På borde, bænke, store sten og i toppen af klatrestativet står børn med solformørkelsesbriller på i skolegården på Søborg Skole. Klokken er 10:47 fredag den 20. marts og både børn og solformørkelse er på sit højeste.
Egentlig er det jo en meget logisk tanke, at man selvfølgelig vil kunne se bedre, hvis bare man kommer lidt højre op, lidt tættere på. Men intet i skolegården i Søborg er højt nok til, at børnene kan se, hvad det er, der foregår på den anden side af det tætte skydække, der er trukket for den historiske solformørkelse.
Men noget er alligevel lidt anderledes end da 2B var i skolegården 20 minutter tidligere.
»Det er blevet lidt mørkere,« siger Anna.
Den mest mærkbare forandring i skolegården er faldet i temperatur. »Jeg fryser,« siger Luna, der står og ryster af kulde ligesom flere af hendes klassekammerater.
»Hvor er den?,« spørger flere af børnene.
På Søborg Skole har 2B den seneste uge fået undervisning i solformørkelse. De har lært, hvad det er der rent fysisk sker, hvorfor vi skal have særlige briller på, og at dyrene tror, det er blevet aften.
Inde i klasselokalet, inden formørkelsen topper, tegner 2Bs dansklærer Anni Nissen en sol på gulvet og samler børnene omkring sig.
»Kan I ikke lige fortælle, hvad det er der sker, når der er solformørkelse?« spørger hun, og en håndfuld hænder flyver i vejret, med et par tøvende efternølere.
»Månen kommer ind foran solen,« fortæller Asger, da han bliver udpeget.
Anni tegner månen på gulvet og spørger, hvor tit det sker.
»Hvert syvende år,” svarer en, mens en anden mener at vide, at det næste gang sker i år 2017.
»Jeg så en på tv, som sagde, at det er om over 100 år, det kommer igen,« siger William.
Anni beder klassen finde frem til det rigtige svar på deres iPads bagefter.
Jens fortæller, at man i Kina engang troede, at det var en drage, der spiste solen, og »så gik de i krig mod en drage, der slet ikke fandtes«. I norden troede vi noget andet, siger Anni, og børnene fortæller om fenrisulven og ragnarok.
I skolegården lidt i 11 under den usynlige solformørkelse finder en lærer fra en anden klasse en mobiltelefon frem og tænder dens lommelygte.
»Hvis I tager solformørkelsesbrillerne på og kigger på den, kan I se, hvordan det ville have set ud,« siger hun til børnene, der stimler sammen om hende for at se lyset.
Tilbage i klasseværelset slukker Anni Nissen lyset og tænder for DR på den store skærm. Mens børnene finder deres pladser, rapporterer vejrvært Søren Jacobsen live fra Thorshavn på Færøerne. Solen er på vej frem igen, fortæller han.
På Søborg Skole viger børnenes øjne ikke fra skærmen, da DR viser klippet af selve formørkelsen igen.
»Whoa!« udbryder en af drengene, da han for første gang ser månens mørke dække for solens lys.
Selv om børnene ikke selv fik set solformørkelsen på himlen over skolen, har det alligevel været en stor oplevelse for dem, at være del af sådan en historisk begivenhed, fortæller Anni Nissen, mens børnene forsvinder ud til frokostpause.
Og svaret på spørgsmålet om, hvornår den næste fulde solformørkelse kommer?
»Det gør den den 21. maj i år 2142,” fortæller Signe.
»Om 127 år,« siger Ditte efter at have regnet på det sammen med Signe, Anna og Luna.
Hun forventer ikke selv at opleve den.
