Jo flere, jo bedre.
Sådan er levereglen i hvert fald på slægtsgården Øster Holmgård ved Videbæk i Vestjylland.
Hos Familien Graakjær er tre generationer samlet under ét tag. Den ældste person i husstanden er 90 år, og den yngste beboer er 15 år.
Farfar og farmor, Frederik og Jensine Graakjær, har deres egen afdeling i stuen til højre. I stuen til venstre bor den færøske mormor, Joenny Joensen, og på øverste etage af gåden huserer mor og far, Hildigunn og Bent Graakjær, sammen med deres to teenage-børn, Anna og Kristian.
Sådan har de boet sammen i mange år, og det er en gevinst både praktisk og socialt, fortæller Hildigunn Graakjær til BT.
»For os er det en drøm at bo sådan. Min mand og jeg er selvstændige, og vi driver et hotel sammen, hvor vi ofte arbejder om aftenen, om natten og i weekenderne. Men der er altid nogen hjemme på gården, og hvis vi f.eks. ikke selv har mulighed for at hente eller bringe børnene, så kan bedsteforældrene hjælpe,« siger Hildigunn Graakjær, der sammen med ægtemanden er indehavere af Vestergårds Hotel i Videbæk.
Stor-familien er den langt den eneste husstand, som har udfordret den traditionelle måde at bo på. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af husstande bestående af flere familier, herunder flere generationer, er steget 20 procent siden 2008, så der i dag er 230.875. Det er en stigning på omkring 70.000 husstande set over den ti-årige periode.
Tallene dækker også husstande, hvor flere generationer bor under samme tag, hvilket især er en voksende tendens, fastslår ejendomsmæglerkæden Nybolig.
»Vi ser, at flere og flere børnefamilier rykker i hus sammen med bedsteforældrene. Så deles man om at passe haven og børnene, og man er flere til at betale udgifter som f.eks. ejendomsskatter. For 100 år siden var det jo helt normalt at bo på den måde, og nu er det ved at blive populært igen,« siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig.
Bofællesskab på landet
Derudover forklarer han, at der også er en vækst i antallet af unge vennepar, der f.eks. går sammen om at købe en landejendom.
»Det er en tendens i tiden, at folk gerne vil have noget autentisk. Ved at gå sammen om at købe en landejendom, så kan man være flere om at passe den, og man kan måske få et par husdyr og en stor køkkenhave,« siger Thomas Hovgaard.
Hildigunn Graakjær kalder bofællesskabet for en »win-win både for de unge og de gamle.«
»Når de gamle f.eks. har brug for hjælp til computeren eller til at løfte noget tungt, så er der altid nogen til at hjælpe. Og for børnene er det også en fordel. Hvis der f.eks. ikke er noget mad hos os, så kan de rende ned til bedstemor og spørge, om hun har nogle lækkerier,« siger Hildigunn Graakjær.
Selv om de er syv mennesker i samme husstand, så er der stadig plads til privatliv, og de spiser kun aftensmad sammen om søndagen, forklarer Hildigunn Graakjær.
»Vi har jo hver vores etage, så man har en følelse af at det er ens eget hjem.«
Men selv om det kan være både praktisk og hyggeligt at bo sammen med de gode venner eller svigerfamilien, så kan der være udfordringer, som man skal være opmærksom på, påpeger Jan Schøtt-Petersen, der er formand for Danske Boligadvokater.
Lav en skriftlig aftale
Først og fremmest bør man få nedfældet en såkaldt samejekontrakt, hvor det tydeligt fremgår, hvordan ejerskabet er fordelt, og hvad der sker i tilfælde af, at det ene par pludselig ikke har råd til at betale husleje - eller hvis et par bliver skilt.
»Det er vigtigt, at man har en indbyrdes aftale om, hvordan man fordeler udgifterne, hvordan man forholder sig til vedligeholdelse, og hvad der sker, hvis det ene hold ikke ønsker at være med længere,« siger Jan Schøtt-Petersen.
Derudover understreger han, at det er vigtigt, at der er såkaldt gensidig pantsætning i parternes andele. Det betyder, at hvis den ene part ikke betaler sin bolig-ydelse, så har den anden part en sikkerhed i, at der er pant i ejendommen.
Jan Schøtt-Petersen anbefaler også, at man hver især forholder sig til, om man har råd til at betale de fulde boligudgifter i en periode, hvis den ene part flytter. Der kan gå et stykke tid, før man finder en ny lejer eller køber.
