Anført af Dansk Folkeparti lægger blå blok op til massiv beskæring af DR. Kultur­­minister Bertel Haarder mener, at DRs størrelse skygger for private medier. DR advarer: Det vil få store konsekvenser.

Danmarks Radio (DR) spiller en vigtig rolle i det danske demokrati, men institutionen har fået en mastodontisk størrelse, som udfordrer private medier.

Med det afsæt lægger de borgerlige partier i Folketinget nu op til omfattende ændringer af DRs position, størrelse og albuerum på det danske mediemarked.

Forrest står Dansk Folkeparti, som med et nyt udspil forud for partiets sommergruppemøde i næste uge lægger op til en voldsom beskæring af DR.

Med udspillet, som tre DF-politikere beskriver i en kronik i fredagens Berlingske, lægger det største borgerlige parti op til, at DRs budget på 3,7 mia. kr. beskæres med hele 25 pct. over en femårig periode. Samtidig foreslår partiet, at radiokanalen P3 sættes i udbud, at P7 Mix skrottes, at DR3 flyttes over på nettet, og at TV-kanalerne Ramasjang og Ultra lægges sammen til én.

»DR skal koncentrere sig om public service – underholdning kan man få andre steder. Derfor er det både nødvendigt og rimeligt at skære DRs budget med 25 procent, så vi kan sikre et mangfoldigt mediebillede, og pengene kan bruges andre steder,« siger Peter Skaarup, som kalder DRs budget på 3,7 mia. kr. for »voldsomt«.

Dansk Folkeparti efterlyser i kronikken »en mere økonomisk ansvarlig udgave af DR« og påpeger, at DRs generaldirektør i 2014 fik 3,7 mio. kr. i løn, mens DRs øvrige direktører tjente mellem 1,6 og 2,2 mio. kr. Til sammenligning får Danmarks statsminister knap 1,5 mio. kr. om året, betoner DFerne.

»Det er et vink med en vognstang om, at direktørlønningerne er ude af proportioner i et mediehus, som er tvangsbetalt af danskerne. Og det er på tide at sige politisk, at der skal fokuseres mere på public service-indhold for hele landet end alt mulig andet,« siger Morten Marinus, DFs medieordfører.

Hvordan DR nærmere bestemt skal spare en fjerdedel af budgettet, vil DF-ordføreren ikke uddybe – det er op til DR at finde frem til. Men ifølge DF skal den overordnede retning altså være mere optaget af provinsen og mindre af København. Der skal være mindre »X Factor« og mere folkeoplysning.

Forslaget varmt modtaget af Bertel Haarder

Det nuværende medieforlig, som udgør rammerne om DRs virke, løber frem til 2018. Inden da skal der indgås en politiske aftale, som fastlægger medieinstitutionens politiske rammer på den anden side af dette skæringspunkt.

Forhandlingerne er endnu ikke indledt, men allerede nu tager kulturminister Bertel Haarder (V) varmt imod DF-forslaget.

»Meget af det kunne jeg selv have foreslået,« som han siger.

Bertel Haarder bebuder, at han allerede til efteråret vil komme med et udspil, der indeholder »betydelige fællestræk« med DFs udspil. Herunder vil regeringen lægge op til at skære i DRs budgetter, lyder det fra ministeren, som dog endnu ikke vil sætte tal og procenter på.

»Men retningen – en nedgående bevægelse for den samlede økonomi og flere kanaler i udbud – vil være den samme. Danmarks Radios størrelse er blevet et selvstændigt problem, fordi det giver en skævhed. Det kan DR ikke selv gøre for, men det ændrer ikke ved, at problemet er der. Vi har brug for mere mangfoldighed og for at give bedre plads til private medier,« siger ministeren.

Bertel Haarder håber derfor også, at det vil være muligt at sænke licensen, som i år er på 2.477 kroner.

Samtidig bebuder ministeren, at han i efteråret i første omgang kun vil føre drøftelser med de blå partier i Folketinget. Målet er at skabe en blå aftale, som kan bruges til at lægge pres på de røde partier – og på DR.

»Jeg vil gerne forhandle ud fra en styrkeposition, fordi Socialdemokraterne desværre ikke virker som om, de er til at hugge eller stikke i. Bliver det ikke muligt at finde et kompromis, må det indgå i den næste valgkamp,« siger Bertel Haarder.

De røde lejesvende spøger

Historisk har der været et anstrengt forhold mellem DR og det borgerlige Danmark.

Det licensfinansierede medietilbud er jævnligt blevet beskyldt for at have en politisk slagside og være en flok »røde lejesvende«, som centrumdemokraten Erhard Jacobsen udtrykte det tilbage i 1970erne.

Liberal Alliance erklærer sig »100 procent enig med Dansk Folkeparti i at gøre DR slankere«. Partiet ønsker over en tiårig periode at afskaffe licensen til fordel for en abonnementsordning. Partiets medieordfører, Mette Bock, advarer dog mod, at »vi fra Christiansborg skal sidde og beslutte, hvilke programmer og kanaler DR skal udbyde«.

»Det vil fjerne den armslængde, som er fuldstændig afgørende i et liberalt demokrati,« siger Mette Bock.

Også Det Konservative Folkeparti ønsker, ifølge medieordfører Naser Khader at slanke DR.

DR: Det vil få store konsekvenser

Socialdemokraternes medieordfører, Mog­ens Jensen, kalder DFs forslag en »defensiv og ødelæggende kulturpolitik«.

»Det er en helt forkert retning for Danmark at gå i en tid, hvor vi oversvømmes af og er i konkurrence med udenlandsk medieindhold. Dér er DFs svar, at vi skal have mindre dansk indhold,« siger Mogens Jensen, som også undrer sig over kulturministerens varme modtagelse af DFs forslag:

»Hvis han bakker op om DFs forslag, så viser Bertel Haarder sig som den kulturminister i nyere tid, der svækker dansk kultur mest,« siger Mogens Jensen.

Også SFs medieordfører, Holger K. Nielsen, advarer og kalder et stærkt DR nødvendigt for at sikre public service og nyhedsmedier, »der ikke kun agerer efter kommerciel interesse«.

I DR siger bestyrelsesformand Michael Christiansen, at økonomien i DR er et politisk spørgsmål. Men nedskæringerne vil få store konsekvenser, advarer han.

»Hvis der foretages reduktioner i den størrelsesorden, vil det få meget store konsekvenser for det, DR foretager sig – kvantitativt såvel som kvalitativt – og der vil ske en betydelig reduktion i det public service-indhold, vi er i stand til at levere. Der er no free ride,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, man skal tænke sig meget, meget godt om. Man rører ved den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark, som beror på frie dagblade på den ene side og en stor, kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger. Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen.«