Astrid Maria Bigoni har skrevet speciale om mødre, der deler fotos af deres børn på sociale medier. Konklusionen er, at billeddelingen er velovervejet, men at likes ikke er uden betydning.
Det er ikke en tankeløs handling, når mødre lægger billeder af deres barn på det sociale medie Instagram. I stedet er hver billeddeling velovervejet og et udtryk for, at mødre er stolte af deres barn og ønsker at vise det frem for omverdenen.
Det er konklusionen i 36-årige Astrid Maria Bigonis speciale »Babyspam – hvordan og hvorfor mødre deler billeder af børn på Instagram«, der er baseret på kvalitative interviews med fire kvinder med børn i alderen 0-3 år.
»Det, der gik igen hos kvinderne, var, at de som nybagte mødre fik lyst til at dele den her totale glæde, lykke og stolthed over at have skabt et lille menneske med andre,« siger Astrid Maria Bigoni, der er nyuddannet digital sociolog og journalist.
Hun kalder sit speciale en »modpol« til den hidtidige debat om Instagram-begejstrede mødre, som ifølge Astrid Maria Bigoni ofte ender med at handle om moren og morens behov for at få anerkendelse.
Eksempelvis har cand.pæd. i pædagogisk psykologi Kit Stender Petersen i Information skrevet kronikken »Forældre misbruger deres børn som medieobjekter«, ligesom Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, i Berlingske mandag opfordrede forældre, der bruger sociale medier til at dele billeder af deres børn, til at spørge sig selv: »For hvis skyld gør jeg det her? Skal alting være for min, min blogs og min Facebook-profils skyld?«
Artiklen har startet en debat om, hvad forældre kan tillade sig at dele om deres børn i en verden, hvor billeder og tekst, der bliver lagt online, for evigt eksisterer online.
Likes deler vandene
Det er imidlertid ikke Astrid Maria Bigonis oplevelse, at mødres deling af børnebilleder er en kamp om likes, hvor børnene bruges som rekvisit.
»Mødrene er meget reflekterede, når det kommer til, hvilke billeder de deler. De tænker enormt meget over, hvordan de fremstiller deres børn, og børnebillederne bliver ikke lagt ukritisk op. Hvert billede blev vendt, og mødrene tog stilling til, om billedet var værdigt for barnet,« siger hun.
Eksempelvis konkluderer specialet, at mødrene ikke deler noget, der kan skade barnet på sigt, ligesom de heller ikke deler dårlige billeder af barnet. Uskarpe eller hvor barnet har dobbelthage.
På samme måde foretog de pågældende mødre det, som Astrid Maria Bigoni kalder teenagetesten, før et billede blev lagt online på Instagram.
»Det betyder, at man overvejer, hvordan ens barn vil have det med billedet, når barnet bliver teenager. De spørger så at sige sig selv: Hvordan vil mit barn, på det tidspunkt i livet hvor alting er allermest pinligt, have det med det her billede?« siger hun.
Alligevel er de likes og nye følgere, der potentielt er i at dele billeder af søde børn ikke uden betydning for halvdelen af de interviewede mødre, der holder øje med billedets modtagelse.
»Frygten for ikke at komme op på mit gennemsnit er ikke rar. Så føler jeg mig til grin, og at jeg står med en high five, som ingen klasker,« siger en af mødrene om ventetiden, inden tilkendegivelserne begynder at tikke ind.
En af de andre mødre ærgrer sig over, at hun ikke havde en Instagram-profil, da hendes datter var spæd, fordi babyer er notorisk kendt for at få likes.
»Jeg kan tage mig selv i at tænke 'Ej, hvorfor var Instagram der ikke for mig, dengang jeg fødte Clara. For det der med de der likes der, og det ville have været fantastisk, at jeg havde haft 450 følgere, dengang Clara blev født. Og det er jo fuldstændig sindssygt, men det er sådan, jeg tænker',« siger moren.
Den tankegang deler en tredje mor dog ikke. Hun er ligeglad med, hvor mange personer der liker, og om et billede overhovedet bliver liket.
»Folk må like det eller ikke like det. Det betyder ikke noget, om nogen har syntes godt om det. For mig er det bare min hverdag,« siger hun.
