Det meste vildt flygter ved synet af mennesker. Derfor har det også vagt stor undren, at et rådyr på en rapsmark stod nærmest som hugget i sten - også da mennesker kom helt tæt på.
Nu fortæller ejeren af marken, der også har taget billederne af rådyret, der stivnede, om forløbet op til dyrets uventede opførsel, fortæller netnatur.dk , der først kunne fortælle om det mærkelige rådyr.
Ifølge fotografen gik det lille rådyr cirka 200 meter ud gennem det knæhøje raps, inden dyret pludselig stivnede. Et kvarter senere blev fotografen ifølge netnatur.dk kontaktet af en beboer i en nærvedliggende udlejebolig, som også havde fulgt rådyret fra det forlod skovbrynet til det stivnede på marken.
Læs også:
- Dyret kom ud af skoven og trissede ud over rapsmarken, da det efter 200 meters normal gang pludselig gik i stå, beskrev beboeren ifølge fotografen.
Fotografen fandt dyrets opførsel så underlig, at fotografen kørte ud til marken og forsøgte at pifte ad dyret for at få en reaktion. Men mystisk nok reagede dyret ikke, lyden fik det ikke engang til at løfte hovedet. I stedet stod rådyret blot med hovedet halvt nede i det knæhøje raps. Heller ikke da fotografen smækkede bildøren i reagerede dyret.
Læs også
- I kikkerten kunne jeg se, at dyret så sundt og raskt ud, konstaterede den meget erfarne jæger, da dyret virkede til at være i god kondition. Jeg gik ned til dyret, og først da jeg var en meter fra dyret, reagerede det på min tilstedeværelse. Det lod sig klø bag ørerne og viste ikke tegn på frygt, men virkede meget apatisk. Umiddelbart virkede det, som det nød at blive kløet, fortæller fotografen over for netnatur.dk.
Ifølge fotografen så det ikke ud som om, at rådyret var blevet ramt af skud eller havde spist af rapsen. Derfor fandt fotograf og områdets skoventreprenør dyrets opførsel ekstra underlig.
Sammen med skoventreprenøren valgte fotografen at aflive dyret og sende det til undersøgelse på DTU, der har en afdeling for vildtsundhed. Her skal dyret undersøges nærmere.
Fotografen fortæller overfor netnatur.dk, hvordan hvordan vedkommende og skoventreprenøren begge efterfølgende har spurgt sig selv om, hvorvidt de handlede rigtig, da de aflivede dyret og hver gang er de kommet frem til, at det var den rigtige beslutning.
