Først i år blev regeringen og Femern-selskabet klar over, at den tyske tidsplan for at miljøgodkende danmarkshistoriens største anlægsprojekt vakler.

Dagens, årets og måske årtiets dårligste nyhed for dem, der ønsker Danmark og Skandinavien forbundet til kontinentet med en fast forbindelse, stod nederst på side 16 i Hamburger Abendblatt 3. september:

»Endnu engang sørger den tyske planlov for, at et milliardprojekt først kan færdiggøres med årelange forsinkelser – hvis det da overhovedet kommer så vidt,« skrev avisen og fortsatte:

»Denne faldgrube i planloven er åbenbart mere eller mindre ukendt i Danmark. Derfor bliver konstruktionen af den dansk planlagte og finansierede Fehmarn-forbindelse efter alt at dømme først påbegyndt i 2019.«

Avisen citerede en statusrapport fra den slesvig-holstenske trafikminister Reinhard Meyer (SPD), som han fremlagde i delstatens trafikudvalg 2. september. Det er Slesvig-Holsten, der har ansvaret for at gennemføre den tyske miljø- og planproces, som er betingelsen for, at gravemaskinerne kan tage fat.

»Alt tyder på en forsinkelse på mindst to år«

Onsdag morgen mødtes ordførerne for partierne bag Femern-forliget hos transportminister Hans Christian Schmidt (V) for at diskutere, hvorledes Danmark kan holde liv i planen om verdens længste sænketunnel mellem Rødby og Puttgarten til i alt 64 milliarder kroner inklusive landanlæg, mens tyskerne gennemfører deres overraskende langvarige miljøprocedure.

Repræsentanter for statens bygherreselskab, Femern A/S, er blevet bedt om at opstille scenarier og beregninger for, hvorledes projektet kan holdes i live indtil en byggestart, der måske først kommer i 2019.

Efter mødet fastslog transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V), at det bliver nødvendigt med en møderække, inden forligskredsen kan beslutte projektets skæbne:

»Vi skal tygge på konsekvenserne af situationen på tysk side. Alt tyder jo på en forsinkelse på mindst to år,« siger ministeren ifølge Berlingske.

Kristian Pihl Lorentzen understreger, at forligspartierne håndterer forsinkelsen i fællesskab. Den politiske vilje til at gennemføre projektet er stadig stærk.

Den tidligere transportminister, Magnus Heunicke (S), har forklaret, at danskerne ikke var alene om at tro, at kontrakterne om Femern-tunnelen kunne underskrives i år og arbejdet gå i gang – i Kiel troede man det samme. Det bekræftes af en fælles tidsplan fra Femern A/S og en pressemeddelelse fra Slesvig-Holstens transportministerium i oktober 2013. Den forudså, at byggeriet skulle indledes i sommeren 2015, mens tunnelåbningen blev fastsat til ultimo 2021.

I København var den administrerende direktør for Femern A/S, Claus Baunkjær, ikke blevet klogere på den tyske planproces, da han i en kronik 30. november 2014 forudså byggestart i 2015 og åbning i 2021.

Få måneder senere slog tunnelprojektet store revner. Først viste det sig, at entreprenørernes tilbud blev 22 procent – knap ni milliarder kroner <saxo:ch value="226 128 147"/> dyrere end Femern A/S havde anslået. Dernæst meddelte den tyske forbundsregering, at de tyske landanlæg først kunne stå klar i 2024. Og midt på foråret begyndte Magnus Heunicke at ane ugler i mosen. I hvert fald skrev Heunicke et brev til sin kollega i Kiel, Reinhard Meyer, hvori han opfordrede til, at tyskerne »tager alle de nødvendige og mulige initiativer for at fremskynde behandlingen af ansøgningen om at godkende vores unikke projekt.«

Reinhard Meyer svarede venligt, men henholdende:

»Den igangværende planproces for tunnelen på tysk side er set fra min side godt på vej. Alligevel er det ikke for tiden muligt at sige præcist, hvornår en afgørelse kan forventes.«

På et nyligt pressemøde forklarede ministeren fra Kiel, at man i Danmark tydeligvis ikke er klar over de store forskelle mellem miljø- og planlovs procedurer i Tyskland og Danmark. I Danmark er det Folketinget, der efter en VVM-redegørelse beslutter, at en bro eller tunnel skal bygges. Punktum.

I Tyskland skal større projekter gennem en omfattende offentlighedsfase, hvorpå eventuelle større ændringer i projektet udløser endnu en offentlighedsfase. Derefter kan myndighedernes godkendelse indbringes for forfatningsdomstolen, som kan beslutte, at en retssag skal have opsættende virkning. Reinhard Meyer anser det for tæt på 100 procent sandsynligt, at myndighedernes godkendelse af Femern-projektet skal afprøves i retten.

Femern er ikke kun dårlige nyheder, for de nye tilbud fra entreprenørerne, som indløb 15. september, skærer et milliardbeløb af prisen sammenholdt med prisen i december. Den pris gælder angiveligt kun til maj.

Forligskredsen mødes igen hos transportministeren 21. oktober.