Var det det? Asyltallene for april er lavere, end de har været i fem år. EUs ydre grænser er midlertidigt under kontrol, og de to bemandede og opvarmede teltlejre i Kliplev og Vordingborg med plads til over 2.000 nyankomne migranter har ikke set skyggen af en asylansøger i et halvt år.
I denne uge kan Søgårdlejren i Sønderjylland fejre halvårsjubilæum.
De 50 hvide telte med plads til 550 overnattende blev sat op i huj og hast i november sidste år som midlertidig shelter for de asylansøgere, regeringen forventede ville strømme ind over grænserne i hobetal.
Siden har teltene stået ubeboede hen. Eller som Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa, hvor teltlejren er placeret, resigneret forklarer:
»Man har varmet dem op om vinteren. Der er lys og personale. Alt står fuldstændigt klart. De har bare aldrig set skyggen af en flygtning.«
Planen var, at Søgårdlejren ved Kliplev skulle tjene som midlertidig bolig for hundredvis af flygtninge, der i kortere eller længere tid er tilbageholdt af politiet, indtil der er klarhed over, hvem de er, og hvad de vil i Danmark. Men menneskemængderne er altså udeblevet, og teltene er forblevet en tom manifestation i landskabet.
Nøjagtigt som det andet såkaldte modtagelsescenter bestående af godt 80 grønne telte med plads til 1.600 personer, der blev opført på det gamle kaserneområde i Vordingborg. Heller ikke her har politiet indkvarteret én eneste flygtning. Til gengæld har staten ifølge Ekstra Bladets beregninger betalt over tre millioner kroner alene i varmeudgifter for at holde teltene fri for mug.
De tomme telte har gjort Aabenraas borgmester, Thomas Andresen, så frustreret, at han har sendt et brev til sin partifælle justitsminister Søren Pind (V) for at bede om at få lejren nedlagt.
»Man bemander og varmer telte op i en tid, hvor der overhovedet ikke er udsigt til, at der dukker nogen flygtninge op. Det er da et kæmpe ressourcespild. Jeg er godt klar over signalværdien, og at det ikke tidligere var til at forudse behovet. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor den skal blive ved med at stå der, når nu det har vist sig, at der ikke er nogen flygtninge undervejs.«
Brat fald i antallet af asylansøgere
I november sidste år, da de to nye modtagecentre blev opført, søgte 5.039 personer asyl i Danmark. Det var et rekordhøjt antal. Da regeringen samme måned skulle præsentere næste års finanslov, opjusterede den derfor prognosen for næste år kraftigt. Den »historiske tilstrømning« i efteråret, som det hed, betød, at Finansministeriet for 2016 nu ikke regnede med 15.000 nye asylansøgere som hidtil, men med 25.000.
Kun få dage efter den nye prognose, begyndte antallet af nye asylansøgere, der kom til Danmark, at falde brat.
I december var antallet næsten halveret og lød nu på 2.700. I januar 1.600. I februar nede på 900. I marts 456.
Nu viser de seneste foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen, at kun omkring 350 personer søgte asyl i april i år. Til sammenligning var tallet 564 i april 2015. Året før var det højere endnu. Faktisk skal man tilbage til 2011 for at finde en april, hvor antallet af personer, der har søgt asyl i Danmark, har været lavere. Og sidste lørdag, 7. maj, var der for første gang i lang tid kun én eneste, der søgte asyl i Danmark. Onsdag var der fire.
I alt er der i den første tredjedel af året (18 uger) indtil videre ankommet 3.250 asylansøgere til Danmark. Der er altså stadig lang vej til prognosen på 25.000.
Tendensen gælder ikke kun Danmark. I Tyskland, Europas absolut største flygtningemagnet, søgte næsten 10.000 mennesker asyl hver dag, da strømmen var på sit højeste sidste efterår. I april i år, skriver det tyske magasin Die Welt, var tallet faldet til 500 om dagen.
Var det så det? Er flygtningekrisen afblæst? Det tør ingen lægge hovedet på blokken for at forudse. Men de seneste tal indikerer, at 2015 måske nærmere var undtagelsen frem for reglen, og at man i hvert fald ikke uden videre kan fremskrive prognoser eksponentielt.
Fort Europa
Der er flere forklaringer på, at tilstrømningen er aftaget på det seneste, hvoraf de vigtigste er EU-Tyrkiet-aftalen og lukningen af den såkaldte »Balkan-rute«.
Siden 4. april har alle flygtninge og migranter, der ankommer til græske øer, risikeret at blive sendt retur til Tyrkiet. Og udsigten til den skæbne synes at kunne aflæses direkte på antallet, der tager chancen: Næsten lige så hurtigt som den begyndte, er den store bådtrafik af flygtninge og migranter til Grækenland skrumpet markant ind, fra 1.500 dagligt over de seneste 100 dage til knap 70 i snit over de seneste ti dage, viser tal fra UNHCR.
De, der allerede er nået til Europa, har også fået langt vanskeligere vilkår for at bevæge sig nordpå. Efter at Østrig – under protester fra EU-Kommissionen – indførte kvoter for, hvor mange der måtte krydse ind i landet dagligt, har landene langs den såkaldte Balkan-rute ét efter ét hegnet sig inde bag pigtråd og beskyttet grænserne med kampklædt politi og regulært militær. Det er med andre ord de færreste flygtninge, der længere kan slippe ubemærket til Danmark.
Lukningen af Balkan-ruten og EU-Tyrkiet-aftalen fik allerede for måneder tilbage eksperter til at advare om, at nye flygtningeruter snart ville dukke op. Nødhjælpsorganisationer har anslået, at mellem en halv og en hel million flygtninge og migranter sidder i venteposition i Libyen, klar til at sætte livet på spil over Middelhavet for at nå til Italien.
Indtil videre er der ikke noget, der indikerer at antallet bliver så stort som forudsagt. I april ankom der ifølge UNHCR 9.116 mennesker til Italien fra Libyen. Det er færre end i både 2013 og 2014. Og ifølge EUs grænseagentur, Frontex, er stort set alle rejsende, der kommer ad denne vej fra Nigeria, Gambia og Senegal.
Med til historien hører dog, at der så sent som torsdag og fredag anløb en række skibe på Sicilien med mindst 1.000 syriske flygtninge om bord. Dertil kommer, at EU-Tyrkiet-aftalen nok er effektiv, men også spinkel og usikker. I disse dage har EU nemlig sået tvivl om den visumfrihed, som Tyrkiet krævede som betaling for at bremse flygtningestrømmene, så længe landet ikke også opfylder en række andre kriterier. Det har fået tyrkiske politikere til at true med helt at annullere flygtningeaftalen. Forhandlingerne finder stadigvæk sted.
Endelig viser erfaringerne fra tidligere år, at sæsonen for bådflygtninge først for alvor starter i netop april.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Tøvende lettelse
I det politiske Danmark synes der at brede sig en tøvende lettelse over de nyeste asyltal.
På den ene side vil Integrationsministeriet gerne tage æren for den dalende tilstrømning: At stramningerne af reglerne for familiesammenføring, signalet om konfiskering af værdier og en stram asylpolitik har påvirket antallet. At politikken virker.
På den anden side vil man nødig afblæse flygtningekrisen. Eller som det bureaukratisk hedder i det svar, Berlingske har fået tilsendt per mail fra ministeriet:
»De danske myndigheder oplever i øjeblikket, at både indrejsetallet og asyltallet er faldet (…) Det er dog ikke muligt entydigt at konkludere, i hvilket omfang denne udvikling skyldes de svenske krav om ID-kontrol, den danske grænsekontrol eller andre forhold. [Derfor] vurderer ministeriet på nuværende tidspunkt ikke, at der er anledning til at nedjustere prognosen for antallet af asylansøgere i 2016.«
Hvor mange måneder i træk, asyltilstrømningen skal falde, før prognosen justeres, kan ministeriet ikke svare på.
Det kan man godt forstå. Prognosen er nemlig ikke bare det tal, regeringens asylpolitik måles ud fra. Tallets størrelse har også afgørende betydning for stort set alle de økonomiske slåskampe, som lige nu foregår i dansk politik.
Som professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen forklarer:
»Med det beskedne råderum vi har på de offentlige finanser, kan udsving på 10.000 asylmodtagere om året få meget stor betydning. Og det er alt andet lige nemmere for dem, der styrer, at forholde sig til en situation, hvor der er flere penge i kassen ved årets udgang, end man havde regnet med, end at skulle lave om i prioriteringerne, fordi der ikke er penge nok.«
Så længe prognosen fastholdes på 25.000, kan regeringen altså med god ret argumentere for, at der ikke er råd til øget velfærd i kommunerne på grund af de forventede omkostninger til flygtninge. Ender tallet ved årets udgang omvendt med at blive lavere end de 25.000, som der er budgetteret med i finansloven, er der pludselig frigjort en pose penge, der kan bruges på f.eks. skattelettelser – eller hvad partierne ellers måtte forhandle sig frem til.
Tomme telte længe endnu
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, har derfor heller ikke travlt med at få ændret prognosen:
»Problemet er, at den normale logik på asylområdet er ophævet siden Merkel inviterede det halve af verden til Europa. Tallene sidste år burde jo ikke være så høje, som de var. Men så længe regeringen ikke vil lave flere asylstramninger, kan man heller ikke sige, at det vil holde sig på det nuværende forholdsvist lave niveau. Så vi ser ingen grund til at ændre på prognoserne.«
Integrationsordfører hos de Radikale Sofie Carsten Nielsen medgiver, at det er svært at sige noget skråsikkert om strømmene resten af året. Men de nye lave tal viser med al tydelighed, at regeringens grænsekontrol i øjeblikket er overflødig, siger hun:
»Den blev indført med argumentet om, at der var trusler mod den offentlige orden. Men det er der ikke ligefrem grund til at sige, at der er.«
I Aabenraa håber borgmesteren stadig, at man vil tage notits af virkeligheden og fjerne de modtagecentre, som venter på flygtninge, der – indtil videre – ikke synes at være på vej. Det tog kun en uge at stille lejren op, siger Thomas Andresen:
»Og det var endda, da man endnu ikke vidste, hvordan man skulle gøre.«
Men der er ingen planer om at justere i prognosen, og der er heller ingen planer om at pille teltene ned igen, lyder meldingen fra regeringen. Tværtimod, svarede integrationsminister Inger Støjberg (V) til borgmesterens anmodning, kan den »godt stå tom i lang tid endnu.«
