I Ældre Sagen kan de ansatte få fri, hvis deres forældre skal til undersøgelse på hospitalet eller hos lægen, en idé som FOA nu vil tage med til de kommende overenskomstforhandlinger. Men flere fagforeninger er splittede om ideen.
Mange seniorer på arbejdsmarkedet skal ikke kun hjælpe deres børn og børnebørn. På plejehjemmet sidder måske også en dement forælder, der har brug for støtte.
Den situation kender man hos Ældre Sagen, og derfor har organisationen i godt ti år praktiseret ’bedstes første sygedag’, hvor de ansatte kan få fri, hvis deres syge forælder skal til undersøgelse hos lægen eller på hospitalet.
»Ordningen opstod specifikt, fordi kommunerne for en del år siden ikke længere gav hjemmehjælperne lov til at følge de ældre til undersøgelse. Det påvirker trivslen og produktiviteten på arbejdspladsen, hvis man går og grubler over sine pårørendes velbefindende,« forklarer Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, om ordningen.
Ældre Sagen har i flere år ønsket at udbrede ideen til hele arbejdsmarkedet, men har hidtil talt for døve øre. Indtil sidste uge, hvor FOA-formand Dennis Kristensen meldte sig på banen i Kristelig Dagblad med et forslag om en fritvalgskonto, der skal give ansatte mulighed for at bruge omsorgsdage til andet end at passe syge børn.
»Vi har i stigende grad oplevet medlemmer, der siger til os, at vi prioriterer børnefamilierne og seniorerne, at vi har glemt midtergruppen, der både kan have voksne børn, børnebørn og syge forældre. Det private arbejdsmarkedet har en fritvalgskonto, som kan bruges på fridage, løn eller pension. Det er sådan en ordning, vi gerne ser indført. Det giver den ansatte fleksibilitet. Det handler om at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen,« siger Dennis Kristensen til BT.
Udtryk for nedskæringer
Hos HK Kommunal, der repræsenterer ca. 48.000 ansatte i kommunerne og regionerne, er man dog lunkne over for ’Bedstes første sygedag’, selvom formand Bodil Otto finder ideen ’sympatisk’.
»Det er et udtryk for, at folk har et behov for at kunne hjælpe deres ældre og svagelige forældre, og det skyldes, at kommunerne skærer ned på ældreplejen. Det lægger mere ansvar over på familie og pårørende. Det mærker vi også blandt vores medlemmer. Jeg kan sagtens forstå substansen i forslaget, men vi synes ikke det kan passe, at vi i overenskomstforhandlingerne på den måde skal dække over nedskæringerne i den offentlige velfærd,« siger Bodil Otto.
Samme melding kommer fra pædagogernes fagforening BUPL, mens det slet ikke har været et tema i ønskerne til overenskomstforhandlingerne hos 3F's medlemmer.
Ligestilles med børnefamilier
Hos Ældre Sagen er direktør Bjarne Hastrup dog glad for, at organisationens forslag endelig er blevet taget op af én af arbejdsmarkedets parter. For der skal kæles mere for seniorerne, når politikerne kræver, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, siger han.
»Der vil komme 115.000 flere over 55 år på arbejdsmarkedet de næste ti år. Man har lavet ordninger til forældre, så de kan blive på arbejdsmarkedet fuld tid, selvom de har små børn. Nu er det nødvendigt med ordninger til den generation, der har syge og ældre forældre,« siger Bjarne Hastrup.
Karin hjalp sin mor til undersøgelser: Det gjorde os begge trygge
I Ældre Sagen har de ansatte i godt ti år kunne tage fri, hvis deres syge forældre skal til undersøgelse på hospitalet eller hos lægen.
Og det giver ro i hverdagen, at man som pårørende ikke skal stresse over at finde tid til den slags. Sådan lyder det fra 56-årige Karin Rosenquist, kursuskoordinator hos Ældre Sagen. Hun benyttede sig af ’bedstes første sygedag’ ca. ti gange, inden hendes mor døde i maj måned, 82 år gammel.
»Jeg har været utrolig glad for at have den mulighed hos min arbejdsgiver. Det er dejligt, at der ikke er den stressfaktor i hverdagen omkring, hvordan man skulle finde tid til det,« siger Karin Rosenquist.
»Min mor boede på plejehjem til sidst, og det var ikke altid, at personalet kunne tage med. Hvis det var nye undersøgelser, så blev min mor let utryg, især fordi hendes syn ikke var så godt til sidst,« siger hun.
Ordningen gav også Karin Rosenquist ro i sjælen, fordi hun ikke skulle bekymre sig om, hvorvidt hendes mor forstod lægernes beskeder.
»Det var ikke altid min mor kunne huske, hvad lægen egentlig havde sagt, og der var det mere betryggende, når jeg eller en af mine søskende havde været med,« forklarer hun.
