Flere politikere vil se på reglerne om forældremyndighed, hvis den ene forælder slår den anden ihjel. Det sker, efter en far har fået myndighed over børnene efter drab på ekskone.
Regeringen skal tage stilling til, om reglerne for tildelingen af forældremyndigheder er gode nok, efter det er kommet frem, at en far, der sidste år dræbte sin ekskone, efterfølgende har fået forældremyndigheden over parrets to børn.
Sådan lyder opfordringen fra flere folketingspolitikere, der betegner sagen som »rystende« og »bekymrende«.
»Jeg vil gerne spørge ministeren og Socialministeriet, hvorfor reglerne ret entydigt siger, at selv om man har slået sine børns anden forælder ihjel, så beholder man forældremyndigheden,« siger Venstres familieordfører, Tina Nedergaard (V).
Hun bakkes blandt andet op af Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
»Vi vil have socialminister Manu Sareen (R) til at redegøre konkret for sagen og baggrunden for afgørelsen, og så kan vi forhåbentligt tage stilling til, om der er behov for en ændring af lovgivningen,« siger retsordfører Pernille Skipper (Ø).
Socialdemokraternes familieordfører, Julie Skovsby (S), siger til TV 2 News, at regeringspartiet også er klar på at tage diskussionen.
Sagen handler om den 39-årige Hafida Bourouhi, der sidste år blev dræbt af sin eksmand. Manden indrømmede sin skyld kort tid efter drabet og sidder nu varetægtsfængslet, mens han afventer sin retssag. Han har samtidig søgt om at få forældremyndigheden over parrets to børn, der var to og fire år, da drabet fandt sted.
Tidligere i marts valgte Statsforvaltningen at tildele faren forældremyndigheden over børnene, og ifølge TV 2 Nyhederne er de to børn sidenhen blevet flyttet fra den dræbte mors familie til farens forældre.
Ifølge Lone Brandenborg, der er formand for Danske Familieadvokater, er der ikke nogen juridisk slinger i valsen. Reglerne betyder nemlig, at forældremyndigheden som udgangspunkt altd vil være hos den forælder, der er tilbage.
En tredjepart kan ansøge om ansvaret for barnet eller børnene, men Statsforvaltningen vurderer en lang række forhold, og der kan det godt være, at faren er den bedst egnede værge for børnene, selv om han har dræbt deres mor.
»Jeg forstår godt, folk kan have svært ved at forstå sådan en beslutning. Men de personlige retfærdighedsfølelser skal lægges til side, og man skal kun have fokus på, hvordan man hjælper børnene videre. Skal de også miste kontakten til deres far, som de måske har haft et tæt og godt forhold til,« spørger Lone Brandenborg.
Familieretlig afdelingschef Bente Koudal Sørensen fra Statsforvaltningen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men understreger, at man følger reglerne på området.
Tina Nedergaard og Pernille Skipper vil ikke komme med konkrete bud på alternativ lovgivning, men i Landsforeningen Børn og Samvær, der rådgiver i tvister om forældremyndighed, mener man, at reglerne bør laves om, så den tilbageværende forælder ikke automatisk får forældremyndighed.
»Ligesom hovedreglen er, at man ikke kan arve fra et menneske, man har slået ihjel, så bør hovedreglen her være, man ikke per automatik skal give forældremyndighed til den, der har slået den anden forælder ihjel,« siger foreningens talsmand, Viggo Bækgaard.
