Nyt studie viser, at danskerne bliver dummere efter årtier med stigende intelligens. Forklaringen skal muligvis findes i folkeskolen.
Efter årtier med en konstant opadgående kurve ser det nu ud til, at intelligensniveauet falder for første gang nogensinde. I hvert fald i de skandinaviske lande, inklusiv Danmark.
Det viser et nyt studie, der er gennemført af en af de førende forskere inden for måling af intelligenskvotient (IQ), new zealandske James Flynn, og som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Intelligence.
I Danmark vendte den positive udvikling tilsyneladende i 1998, efter perioden 1988-1998 havde budt på en gennemsnitlig fremgang på 0,135 IQ-point. Efterfølgende faldt intelligenskvotienten med 0,215 IQ-point pr. år frem til 2004. Samme udvikling ses i Norge, og endnu værre står det til i Finland.
Studiet viser også, at færre nordmænd og danskere rammer topniveauet inden for eksempelvis rumlig og sproglig intelligens, og ifølge Flynn kan noget af forklaringen findes i skolen.
»Vi har set, at skolearbejdet er mindre krævende i mange lande, og at eleverne bruger mindre tid på læsning og lektier,« siger han til det svenske magasin Forskning & Framsteg ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
Mangler toppen
Den udlægning er Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved VIA University College, langt hen af vejen enig i.
»Når vi måler os med andre lande, f.eks. gennem PISA-undersøgelserne, så er der en tendens til, at vi mangler toppen herhjemme, vi mangler de superdygtige. Det er bl.a. det, vi har diskuteret i mange år i skoledebatten; at vi har haft en skole for den store mellemklasse,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen, der trådte i kraft i 2014, er der kommet mere fokus på de svageste elever. Sådanne reformer skal have tid til at virke, og derfor er det ikke sikkert, at udviklingen vil vende de næste mange år, siger Andreas Rasch-Christensen.
»I de senere år har vi fokuseret på de svageste elever, fordi vi ved, at det samfundsøkonomisk er rigtig dyrt, hvis vi ikke får løftet dem. Men det har så også betydet, at vi måske har glemt de dygtigste elever. Det er muligvis det, der slår igennem,« siger han.
Presset på tid
Skal folkeskolen blive bedre til at løfte særligt de dygtige elevers niveau, kræver det flere ressourcer til at lave differentieret undervisning, fastslår Andreas Rasch-Christensen.
»Det lyder simpelt, men det er bare svært i praksis, og ofte bliver de stærkeste elever overladt til sig selv. De får at vide, at de skal bruge lidt mere tid på deres opgave eller de får ekstra opgaver, der ikke rykker deres faglige niveau. Lærerne er pressede, og har man et vist antal elever med faglige udfordringer, så er det dem, man fokuserer på. Det er ikke, fordi lærerne ikke vil eller kan hjælpe de dygtige, de har bare ikke tid,« siger Andreas Rasch-Christensen.
