På en af sommerens helt store hjemrejsedage er det søndag eftermiddag ikke muligt for togrejsende at købe billet i DSBs netbutik eller via rejseselskabets app.

Begge tjenester er nemlig ude af drift, oplyser DBS, der henviser til, at man i stedet køber sin billet i en billetautomat eller i en DSB-kiosk eller 7-Eleven.

For passagerer, der skal med fjern- eller regionaltog, er det dog muligt at købe billet i toget uden tillæg.

Denne mulighed gælder ikke i S-tog og Øresundstog.

DSB oplyser kort efter klokken 13, at der arbejdes på at løse problemet.

BNB