Økonomidirektør i DSB Stig Pastwa forsvarer DSB’s brug af konsulenter. Der hyres kun konsulenter, når der skal bruges en helt særlig kompetence i en kortere periode, og det kan betale sig økonomisk.
Hvorfor er konsulentudgifterne steget?
- Den vigtigste årsag er, at vi har brugt omkring 30 mio. kr. til fremtidige tog og vores materielplan 2030, som er en enkeltstående opgave, som vi har fremlagt for nylig for ministeriet.
Er jeres egne ressourcer ikke gode nok?
- Man må sige, at sådan en opgave bliver lavet ca. hvert 10. år, så vi har brugt vores egne folk og folk udefra, siger Stig Pastwa.
Det forklarer vel ikke hele stigningen?
- Det er helt klart den væsentligste årsag. Det er et område, som vi har stort fokus på. Konsulentudgifter skal som udgangspunkt bruges til enten spidsbelastning eller til noget, hvor vi kortvarrigt skal bruge specialistkompetencer, som det ikke er hensigtsmæssigt selv at ansætte.
- Vi lavede desuden en ændring fra 2012 til 2013, hvor vi i større grad går ind, udgiftfører konsulentbistanden undervejs i stedet for først at gøre det, når konsulenterne er færdige med deres arbejde. Det er et mere forsigtigt princip, som gjorde, at tallet kom til at se større ud i 2013. Og det er også det princip, som er videreført i 2014, siger økonomidirektøren.
DSB har adskillige tusinde medarbejdere. Burde organisationen ikke kunne rumme alle faglige krav?
- Vi hyrer kun konsulenter, når vi skal bruge en helt særlig kompetence i en kortere periode. Det er heller ikke sådan, at vi hyrer en konsulent i stedet for en ansat. Så snart det bliver en opgave af mere varig karakter, så skal vi selvfølgelig have den viden i vores stab og ansætte nogle til at løse opgaven, siger Stig Pastwa.
Indgår konsulenterne i de 1000 fuldtidsstillinger, som skal nedlægges inden udgangen af 2014?
- Vi har to store mål i et sundt DSB. Det ene hedder 1000 færre fuldtidstillinger i Danmark, og det andet betyder, at vi skal forbedre vores bundlinje med 1 mia. kr. Konsulentudgifterne indgår ikke i de 1000 fuldtidsstillinger, men de indgår ved, at vi skal stå på mål for, at pengene bliver brugt fornuftigt og kun i det omfang, det er nødvendigt for at kunne leve op til vores anden målsætning. Så du skal se de to målsætninger i sammenhæng, lyder det fra økonomidirektøren.
