lige om hjørnet, når antallet af ældre over 65 år i landets største kommune ventes at stige fra 59.000 i dag til 72.000 i 2028.
Umiddelbart vil det føre til, at Københavns Kommunes udgifter til ældrepleje vil stige med 500 mio. kr. fra 2014 til 2027, og at der i samme periode ville skulle etableres 500 nye plejehjemspladser. Men så galt kommer det ikke nødvendigvis til at gå.
Den seneste udvikling viser nemlig, at de ældre er selvhjulpne i længere tid og først får behov for hjemmepleje i en senere alder. Andelen af borgere på 65 år og derover, som modtager hjemmepleje i København, er således faldet siden 2009, og gennemsnitsalderen for de, der får tildelt hjælp, er steget.
Samme udvikling ses i det øvrige land og svarer også til det billede af de ældres helbredstilstand, som man har i Ældre Sagen.
»Der er ingen tvivl om, at de nye generationer af ældre som helhed har et bedre helbred og mentalt og fysisk har flere ressourcer end tidligere generationer. På længere sigt vil det være med til at aflaste de offentlige ydelser til bl.a. hjemmehjælp, hvor behovet ikke vil vokse så meget, som demografien tilsiger,« siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard.
Tallene fra København føjer sig til andre undersøgelser, som også maler et mere positivt billede af helbredstilstanden blandt de ældre. Alene i København er middellevetiden steget med 4,5 år fra 1995 til 2012. Alligevel er antallet af forventede leveår uden såkaldte funktionsnedsættelser ifølge Hjemmehjælpskommissionen uændret for mænd og ligefrem faldende blandt kvinder.
De ekstra leveår præges nemlig ikke af sygdom. Andelen af ældre med nedsat bevægelighed falder, fra 47,5 pct. i 1987 til 31,7 i 2005, og antallet af hoftebrud blandt ældre faldt med næsten 20 pct. fra 1997 til 2006.
»De nuværende generationer af ældre er vokset op i et samfund, hvor der generelt har været fokus på sundhed, sund mad, motion osv. Den fysiske belastning på deres arbejde har typisk også været mindre, så de er mindre nedslidte, ligesom uddannelsesniveauet er højere,« siger Jens Højgaard til b.dk.
Ældre Sagen mener dog også, at der er en bagside af medaljen. Organisationen mener, at kommunerne har været for hurtige til at indkassere de økonomiske gevinster ved »sund aldring«. På landsplan er der skåret fem mio. hjemmehjælpstimer væk de seneste fem år. Der er altså sket en opstramning i kriterierne for at få tildelt hjemmepleje.
Københavns Kommune fremhæver også, at andre faktorer spiller ind. Antallet af ældre med kroniske sygdomme stiger, der er en stigende ulighed i sundhed, og forventningerne til livet som ældre forandrer sig.
