Jeppe Tranholm-Mikkelsen er i denne uge tiltrådt en af de allerhøjeste stillinger i EU, nemlig posten som generalsekretær for Rådet. Dermed bliver han nærmeste rådgiver for EU-præsident Donald Tusk og får en central rolle i det græske drama.
Tal lige om at begynde i et nyt job midt i en storm. Man er ikke i tvivl om alvoren, da Jeppe Tranholm-Mikkelsen tager imod mandag morgen, hvor aktiemarkederne er åbnet blodrødt som en konsekvens af et truende græsk euro-exit, skriver Berlingske.
Men man kan samtidig også mærke en ro hos den danske EU-ambassadør, der i denne uge har skiftet ambassadørposten ud med en af de allerhøjeste stillinger i EU, nemlig posten som generalsekretær for Rådet. Her skal han blandt andet være nærmeste rådgiver for EU-præsidenten, Donald Tusk.
»Ja, der er noget at se til,« siger han med et skævt smil og en alvorlig mine, mens vi sætter os til rette ved sofabordet på ambassadørkontoret.
Som nærmeste rådgiver for Donald Tusk er Jeppe Tranholm-Mikkelsen helt tæt på det græske drama og får en nøglerolle, når der efter søndagens græske folkeafstemning skal findes en eller anden form for løsning på den græske krise – om det så bliver med Grækenland i eller uden for euroen.
Da den græske premierminister, Alexis Tsipras, tilbage i marts første gang fik overtalt Donald Tusk til et krisemøde, sad der kun otte personer om det runde bord i nattetimerne.
Udover Tsipras var det Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, formændene for EUs vigtigste institutioner – og så den ukendte ottende person. Det var Jeppe Tranholm-Mikkelsens forgænger på nøgleposten, tyske Uwe Corsepius. Så central en rolle spiller generalsekretæren, når der skal findes løsninger på EUs største udfordringer.
Den placering betyder, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen ikke kan udtale sig om de konkrete overvejelser i øjeblikket, men han føler sig sikker på, at EU også vil overvinde de aktuelle kriser som den i Grækenland, med Rusland og håndteringen af flygtningepresset på Europa.
»De seneste fem år har været en meget krævende periode med store udfordringer, der har krævet meget vanskelige beslutninger. Mange har sagt, at EU derfor ikke ville kunne holde sammen, men det er lykkedes, og jeg har en grundlæggende tro på, at vi også kan klare de nuværende udfordringer og de kriser, som kommer i fremtiden,« siger han.
Da det tilbage i marts blev annonceret, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen 1. juli skulle afløse Uwe Corsepius, var det netop Tranholm-Mikkelsens evne til at finde løsninger og kompromiser, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremhævede.
»Han er meget respekteret blandt EUs medlemslande. Ikke mindst for sin dygtighed og evne til at finde fælles løsninger på svære problemer,« sagde hun.
Og et svært problem, kan man vist roligt kalde den græske krise. Fronterne er trukket hårdt op inden søndagens folkeafstemning, som mange af Europas ledere har kaldt et valg mellem ja eller nej til euroen, selv om Tsipras ser anderledes på den sag.
Det seneste tilbageslag kom onsdag, hvor Tsipras på ny langede ud efter »løgnerne«, der kalder det en afstemning om euroen. Kort efter gjorde eurolandenes finansministre det klart, at det vil kræve en helt anden kompromissøgende indstilling fra Grækenland, hvis man efter folkeafstemningen skal kunne lave en aftale om et nyt hjælpeprogram til Grækenland.
»Spørgsmålet om, hvad der er gjort rigtigt, og hvad der er gjort forkert, må vi overlade til historikerne. Nu handler det om at komme videre,« siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, og den indstilling er meget dækkende for den danske kompromis-snedker.
Den danske topembedsmand medgiver, at euroen var en konstruktion med svagheder, da krisen ramte, men understreger også, at der er gjort meget i løbet af krisen, som betyder, at euroen ikke er nær så sårbar i dag som for fem år siden.
»Det er fair at sige, at der var en række svagheder, som man har arbejdet på at gøre noget ved. Samtidig vil jeg sige, at den krise, der ramte, var helt usædvanlig dyb, og krisen var ikke kun et europæisk fænomen,« siger han.
Europæiske stats- og regeringschefer og formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har givet talrige forsikringer om, at de er villige til at gøre, hvad end det kræver for at forsvare euroen. Hvad det kan komme til at medføre af nye tiltag afhænger af verdens gang, men viljen skal man ikke tage fejl af:
»Jeg oplever, at der er en meget stærk vilje hos toneangivende lande til at gøre det, som de anser for at være nødvendigt.«
For Jeppe Tranholm-Mikkelsen er det dog vigtigt at understrege, at EU og dermed også jobbet som generalsekretær for Rådet handler om »meget andet og mere end euroen«.
»Det er klart, at vanskelige situationer, som dem vi står over for, optager meget af den politiske energi. Men jeg synes, at det er værd at hæfte sig ved, at mange andre ting faktisk sker, når vi taler om at sikre fremtidens vækst og job. Eksempelvis er den store investeringsplan nu på vej ind i gennemførelsesfasen – vel at mærke til tiden. Så den almindelige maskine, der skal bidrage til at skabe vækst og job i Europa, er der fuld gang i,« siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen.
