Som en direkte konsekvens af statsministerens »topmøde« med civilsamfundet afsætter Industriens Fond nu 50 millioner kroner til projekter, der kan få flygtninge ind på det private arbejdsmarked.

I kølvandet på Lars Løkke Rasmussens »topmøde« med civilsamfundet på Marienborg i september rækker flere kræfter fra erhvervslivet nu en hjælpende hånd til statsministeren og de flygtninge, der kommer til Danmark, skriver Berlingske.

Efter at store grupper af flygtninge og migranter krydsede de danske grænser og vandrede gennem landet på motorveje, blev flygtningesituationen synlig for enhver. Derfor arrangerede Lars Løkke Rasmussen (V) et særligt topmøde, som havde til formål at få virksomheder, organisationer og foreninger til i højere grad at tage del i – og komme med ideer til - en forbedret integration af flygtninge i Danmark og på det danske arbejdsmarked. Og netop det sidste kaster den private fond Industriens Fond nu 50 millioner kroner efter.

Fonden uddeler hvert år omkring 100 millioner kroner til projekter, der fremmer dansk konkurrenceevne, men som en direkte konsekvens af statsministerens appel har Industriens Fond valgt at tilbyde yderligere 50 millioner kroner til ideer, der kan få flere af de nytilkomne flygtninge i job.

»Statsministeren har efterspurgt en indsats fra civilsamfundet. Det er den indsats, vi nu følger op på,« siger Mads Lebech, administrerende direktør i Industriens Fond.

Det er hensigten, at de 50 millioner kroner skal gå til virksomheder, organisationer og kommuner, som har gode ideer til, hvordan de kan samarbejde bedre om at få flygtninge på opholdstilladelser hurtigt ud på arbejds­markedet. Det er en fordel for integrationen, men kan også være en fordel for virksomhederne, som i stigende grad oplever mangel på især ufaglært arbejdskraft.

»Industriens Fonds formål er at hjælpe dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og det er meget væsentligt for konkurrenceevnen, at der er arbejdskraft nok. I dele af landet mangler vi arbejdskraft lige nu, og i resten af landet er arbejdsløsheden meget lav. Samtidig har vi en masse flygtninge, der har fået opholdstilladelse. Det er da med at få dem sat i sving hurtigst muligt,« lyder det fra fondens formand, Sten Scheibye, der selv deltog på Civilsamfundets Topmøde 24. september.

Der bliver i forvejen brugt mange milliarder kroner i det danske integrations- og flygtningesystem, og derfor tager Industriens Fond en række forholdsregler for at sikre, at de 50 millioner kroner ikke blot bliver en dråbe i havet.

»Vi er meget fokuserede på, at vi ikke bare giver penge væk. Vores penge skal ikke erstatte de offentlige midler. Til gengæld skal de hjælpe virksomhederne til at turde at satse en lille smule. Vi arbejder altid sådan, at den viden, der kommer ud af projekterne, skal deles med andre, og arbejdsmetoden skal kunne kopieres, så andre kan få gavn af den,« siger fondsdirektør Mads Lebech.

Blandt virksomheder, der har et interesseret blik rettet mod millionerne fra Industriens Fond, er den mellemstore virksomhed Jydsk Aluminium Industri i Herning. Her har 20 procent af de 240 medarbejdere en anden etnisk herkomst end dansk, og administrerende direktør og medejer Kenn Christensen ser et stort potentiale i mange af de flygtninge, der har krydset grænsen.

»Det er blevet vanskeligere at finde ufaglært arbejdskraft med de rette kvalifikationer, og jeg ser gode ressourcer i flygtningene,« siger han og tilføjer:

»Vi ansætter dem, der har de bedste kvalifikationer, og hvis de ikke kan dansk, så lærer vi dem det.«

Flere gange har Jydsk Aluminium Industri tidligere betalt for danskkurser til nye ansatte, og det gør Kenn Christensen gerne. Men i 2006 havde virksomheden så mange udenlandske medarbejdere, at han måtte ansætte én person udelukkende til at guide dem til sprogundervisning, læge, gennem borgerservice, hjælpe dem med skat og lignende­.

»Vi har et medansvar for integrationen, men en virksomhed er ikke et socialkontor. Vi er i international konkurrence med andre virksomheder, så vi kan godt påtage os et samfundsansvar, men ikke hvis det bliver en mærkbar, økonomisk byrde. Skal vi tage flygtninge ind i virksomheden, kan det blive nødvendigt at ansætte en ekstra med­arbejder igen,« siger Kenn Christensen, som håber på muligheden for at få tilskud til en sådan »integrationsmedarbejder«.

I Herning Kommune, hvor virksomheden ligger, er Venstre-borgmester Lars Krarup også svært tilfreds med mulighederne, som Industriens Fond stiller til rådighed.

»Herning ligger i hjertet af produktions-Danmark, og jeg er sikker på, vi vil kunne udnytte de nye muligheder. Fra Herning Kommunes side vil vi naturligvis bakke op, så godt vi overhovedet kan,« siger Lars Krarup­.

Hos Foreningen Nydansker, der arbejder for at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet, har direktør Torben Møller-Hansen stor tiltro til, at den økonomiske indsprøjtning fra Industriens Fond vil kunne gøre en forskel.

»Det er fantastisk, at en fond ser det behov for at få nogle virksomheder på banen, der måske ikke af egen drift kan finansiere de ønskede initiativer. Hvis man kommer direkte til det operationelle led i virksomhederne, som Industriens Fond lægger op til med sine krav, så kan 50 millioner kroner flytte rigtigt, rigtigt meget,« siger han.

Torben Møller-Hansen understreger, at det er afgørende for at få sat den ønskede snebold-effekt i gang, at pengene bruges på projekter, der sker i samarbejde med kommunerne, at man får udarbejdet nogle faste modeller, samt at man efterfølgende måler effekterne af projekterne.

Også flere virksomheder har igangsat konkrete initiativer i kølvandet på »top­mødet« med statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg. Blandt dem er pumpevirksomheden Grundfos, der også tidligere har haft flygtninge ansat i virksomhedsforløb. Kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted oplyser, at man som en direkte udløber af Marienborg-mødet er i kontakt med Viborg Kommune om oprettelsen to eller tre hold med 15 syriske flygtninge, der både modtager sprogundervisning og indgår i arbejdsstyrken.

»Vi er i konkrete drøftelser med kommunen om at lave nogle danskundervisningsforløb kombineret med praktikforløb. Det vil primært dreje sig om de syrere, der er i området. Den aftale vil være en udmøntning af topmødet, og det samarbejde forventer vi os meget af,« siger Kim Nøhr Skibsted.

Grundfos-koncernen arbejder desuden med frivillige aktiviteter for medarbejderne som eksempelvis besøgstjeneste hos flygtninge, ligesom man arbejder på at kunne hjælpe i nærområderne med eksempelvis rent drikkevand i flygtningelejre.

Dansk Supermarked har siden mødet med statsministeren og de knap 50 andre virksomheder, kommuner og organisationer lukket aftaler med fem kommuner om at oprette forløb med sprogundervisning kombineret med arbejde i en Føtex, Bilka eller Netto, oplyser pressechef Mads Hvitved Grand. I Assens, Aarhus og Frederiksberg er flygtningene begyndt hos virksomheden i denne måned, og i Odense og Frederiksberg sker det i uge 43. Der er tale om hold på mellem 10 og 22 deltagere.

»Så driver vi sprogundervisning sammen med et sprogcenter gennem en kommunal aftale. Så i stedet for at sidde på en sprogskole, så er man i et varehus med undervisning om formiddagen og praktik resten af dagen. Så lærer man sproget meget bedre ved at prøve det af i praksis og have nogle kolleger, man skal kunne forstå,« siger Mads Hvitved Grand.

Desuden er Dansk Supermarked i dialog med yderligere ti kommuner. I forvejen havde man høstet erfaringer fra lignende forløb i samarbejde med henholdsvis Kolding og Kalundborg Kommune.

Fra det første forløb i Kolding er foreløbig en flygtning i dag servicemedarbejder i den lokale Bilka, mens yderligere to er blevet ansat i nærliggende virksomheder. Andre er taget på højskole og andre undervisningsforløb, fortæller Mads Hvitved Grand.

»Målet er ikke nødvendigvis, at de alle skal ansættes hos os selv. Det er ligeså meget det, at de kan blive ansat i andre brancher,« siger han.

Rengøringsvirksomheden ISS er for tiden i færd med at etablere de 100 arbejdspladser til flygtninge, som man bebudede i forbindelse med Marienborg-mødet.

Ved den lejlighed understregede administrerende direktør Martin Gaarn Thomsen, at tiltaget ikke kun sker som et resultat af virksomhedens gode hjerte. Det gavner også på bundlinjen.

»Ud af vores 7.500 ansatte har halvdelen en anden etnisk baggrund end dansk. Det fik os for nogle år siden til at analysere mere i dybden, hvordan mangfoldige teams arbejder. Der kom vi ret konkret frem til, at når man opnåede mangfoldighed – både på etnicitet, men også køn og religion – så arbejder man mere effektivt. Og så tjener vi rent faktisk flere penge. Det er simpelthen en god forretning,« sagde Martin Gaarn Thomsen.

Hos organisationerne Dansk Industri og Dansk Byggeri oplyser man, at man har intensiveret og øget omfanget af rådgivning til medlemsvirksomheder, der overvejer at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked­.

Det var Lars Løkke Rasmussen hensigt med Civilsamfundets Topmøde, at erhvervslivet skulle tage imod udfordringen og hjælpe med at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Han kalder konkret Industriens Fonds 50 millioner for et »flot rygstød til integrationsarbejdet«:

»Det er positivt, at der er sket et ryk i samfundet de seneste uger, hvor mange gode viljer er sat fri,« lyder det fra statsministeren, der tilføjer:

»Jeg glæder mig over initiativet fra Industriens Fond. Jeg glæder mig over de virksomheder, der har meldt ud, at de vil give plads til et konkret antal flygtninge. Og jeg glæder mig til, at endnu flere påtager sig et ansvar for at forbedre integrationen.«