EU-rapport om mænds sundhed giver danske mænd en skidt placering, når det gælder kræft, diabetes 2 og levetid. Chefpsykolog og medforfatter Svend Aage Madsen er foruroliget.
Danske mænd klarer sig helbredsmæssigt dårligt i sammenligning med deres kønsfæller ude i Europa. En ny omfattende EU-rapport om mænds helbred viser, at danske mænd ligger i den virkelig tunge ende af statistikken, når det gælder prostata-, testikel og endetarmskræft samt diabetes 2. Heller ikke danske mænds middellevetid ligger i toppen. Her placerer Danmark sig som nr. 19 ud af 34. - Det mest alarmerende resultat er kræftforekomsten, hvor vi slet ikke ligger, hvor vi burde. Kræft er nu den hyppigste dødsårsag. Man har i Danmark ikke gjort nok på kræftområdet. Sygdommen bliver opdaget senere, og dødeligheden er større end i andre lande. Det ser dårligt ud i hele Europa, men særligt dårligt i Danmark, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og medforfatter til rapporten.Læs også: 25 tæskesjove lægejournaler
Ifølge rapporten, som offentliggøres i dag, ligger Danmark f.eks. på en 29. plads ud af 33 lande, når det gælder forekomsten af endetarmskræft - altså næsten i bund. Vi er nr. 21 ud af 34, med hensyn til forekomsten af prostatakræft, og med testikelkræft ligger vi helt i bund: Nr. 33 ud af 33 lande. Rapporten, som offentliggøres i dag, fastslår, at mænd i hele Europa generelt har dårligere helbred end kvinder. De lever kortere end EU-gennemsnittet, har flere livsstilssygdomme og kommer ikke så ofte i behandling som kvinder. Det er der flere årsager til. Mænd er f.eks. længere om at komme til lægen, de er ikke så gode til at overholde behandling, og de har heller ikke så gode sociale netværk som kvinder. Læs også: Du bliver fed af dine venner Svend Aage Madsen, formand for Selskab for Mænds Sundhed, som i denne uge afvikler sin årlige sundhedsuge - i år med temaet 'Tidlig indsats - og tidlig opsporing', forklarer forskellen mellem mænd og kvinders helbred med den mandlige livsstil. - Mange mænd er i en for dårlig sundhedstilstand. Rygere og overvægtige alkoholikere klarer sig dårligere end andre, når de er i behandling. Et andet problem for mænd er, at de ikke går så ofte til læge som kvinder. Mænds sygdom opdages senere, og når de går til lægen, får de ikke nødvendigvis den hjælp, de har behov for, fordi kommunikationen mellem de mest sårbare mænd og sundhedsvæsenet er dårlig, siger Svend Aage Madsen. Han forklarer også mænds dårlige helbredsstatistik med kulturtradition og kønsroller. Groft sagt har det været produktivt for kvinder at mærke og forstå sig selv, fordi det er vigtigt, når man tager sig af opdragelse og børneomsorg. For mænd, der traditionelt har haft en mere udadvendt rolle - historisk set som f.eks. jægere og krigere, har det derimod ikke været produktivt at beskæftige sig for meget med egne følelser. - Det har været med til at udvikle en maskulinitetspsyke, hvor mænd ikke beskæftiger sig med deres egen tilstand. Det kan være meget fornuftigt i mange sammenhænge, men bare ikke når det gælder helbred, siger Svend Aage Madsen. Selskab for Mænds Sundhed mener, at der skal udformes en særlig sundhedspolitik for mænd, både når det gælder information og behandling. - Det er bl.a. vigtigt at møde mændene, der hvor de er. Kvinder har lettere ved at gå til læge end mænd. De forsøg, der har været med at tilbyde mænd helbredstjek på f.eks. containerpladser, bilmesser og arbejdspladser, er faldet godt ud. Mændene har stået i kø for at tage imod tilbuddet, siger Svend Aage Madsen. Med hensyn til diabetes 2, som bl.a. er en livsstilssygdom, er mænd i forhold til kvinder overrepræsenteret i statistikken. De har flere hospitalsindlæggelser, og hvad angår dødelighed, ligger de danske mænd i bund: Danmark er nr. 26 ud af 32 europæiske lande.
