Danske skoleelever bør kraftigt overveje deres økonomiske fremtidsmuligheder, før de søger ind på en uddannelse. Men vejledningen i folkeskolen giver ofte et dårligt beslutningsgrundlag.
Uddannelse betaler sig for både den enkelte og for samfundet. Hvis man vælger at blive læge, jurist eller økonom, er det en særligt god forretning, mens køkkenassistenter, frisører og tjenere må nøjes med mere beskedne lønkonti. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Berlingske.
Og ifølge chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE bør unge i langt højere grad være informerede om lige netop dét.
»Min våde drøm er, at man ville få det som pensum i folkeskolen, så man lærer at tage stilling til værdien af sin uddannelse i enhver 8. eller 9. klasse. Det handler om det liv, man vil kunne få engang. Vi siger ikke, at det ene er bedre end det andet, men som ung skal man overveje, hvilke forbrugs-og arbejdsmuligheder man vil kunne få,« siger Mie Dalskov Pihl og tilføjer:
»Har du en drøm om, at du vil kunne tage på skiferie og sommerferie hver år og have to biler, sommerhus og hus, så kan det være en god idé at konsultere den her liste.«
Hun understreger, at AEs analyse kun ser på økonomien og ikke på muligheder for at få tidligt fri, have tid til fritidsaktiviteter og have lang sommerferie.
AE har i analysen både set på den enkeltes personlige gevinst ved uddannelse i forhold til ufaglært arbejde, og hvilken samfundsøkonomisk værdi de enkelte uddannelser har, når man fraregner det, samfundet investerer i uddannelserne. I begge tilfælde er læger de mest værdifulde mennesker herhjemme.
Spørgsmål: Hvad tror du betyder mest for de unge - hvad de selv kan tjene, eller hvad samfundet får ud af dem?
»Hvis de overhovedet skænker økonomi en tanke, så tror jeg helt klart, at de tænker over deres egen økonomiske situation. Men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en del af deres beslutningsgrundlag,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.
Fra politisk hold er det besluttet, at det kun er folkeskoleelever med de laveste karakterer, som kan få personlig uddannelsesvejledning. Resten foregår kollektivt eller på nettet.
Og spørger man rundt omkring i folkeskolen, så står det også klart, at mange elever ikke klædes på til at træffe et valg, der også involverer elevens fremtidige økonomi. Det mener formand for Danske Skoleelever, Silke Fogelberg.
»Vi bliver på ingen måde vejledt til at tænke på økonomien. Lige nu står man som et kæmpestort spørgsmålstegn, når man skal vælge uddannelse, og det er en stor ulempe,« siger hun og tilføjer, at uvidenheden ofte munder ud i, at mange tager den slagne vej gennem gymnasiet i stedet for at overveje en erhversuddannelse og dermed potentielt større muligheder for job.
I uddannelsestænketanken DEA ser man samme problem. Her mener man i lighed med AE, at det vil være fornuftigt at gøre uddannelsesvejledningen til en del af pensum.
I dag kommer størstedelen af indflydelsen nemlig fra den enkelte elevs mor eller venner, og det er et problem.
»At få mere systematisk uddannelsesvejledning ind i folkeskolen vil være rigtig fornuftigt. Det er altså problematisk, at uprofessionelle personer har så stor indflydelse på uddannelsesvalget,« siger Jannik Schack, politisk chef i DEA.
Hvis man tager en lang videregående uddannelse, vil man typisk blive færdiguddannet i en højere alder, og dermed får samfundet gavn af uddannelsen i kortere tid. Men trods disse forbehold kan uddannelse altid betale sig.
Den samfundsmæssige gevinst over et livsforløb er typisk seks-syv millioner kroner, hver gang det lykkes en person at få en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Gevinsten ved en akademiker er knap 15 millioner kroner.
Som hovedregel er der sammenhæng mellem den tid, en uddannelse tager, og den senere gevinst. Men der er undtagelser, og på visse uddannelser tjener man det samme med en kort eller mellemlang uddannelse, som man ville gøre med en lang. Markedsføringsøkonomer (kort) tjener eksempelvis omtrent det samme som maskinmestre (mellemlang) og humanistiske kandidater fra universitetet (lang).
Derfor opfordrer AE til, at unge, der ikke kommer ind på deres drømmeuddannelse her til sommer, overvejer alternative muligheder, som måske endda kan give en bedre økonomi.
»Samfundsøkonomisk er det torskedumt ikke at udstyre fremtidens unge med en uddannelse. I alle vores prognoser kan vi se, at der vil være overskud af ufaglærte, mens vi kommer til at mangle faglærte og folk med en videregående uddannelse. Det hele kan betale sig og uanset, hvilken uddannelse man vælger, så vil det blive en gevinst for samfundet,« siger Mie Dalskov Pihl.
