26-årige Daniella Mancini har i de sidste ti år boet i London. Nu flytter den unge englænder til København med sin kæreste for at få en bedre »work-life-balance«. Noget, der i stigende grad også har stor betydning for den udenlandske arbejdskraft, der kommer hertil.
Hun lyder som et talende turistkatalog, når hun fortæller om det. Ord for ord får 26-årige Daniella Mancini beskrevet et land, der er sat i et så varmt lys, at det vil få enhver selvkritisk dansker med den gængse »vi-er-jo-bare-et-lille-gråt-land«-selvopfattelse intakt til at undre sig. Er det virkelig Danmark, den unge kvinde taler om?
»Det var fantastisk at se, hvor meget folk var ude, da vi var her første gang. Hvor meget man socialiserer med hinanden, og hvor afslappet man er. I London har folk altid vanvittigt travlt. Her synes det som om, folk tager det langt mere med ro,« siger hun.
Mens unge danske talenter drømmer om at bosætte sig i London og andre giga-byer, hvor hverken døgnet eller karrieren synes at slutte, har den 26-årige englænder det stik modsat. Lørdag klokken 17 landede hun sammen med sin kæreste, Etiénne, i Københavns Lufthavn for 100 procent at blive en del af velfærdssamfundet og få del i det, som også danske fædre i langt højere grad efterspørger: En god work-life-balance, hvor privatlivet ikke skal løbe halsende efter arbejdslivet. Derfor er hun helt bevidst søgt hertil for at arbejde som webdesigner på et digitalt bureau, mens hendes kæreste skal arbejde med marketing i en iværksættervirksomhed.
Den unge kvinde er historien om et ungt Europa, der søger det bedst mulige liv alle andre steder, end der hvor de selv kommer fra. En generation af attraktiv, veluddannet arbejdskraft, der ser på mere end blot lønnen.
»Jeg identificerer mig mere som europæer end som brite. Det er et privilegie, at jeg kan flytte rundt på kontinentet for at finde lige det sted, der passer mig bedst. Den primære motivation til at forlade London er virkelig at komme væk fra »the rat race«. I London handler det hele om, hvor mange penge du tjener, og hvilket job du har. Det vigtigste for mig er at genfinde en balance, hvor jeg har professionel succes samtidig med, at jeg er glad, når jeg ikke er på arbejde. Det er let at miste sig selv i London, og før du ved af det, er du stoppet med at gøre de ting, du holder af.«
Leder efter en højere livskvalitet
For et år siden tog kæresten og hun på en spontan weekendtur til København. Her så de en by, der fik dem begge til at revurdere livet i London. Fire gange har de efterfølgende været her. For til sidst at tage beslutningen om at flytte hertil permanent og prøve noget helt nyt på helt fremmed grund.
»Man tænker nok ikke over det, når man er vokset op i Danmark. Men sammenlignet med London virker folks ansigter mere venlige. London er et langt mere uvenligt sted. Vi kendte selvfølgelig godt til den her statistik med, at I bliver karakteriseret som det lykkeligste folk i verden. Så da vi kom her, kunne jeg ikke lade være med at have det i baghovedet og lede efter tegn på det.«
Nogle mener, at det er dårlige tider for den nationale selvfølelse. Hvem er vi? Hvor skal vi hen? Hvordan skal vi være bedre end de andre? Mens politikerne taler højt om konkurrenceevne, vækst og innovation, er det ikke de begreber, Daniella Manicini læner sig op ad, når hun fortæller om den fremtid, hun drømmer om her. Det er de helt nære ting.
»Vi leder efter en langt bedre livskvalitet. I London brugte jeg hver dag tre timer på transport hver vej. Der er nærmest altid myldretid. Jeg bruger så meget tid af mit liv på at pendle frem og tilbage til arbejde, og jeg arbejder også mange timer. Dagene bliver meget lange. Jeg glæder mig virkelig til at kunne cykle til arbejde, at få mere tid til mig selv og kunne gøre de ting, jeg selv elsker, både før og efter arbejde.«
Og Daniella Mancini er ikke den eneste. De nyeste tal fra oktober 2015 viser, at der er omkring 154.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark. Heraf kommer cirka 85.000 fra andre EU-lande. Et tal, der er steget støt over de seneste fem år. I undersøgelsen Expat Study 2014 har man spurgt udlændinge, som i dag bor og arbejder her i landet, hvorfor valget netop faldt på Danmark. Næst efter begrundelser som ønsket om at forbedre karrieren og få et interessant job, indtager ønsket om en god work-life-balance tredjepladsen. Et billede, man genkender i virksomhederne, lyder det fra chef for Global Talent i Dansk Industri Linda Wendelboe.
»De virksomheder, som vi repræsenterer, oplever først og fremmest, at medarbejderne kommer hertil, fordi de får et interessant arbejde. Men de vælger Danmark frem for mange af de andre lande, fordi vi har et samfund, hvor de kan skabe et godt liv for sig selv og deres familie,« siger hun.
De bløde værdier tæller også for talenter
Den fortælling lægger virksomhederne også selv vægt på, når de skal rekruttere højt kvalificerede medarbejdere hertil fra udlandet.
»Når vi er ude at tale med kandidater rundt i verden, gør vi et stort arbejde for at brande Danmark. Og vi sælger os altså meget på muligheden for at skabe et fuldt liv, hvor både karriere og familie kan gå op i en højere enhed,« siger Linda Wendelboe.
Hos Copenhagen Capacity arbejder man med at få udenlandske virksomheder og højtuddannede til Danmark. Ifølge direktør for afdelingen for at tiltrække talenter Nikolaj Lubanski bør vi blive bedre til at sprede budskabet om, hvad vi har at byde på. Det nationale fokus ligger meget på, at vi skal konkurrere på skat og andre parametre, som andre lande også gør det. Det er ikke vejen frem, hvis det står til ham.
»Jeg tror, at vi skal glemme at konkurrere så meget på det, som andre lande kan, for på områder som lav skat, vil vi klart tabe. Vi skal slå på noget andet. For eksempel vores fokus på bæredygtighed, og at de kommer til et land, hvor vi ikke sviner, og hvor man efter en interessant arbejdsdag kan bade i havnen,« siger Nikolaj Lubanski.
Den store forskel på København og andre europæiske storbyer er, at vi har en højere grad af livskvalitet. Det er begyndt at vække genklang hos talenterne, siger Alex Penvern, partner og leder af konsulenthuset PwCs såkaldte Reward Practice-afdeling, hvor han rådgiver om bl.a. talent- og performance management.
»Jeg oplever, at det er noget, udenlandske talenter i stigende grad efterspørger, når nu motiverende arbejdsopgaver og en attraktivt lønpakke allerede er på plads. At man ikke skal arbejde over 50 timer om ugen i et såkaldt karrierejob, som det vil være tilfældet i udlandet. De bliver som regel helt solgt, når de besøger København for første gang og ser ,hvor tæt de er på alting. De lægger også meget vægt på trygheden her i landet.«
Det er især de yngre generationer, der efterspørger de bløde værdier mest og ser på, i hvor høj gad de kan få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen.
»Det er lige så vigtigt som en meget høj løn og et motiverende job. Det er den samlede pakke, de efterspørger. De er optaget af at lære mere og leve livet på en måde, hvor de har sig selv med. Fleksibilitet er også meget attraktivt for dem,« siger han.
»Sådan bør ethvert samfund se ud«
Danskernes eget gode engelsk har været en klar fordel for Daniella Mancini. Det har også været overraskende nemt at finde job her.
»For mig er det et skridt opad rent karrieremæssigt. Jeg ser danskerne som et meget ambitiøst folkefærd, der prøver at være bedst. Da jeg søgte job, slog det mig, hvor innovativ den digitale industri er her.«
Mens danskerne elsker at hade skatten, forholder Daniella Mancini sig anderledes omfavnende i forhold til skattetrykket.
»Det er så forfriskende at se, at der ikke er den store forskel mellem rig og fattig. Staten tager sig virkelig af folk i Danmark. I mine øjne er det sådan, ethvert samfund bør se ud. Jeg er glad for at blive en del af det, og hvis det betyder at betale en høj skat, så må det være sådan. Det er helt fint, når jeg ved, at jeg bidrager til noget større,« lyder det.
Deres første base er på Nørrebro i en lejlighed, de har fremlejet i et år. Men Daniella Mancini og kærestens tidsperspektiv er endnu længere. Danmark kan godt ende med at blive for good.
»I mit hoved er det ikke sådan, at jeg er i Danmark i to år, og så vender jeg tilbage til England. En stor del af det her handler om at genskabe forbindelsen til mine egne ønsker og de dele af mig selv, som jeg føler, at jeg har mistet hen over de seneste år. Jeg har brugt en del tid på at føle mig ulykkelig her i London. Mit liv er gået i en retning, som var forkert. Der er ikke noget bedre tidspunkt end nu, hvis jeg skal ændre det.«
