Danskerne sparer op på livrenter som aldrig før, men der er meget stor forskel på, hvad de får ud af det fra selskab til selskab, viser nye beregninger, for pensionsselskaberne er ikke enige om, hvor længe danskerne i gennemsnit lever.
På grund af stramme skatteregler er mange hundredtusinder danskere tvunget til at spare op til pension via en livrente, hvor man får pension så længe, man lever. Men de er på Herrens mark, når de gør det, for der er meget stor forskel på, hvad du får ud af en livrente i de forskellige pensionsselskaber. Det har opsparerne ikke en jordisk chance for at gennemskue. Det viser beregninger som Willis har udført for Berlingske Business.
Bedst ser det ud hos Nordea Liv & Pension. Her får man for – hver gang man har opsparet en million kr. – lige under 55.000 kr. udbetalt årligt i en garanteret pension, fra man er fyldt 65 år og til man dør. Dårligst ser det ud hos Topdanmark og SEB Pension, hvor man kun får lige over 44.000 kr. udbetalt i en garanteret pension for hver million kroner, man har stående på kontoen. Oven i det kan kommer bonus undervejs i tiden som pensionist, og det kan forskyde det endelige billede.
Den store forskel i udbetalingerne skyldes, at pensionsselskaberne har meget forskellige holdning til, hvor længe danskerne lever, hvilket undrer eksperterne.
Når selskaberne udregner, hvad den enkelte som udgangspunkt skal have ud af vedkommendes livrente, tager selskaberne groft sagt den enkeltes opsparing og dividerer den med det gennemsnitlige antal år, kunderne lever som pensionister.
I Nordeas regnemaskine står, at kunderne lever i 19,5 år i gennemsnit efter de er fyldt 65 år, og hos Topdanmark hedder tallet 24,27 år.
»Det er ikke så godt, når hr. Hansen ikke har nogen mulighed for at gennemskue, hvad der foregår, og det har kunderne ikke her. Selskaberne skal sætte levetiderne, så de er på den sikre side, men det er pudsigt, at den varierer så meget, som det er tilfældet. Tidligere havde selskaberne et fælles grundlag at regne ud fra, men det er de helt gået bort fra,« siger direktør og partner i Willis Søren Andersen.
Seniorkonsulent i Ældresagen Claus Blendstrup er enig.
»Det er ikke nemt at forstå, at levetiderne skal afvige i den grad. Det kan sagtens være, at det ender med, at man får mere i bonus hos eksempelvis Danica end hos Nordea, og resultatet ender med at blive det samme. Men det kan den enkelte person ikke være sikker på. Og problemet er, at kunderne ikke kan finde ud af, hvad de får. Når man går ned i supermarkedet og køber en pakke med 200 gram kød, regner man med, at det er det, pakken indeholder, men det kan de ikke være sikre på, når de sparer op til pension via en livrente,« siger Claus Brendstrup, der påpeger, at Ældresagen går ind for, at man har enkle og billige pensionsprodukter, der kan sammenlignes på tværs.
Oprindeligt var livrenter et produkt, som pensionskasserne udbød til deres medlemmer, mens pensionsselskaberne kun gjorde det i mindre grad. Men sådan er det bestemt ikke i dag, og udviklingen med den kraftigt stigende brug af livrenter er kommet på grund af skrappere regler indført over to gange i forbindelse med skattereformer.
I første omgang blev der indført et loft, så man højst kunne betale 100.000 kroner ind på en ratepension om året med fuldt skattefradrag. Loftet blev efterfølgende sat ned og var på 50.900 kroner i 2013. Det er inklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag, og rigtig mange danskere ryger over det loft. Tilbage er herefter kun at betale den resterende del ind på en livrente, hvor der stadig er fuldt fradrag, uanset hvor meget man indbetaler. Diverse eksperter er enige om, at livrenterne grundlæggende er et godt produkt, fordi man er sikker på, at der er pension, indtil man dør.
Men produktet har den klare svaghed, at det er alt for svært at forstå, og pensionsbranchen gør det ikke nemmere, mener uafhængig økonomisk rådgiver Susanne Arvad fra Arvad Finanshus.
»Hele pensionsområdet er meget komplekst, og det betyder, at alt for mange ikke forholder sig til deres økonomi i den tredje alder. Hvis man derudover beder folk om at gå ned i de enkelte selskaber og deres grundlag for de forskellige produkter, bliver det helt umuligt,« siger Susanne Arvad.
»Man skal give folk bedre mulighed for at sammenligne selskaberne. Pensionsbranchen kunne lave Pensionsinfo, så den enkelte kan se, hvad vedkommende har stående hos eksempelvis PFA, og hvad sker der med den opsparing, hvis den bliver flyttet til Danica. Det vil skabe langt mere konkurrence mellem selskaberne,« siger Susanne Arvad.
I forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension erkender man, at det er svært at gennemskue, hvad en livrente går ud på.
»Det er træls, at kunderne ikke forstår livrenterne. Det må vi gøre bedre. Derved vil nogle af myterne omkring produktet blive aflivet. Vi vil ikke afvise, at bidrage til gennemsigtighed på dette område også. Men vi har ikke hørt om, at der er efterspørgsel efter det,« siger underdirektør i Forsikring og Pension, Anne Seiersen, der samtidig afviser, at det er et problem, at selskaberne bruger forskellige levetider, når de skal udregne, hvad opsparerne skal have udbetalt i pension.
