Jan Fog spenderede gerne 100.000 kr. for at få kørselsundervisning på Ferraris baner i Italien, og han brugte intet mindre end 1.600 på to t-shirts i Firenze.

Men samtidig var Jan Fog så sparsommelig, at han kørte til Ikea for at købe lys til 90 øre stykket og flittigt læste tilbudsaviser for at kunne slå nogle kroner af stegen i køledisken.

Den succesfulde og kendte ejendomsmægler, Jan Fog, som torsdag på tragisk vis døde, efter han fik en virus i relation til en stamcelletransfusion, der var en del af en behandling, der skulle helbrede ham for leukæmi, var i sandhed kontrasternes mand.

Læs også:

Historien gentager sig, når man forsøger at danne sig et overblik over Fogs private formue.

Jan Fog lagde aldrig skjul på, men talte lige frem og åbent om, hvordan han brugte de mange millioner, der rullede ind på hans bankbog, når han solgte liebhaverejendomme i Danmarks dyreste område nord for København.

En båd og en bådplads i Sydfrankrig til 18 mio. kr. En bilpark på otte biler, heriblandt en rød Ferrari i millionklassen. Derudover har Jan Fog heller ikke lagt skjul på, at han bor i en kæmpe-villa på Strandvejen i Klampenborg. Eftersigende har han engang afslået et bud på 50 mio. kr. for pragt-ejendommen, som han i 1984 blot gav 2,4 mio. kr. for.

Her ses jan Fog i sit flotte hjem i en kæmpe-villa på Strandvejen i Klampenborg, hvor der er lysekrone og højt til loftet.
Her ses jan Fog i sit flotte hjem i en kæmpe-villa på Strandvejen i Klampenborg, hvor der er lysekrone og højt til loftet. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Investeringer og interesser, der alt sammen vidner om en gevaldig opsparing.

Læs også:

Men lige så åben Jan Fog var om, hvordan han brugte sine penge, lige så skuffet blev de journalister, der forsøgte at finde ud af, hvor mange penge kendismægleren egentlig gemte på bundlinjen - bag mæglerens egen fortælling om sin fashionable livstil.

Typisk er vejen til at danne sig et overblik over en formue at nærlæse regnskaberne. Især regnskaberne i de såkaldte holdingselskaber kan være en måde at afsløre en privat forme. Men studerer man Jan Fogs holdingselskab, Jan Fog Holding ApS, finder man ingen formue. Tværtimod. Selskabet, der har en meget lille aktivitet, havde i 2013 en negativ egenkapital på -21.594 kr. Et resultat ledelsen i øvrigt fandt utilfredsstillende.

Læs også:

Alt peger på, at Jan Fogs formue i stedet skal findes i et mæglerens enkeltmandsvirksomhed. Men da der her ikke er tale om et ApS eller et A/S-selskab, men i stedet et privat selskab er regnskabet lige så lukket en bankbog.

Dermed forbliver det et godt spørgsmål, hvad Jan Fog efterlader sig.

Jan Fog viser sin Beetle frem tilbage i 2013.
Jan Fog viser sin Beetle frem tilbage i 2013. Foto: Katrine Emilie Andersen
Vis mere

Til gengæld ligger det fast, at formuen tilfalder Charlotte Juul, som Jan Fog har dannet par med i mere end 20 år, og som han så sent som i 2013 blev gift med.

»Charlotte har i mange år hjulpet mig med mit firma, hvor hun stadig er ansat. Jeg har i mange år synes, hun skulle overtage det, jeg har skabt. Ved at gifte os slipper vi jo for at betale skat, som man skulle have gjort ved eksempelvis at skrive et testamente,« sagde Fog i 2013 til BT.