En gruppe meget rige danskere er kommet ind i en særlig indercirkel omkring de kongelige. Det skaber en ny slags adel i samfundet, mener ekspert.
Jagtselskaber, gallamiddage, private sammenkomster og økonomisk støtte.
Følger man kongehuset tæt, vil man have lagt mærke til, at der de seneste år er kommet en ny gruppe personer tæt på de kongelige. Hvor det før hovedsageligt var grever, baroner og andre med adeligt blod i årene, der nød godt af den royale opmærksomhed, så er det nu en helt anden gruppe, der er kommet ind i varmen - nemlig milliardærerne.
Hvad enten Dronningen skal have hjælp til at udstille kunst, eller prins Joachim skal have hjælp til at afhænde Schackenborg, så står en gruppe af Danmarks rigeste familier klar i kulissen med en ordentlig portion penge. Og når prinsgemalen skal dyrke sin store passion - jagt- så foregår det også sammen med nogle af hans bedste venner - som blandt andet tæller rigmændene Christian Kjær og Peter Zobel.
Det beskriver forfatter Søren Jakobsen blandt andet i sin nye bog, Arvingerne, der beskæftiger sig med tre af Danmarks rigeste familier - familierne bag virksomhederne Lego, Ecco og Bestseller - samt deres netværk og arveoverdragelsen af familieimperierne. Og især Lego og Ecco har tætte forbindelser til Kongehuset.
»Man så det jo, da prins Joachim skulle af med Schackenborg, så var Lego, Danfoss og Ecco klar til at hjælpe med at finde penge til en fond, der kunne købe godset, så Joachim og Marie kunne flytte til København. Der er et netværk, som er temmelig interessant. Det er den samme gruppe af rige mennesker, der hjælper kongehuset,« siger forfatteren, der har fulgt Lego i mange år
Til gengæld for støtten ser man de rige erhvervsmænd blive smykket med titler som f.eks. kammerherre, hofjægermester og i et enkelt tilfælde med elefantordenen. Sidstnævnte ære er dog kun tilfaldet den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.
Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er fænomenet med, at de rige erhvervsfolk er rykket tætter på kongehuset, en tendens, der er kommet snigende de seneste år.
»Der har altid være ræson for, at dem der blev kammerherre og fik de finere titler tilhørte den rige del af samfundet. Men den nye tendens er, at det ikke udelukkende er dem fra de traditionelle adelige kredse. Det er i lige så høj grad folk, der er blevet rige på en anden måde«, forklarer han.
Blandt kammerherrerne finder man i dag nogle af de allerrigeste danskere, som f.eks. Danmarks rigeste mand, Kjeld Kirk Kristiansen, som ejer Lego, Danfoss-milliardæren Jørgen Mads Clausen og rigmanden Fritz Schur, der er tidligere bestyrelsesmedlem for Dong og SAS. Dertil kommer F.L. Schmidt-arvingen Christian Kjær, der foruden at være rigmand og kammerherre også kan smykke sig med titlen, hofjægermester.
Gennemgår man listen over personer, der har fået tildelt titlerne 'kammerherre' eller 'kammerdame', som er lagt ud på kongehusets hjemmeside, ses det tydeligt, at det foruden adelen næsten kun er de allerrigeste, der kan smykke sig med den slags.
Fritz Schur og Jørgen Mads Clausen fik titlerne i 2011, mens Kjeld Kirk Kristiansen måtte vente til 2012, før han kunne kalde sig kammerherre.
Mens kongehuset får ganske god hjælp af de økonomisk stærke venner, så får erhvervsfolkene også en del ud af de nære bånd til de kongelige. Udover at de og deres ægtefæller eller partnere med jævne mellemrum kan nyde regentparrets selskab til blandt andet gallamiddage på de bonede gulve eller ved andre lejligheder, så giver det også et udbytte for deres virksomheder:
»Det er jo sådan et gensidigt forhold, som man kan få noget ud af fra begge sider. Hvis man har nogle rige danske virksomheder, som støtter kongehuset, så får de pågældende virksomheder selvfølgelig noget reklame, fordi de får nogle personlige relationer til kongehuset,« siger Hovbakke, der påpeger, at den nye tendens dog også skaber et nyt lag i samfundet.
»Det skaber en gruppe i samfundet, som får noget ekstra reklame og noget ekstra 'goodwill' i kraft af de titler, de får, som kan bane vejen for forskellige ting med hensyn til, hvor man er placeret i samfundets top«, siger han og påpeger, at en kammerherre socialt rangerer højere end en højesteretsdommer, hvilket er en af de fineste titler man på normal vis kan opnå som civil.
Ifølge forfatter Søren Jakobsen, der er tidligere erhvervsjournalist på Ekstra Bladet, er det dog ikke umuligt at være rig i Danmark uden at have tætte forbindelser til kongehuset.
»Det kan man sagtens,« siger han.
