De næste ti dage summer Danmarks næststørste by af kulturelle arrangementer og koncerter, når Aarhus Festuge løber af stablen. I år har Festugen kæmpet for ikke at stå i kulturbyens skygge.
For meget fadøl og fladpandet kopi-musik, eller for meget finkultur og spidse lædersko?
Kritikken har lydt konsekvent gennem årene, og om ti dage må Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge, med al sandsynlighed lægge øre til den igen. I dag skydes den 53. udgave af Aarhus Festuge i gang, og frem til 3. september forventes godt en halv million mennesker at besøge en af de største kulturfestivaler i Norden.
11,5 mio. kr., lyder budgettet på i år, og for de penge har direktør Rikke Øxner og holdet bag festugen stablet mere end 1.000 arrangementer på benene med alverdens samarbejdspartnere under temaet ’Bridging’ (brobygning, red.).
Og den forventede kritik tør direktøren afvise allerede på forhånd.
»Det er en kritik, vi møder år efter år. Sådan er det med kulturelle begivenheder. Vi har over 1.000 arrangementer under festugen, så kritikerne vil altid kunne finde noget, der enten er for fladpandet eller finkulturelt. Min holdning er, at begge dele har deres berettigelse. Jeg tror, at folk, der har været inde at se noget i teatret, også kan finde på at gå ned og få en øl og høre noget kopi-musik bagefter. Vores udgangspunkt er, at så længe der er kvalitet i de ting, der er, så er det fint. Uagtet om det er for kultureliten eller folk med halm i træskoene,« siger Rikke Øxner.
I skyggen af kulturbyen
I år må Aarhus Festuge kæmpe om opmærksomheden i skarp konkurrence med alle arrangementerne i forbindelse med ’Aarhus2017’ - den europæiske kulturhovedstad. Men den heftige konkurrence er blevet brugt positivt, siger Rikke Øxner.
»Det har givet os en ramme at navigere i, for vi har skullet finde på andet end de store kulturarrangementer, som Aarhus2017 tilbyder. En vigtig del af festugens dna er, at vi har rigtig mange gratis arrangementer, som du ikke skal løse billet til eller stå i kø til,« siger Rikke Øxner.
Hun forklarer, at festugen har fokuseret på at bringe naturen ind i byrummet som en del af temaet ’Bridging’. Som eksempel bliver pladsen ved det trafikale knudepunkt Vesterbro Torv forvandlet til et nyt, grønt byrum med et højt stillads, formet som en trappe, med træer på toppen og et otte meter højt vandfald, så vandets brusen kan overdøve trafikstøjen.
»Vi håber, at folk vil stoppe op og tænke mere over byrummet, og hvordan vi kan bruge byens arkitektur på en anderledes måde. Hvis vi kan lykkedes med det, så synes jeg også, vi har bevist vores eksistensberettigelse,« siger Rikke Øxner.
Nicolai Schou, 27, studerende, Aarhus
- Hvad synes du om Aarhus Festuge?
»Jeg er indfødt aarhusianer, men jeg føler ingen tilknytning til festugen længere. Der er ingen i min vennekreds, der lige siger: ’Hey, der er festuge, lad os tage ned at se det og det’. Her i åbningsweekenden tager jeg f.eks. til Metropol Festival i Aalborg i stedet. Jeg tror, festugen er druknet i alle de mange kulturtilbud, der er dukket op de senere år: Spot Festival, Northside, og så med kulturbyen oveni nu i år.« - Har du tænkt dig at benytte dig af nogle af de over 1000 arrangementer?
»Jeg har ikke set programmet endnu, så jeg ved det faktisk ikke. Det bliver nok mest, hvad jeg falder over ved et tilfælde.« - Bekymrer du dig for terrorrisikoen?
»Jeg tænker ikke over terrorrisikoen. Hvis vi gør det, så vinder terroristerne jo.«
Kirsten Rubech, 67, pensionist og frivillig i Festugen, Aarhus
- Hvad synes du om Aarhus Festuge?
»Festugen har haft en tendens til at være lidt finkulturel, men jeg synes faktisk, programmet er rigtig godt i år. Festugen er måske blevet klemt lidt af kulturbyen Aarhus2017, som har løbet med alle de store kulturarrangementer, men omvendt kan man sige, at det har åbnet for en masse ukendte kunstnere, foreninger og gallerier, og det er da folkeligt.« - Har du tænkt dig at benytte dig af nogle af de over 1.000 arrangementer?
»Der er en masse, jeg skal se: endagsfestivalen Ujazz, kabaret i Tivoli Friheden. Jeg skal også ned på de nye havnearealer og se open-air film.« - Bekymrer du dig for terrorrisikoen?
»Jeg gider ikke bekymre mig om terrortruslen, det er jo det, terroristerne vil have.«
Victor Smedegaard, 29, customer succes manager, Aarhus
- Hvad synes du om Aarhus Festuge?
»Jeg synes ikke festugen er hverken fladpandet eller finkulturel. Det er klart, at du kan finde begge dele i programmet, men der plejer altid at være noget for alle.« - Har du tænkt dig at benytte dig af nogle af de over 1.000 arrangementer?
»Jeg har ikke set programmet endnu, men jeg plejer heller ikke at lave konkrete planer over ting, jeg skal se i festugen. Det er mest ret tilfældigt, hvad jeg støder ind i.« - Bekymrer du dig for terrorrisikoen?
»Jeg hører ikke til dem, der går i paranoia-mode over det, eller i det hele taget gider tænke over risikoen, men det er fint, at det er der, for virkeligheden tilsiger desværre, at det er nødvendigt.«
Maria Stjernholm, 25, driftsleder i Salling, Aarhus
- Hvad synes du om Aarhus Festuge?
»Jeg har tidligere savnet, at der var nogle store områder og pladser, f.eks. som det gamle ’Univers’ ved Domkirken, hvor man bare kunne summe lidt rundt, og hvor der altid var en fest og god stemning, men det er så småt ved at komme tilbage nu, bl.a. ved Mølleparken. Det er vigtigt, at der på den måde er steder, hvor folk kan mødes på kryds og tværs.« - Har du tænkt dig at benytte dig af nogle af de over 1.000 arrangementer?
»Jeg har ikke nærlæst programmet, så det bliver nok lidt spontant.« - Bekymrer du dig for terrorrisikoen?
»Terrorrisikoen er ikke noget, der ændrer min adfærd eller færden. Det er træls, at det er nødvendigt, men godt at myndighederne tager hånd om det.«
