Hun gik fra mobbeoffer til en af metalindustriens bedste lærlinge. Automekaniker Ditte Brink Kammersgaard modtog, sammen med 24 mænd, i går prisen som præmie-lærling. Manglen på unge i håndværksfag skyldes dovenskab, mener hun.

Hun var ikke balladepigen. Ikke dydsmønsteret og ikke med i nogen klike.

»Jeg var mobbeoffer. Jeg har altid været forkert.«

22-årige Ditte Brink Kammersgaards siger det hjerteskærende nøgternt. Som om hun godt nok er kommet meget videre, men stadig kan mærke arene efter den massive mobning i frikvartererne.

I dag kan hun smykke sig med titlen som en af landets 25 bedste lærlinge i metal­industrien. Hun, enlig kvinde mellem blandt andre smede, værkstøjsmagere og datateknikere, modtog i går Metalindustriens Lærlingepris for at have taget en uddannelse med særligt godt resultat. Indstillet af både erhvervsskolen og praktikstedet.

Ditte Brink Kammersgaard har tilmed med ry for at være en automekaniker med tæft for både knastaksler, værkstedsjargon og kundepleje. Det er 13. gang, at bronze­statuetten uddeles.

Hun fik svendebrev hos Autohuset Vestergaard i Kolding. Kunderne var så begejstrede for den spinkle lærlings talenter, at kontoret ofte måtte skrive »Ditte skal lave denne bil« på arbejdskortene. Og hvis nogen kunne forklare en ikke-motorkyndig bilejer, at hans tandstangsmanchet var defekt, så det var til at forstå, var det Ditte Brink Kammersgaard.

»Det kan jeg da ikke som pige«

Skolegangen i Grindsted pegede mere ned i dybet end op på automekanikernes A-hold.

Det rygtedes hurtigt i Grindsted, at hun, enebarn og datter af en faglært, rallykørende far og ufaglært mor, havde let til tårer. Så skolegårdens grådtørstige ulve stod parat til at sætte tænderne i hende. Det blev en sport at få Ditte til at græde. Og det gjorde hun.

Efterskolen Billeshave på Fyn blev hendes redning og »de bedste år af mit liv«, som hun siger.

I dag synes hun, det er sejt og lidt sjovt at være anderledes, især som pige i et mandefag og med et svendebrev i hånden, der er de færreste forundt. Det er til gengæld også skolemobningen, der har gjort Ditte Brink Kammersgaard selvkritisk og »næsten for perfektionistisk.«

Hverken hun selv eller andre skal kunne sætte en finger på noget, når hun har ordnet en motor.

»Jeg kan køre mig selv meget ned over små ting, uden at andre synes, at det er forfærdeligt. Men jeg er blevet bedre til at sige, at noget er godt nok.«

Vejen til scenen i Den Sorte Diamant, hvor hun og de andre 24 andre unge i går fik overrakt metallærlingeprisen, er gået via topkarakterer som frisørelev, hvor hun ikke kunne få praktikplads, til et forsøg på at blive teknisk designer, »men en hel dag foran en computer, det kan mit hoved simpelthen ikke arbejde med«.

Hele tiden med rally som kulisse. Faren og moderen havde mødt hinanden gennem rally­sporten, og Dittes opvækst foregik til lyden af tunede motorer og som tilskuer til farens racerløb. Lidt puslen med sin egen Puch Maxi-motor, blev det også til.

Æbler falder ikke langt fra stammen, og i 2011 blev hun danmarksmester i rally som co-driver.

»Men jeg tænkte ikke rigtigt over det med automekaniker. Jeg var jo en pige,« fortæller hun.

Ikke frisør. Ikke teknisk designer. Hvad skulle hun så?

En erhvervsvejledervejleder så på hende og sagde: »Du skal da være mekaniker.«

»Det kan jeg da ikke som pige,« var Ditte Brink Kammersgaards svar. Det er for tungt og ikke noget piger kan, og værksteder vil ikke tage pigelærlinge, for der skal være separat omklædning – og der var meget i vejen. Mente hun.

»Hvis jeg skaffer dig en praktikplads i morgen, vil du så tage den bare en uge?«

Det ville hun da gerne prøve. Et telefonopkald fra vejlederen til et værksted, og den var hjemme.

Resten er, som man siger, historie. Og kærlighed til biler og at kunne et håndværk.

Alle vil være studenter

»Jeg synes, det er blæret, især som pige, at kunne sige: Jeg har ikke en studenterhue. Jeg har et svendebrev. Det er blæret at kunne sige til sig selv: Det her kan jeg finde ud af. Jeg kan lave en bil, hvis der er et problem. Du kan ikke altid holde dig til teori. Teorien siger måske, at hvis noget ikke virker, så kan jeg gøre A eller B, men rent praktisk kan det være, jeg bliver nødt til at gøre C, for at det virker,« siger Ditte Brink Kammersgaard.

Ifølge Dansk Industri risikerer danske virksomheder at mangle 44.000 faglærte i 2025, og politikerne river sig i håret over hvor få, der vælger erhvervsuddannelser og over, hvor mange, der ikke gennemfører, når de endelig er startet.

Det forstår Ditte Brink Kammersgaard ikke:

»Jeg kan ikke forstå, at når mange unge skal vælge en uddannelse, siger de: Jeg skal bare have min SU og gå i skole i tre år, så skal jeg kun bruge 15-18 timer om ugen på det, og så får jeg en masse fritid og tjener lidt penge. Det er bare så dovent. Kom nu ud og vis, hvad I kan i stedet for bare at vælge det, der er nemmest.«

Ditte Brink Kammersgaard er allerede i gang med at læse videre som autoteknolog på erhvervsakademiet i Århus. Men nogle menneskers holdning om, at det er finere og bedre at tage en boglig end en erhvervsuddannelse forstår hun ikke.

»Det er en sjov holdning at have. Jeg tror på, at hvis du har noget, du brænder for, så kan du også tjene gode penge på det og blive en af de bedste inden for det.«

Hun tænker højt:

»Alle de studenter, der kører rundt i en vogn om sommeren med studenterhue. Hold kæft, hvor er det mange af dem.«