Den livsfarlige virus ebola fortsætter sin hærgen i Vestafrika, hvor stadig flere områder melder om nye smitteudbrud. Hen over weekenden blev der konstatere et tilfælde i den nigerianske millionby Lagos, og i Sierra Leones hovedstad, Freetown, er flere patienter siden midten af juli blevet smittet af den farlige virus.
Hos Statens Serum Institut (SSI) overvåger man situationen nøje, og overlæge og afdelingschef Kåre Mølbak kalder situation for »dybt bekymrende«.
»Vi må konstatere, at der er tale om et meget stort udbrud. Vi kan se, at sundhedssystemet i de ramte områder er meget hårdt belastet, og at man har svært ved at dæmme op for den,« siger overlægen.
Hos SSI har man en 24 timers-vagt, der konstant forholder sig til klassificerede og fortrolige oplysninger fra WHO og andre kilder, så man hele tiden har et overblik over, om epidemien breder sig. Kåre Mølbak frygter ikke, at virussen på længere sigt kan sprede sig til resten af verden.
»Jeg er egentlig rimelig sikker på, at virussen vil komme under kontrol på et tidspunkt. Det gode ved sygdommen er trods alt, at den ikke er så smitsom. Den smitter via kropsvæsker som blod, så der skal være en intim kontakt med den smittede,« fortæller han.
Men der stopper de gode nyheder også. For ebolavirussen er ekstremt farlig og ubehagelig.
»Det er en virus, der spreder sig i blodet, og som forårsager omfattende blødninger og multiorgansvigt. I løbet af kort tid sætter vitale organer ud, så er det en meget alvorlig infektion, som der ikke findes nogen behandling mod,« siger Kåre Mølbak.
Når virussen spreder sig i de vestafrikanske lande, skyldes det, at de lokale sundhedssystemer ikke er gearet til at håndtere virussen.
»Vi har de seneste dage set, at nødhjælpsarbejdere og andre højtuddannede, der forsøger at bekæmpe udbruddet, er blevet smittet. Problemet er, de syge mennesker ikke bliver isoleret ordentligt, samtidig med at de ansatte er under et umenneskeligt pres, der fører til træthed, der så igen fører til, at man sløser med sikkerhedsprocedurerne,« siger forklarer Kåre Mølbak.
Han vurderer, at de vestlige sundhedsmyndigheder har anderledes gode forudsætninger for at inddæmme et angreb.
»Al erfaring siger, at et ebolaudbrud kan komme under kontrol, og vi er herhjemme gearet til at håndtere det professionelt, hvis vi skulle registrere et udbrud herhjemme,« siger overlægen, der frygter, at det vil tage lang tid før, virussen kommer under kontrol.
»Det kræver et socialt opgør. Mange steder i Afrika mangler borgerne tillid til sundhedsmyndighederne, så man skal helt ud og have en dialog med stammeledere og andre lokale høvdinge for at sikre sig, at de nødvendige sikkerhedsprocedurer bliver opretholdt. Der har eksempelvis været eksempler på, at døde patienters lig bliver hentet ud af hospitalerne for at blive begravet, og ligene kan i særlig grad smitte,« påpeger Kåre Mølbak.
Omkring 90 procent af de smittede dør af ebolavirussen. Siden det første udbrud blev registret i midten af 1970erne, har godt 2.000 mennesker mistet livet til virussen, og under det nuværende udbrud er dødstallet knap 700.
