De unge har i mindre grad søgt mod de humanistiske og kunstneriske uddannelser og mere mod de erhvervsfaglige. Jobmulighederne efter studiet fylder mere og mere, lyder forklaringen.

En uddannelse skal føre til arbejde.

Sådan har de høje røster i uddannelsesdebatten lydt i det senere år, og det ser nu ud til, at de unge har lyttet.

I hvert fald viser de samlede tal for ansøgere til landets videregående uddannelser, der havde deadline søndag, at især de erhvervsfaglige uddannelser har opnået rekordhøj tilslutning. Samtidig har blandt andet de kunstneriske, humanistiske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser oplevet et fald i antallet af ansøgere.

Det skyldes, at de unge i stigende grad tænker på, at deres uddannelse skal give et job i den anden ende, vurderes det i tænketanken DEA, der beskæftiger sig med forskning, innovation og uddannelse.

»Der er nogle uddannelser, hvor det er let at se, hvilket arbejdsmarked man skal ud på, mens det med andre kan være vanskeligere. Her tager man måske en større chance, fordi der kan være en tendens til en højere ledighed. Og nu virker det som om, at de unge tænker mere over at tage en uddannelse, som de kan se et jobfokus med,« vurderer Stina Vrang Elias, der er DEAs administrerende direktør.

Det humanistiske uddannelser, som tæller eksempelvis dansk, historie, filosofi og religionsvidenskab, har samlet fået 390 færre ansøgninger en året før, mens det tekniske område på de erhvervsakademiske uddannelser har 566 flere ansøgninger liggende i postkassen i år. Det er henholdsvis et fald på fire procent og en stigning på 11 procent.

Det er stadig godt hver tiende unge, der søger ind på de humanistiske fakulteter, men der er generelt sket et skifte i både politikere, forældre og de unges egen bevidsthed i årene efter finanskrisen, forklarer Stina Vrang Elias fra DEA:

»Frem til for en fire-fem år siden var det at vælge uddannelse med hjertet virkelig det dominerende i debatten herhjemme. Mange i debatten havde den opfattelse, at man ikke kunne sige noget som helst om det fremtidige arbejdsmarked, og hvis man ikke kunne det, så gav det heller ingen mening, at de unge skulle orientere sig mod arbejdsmarkedet, når de valgte uddannelse,« siger Stina Vrang Elias, der ser udviklingen som positiv.

Også nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) er begejstret over ansøgertallene.

»Jeg synes, det betegner nogle fornuftige unge danskere, der vælger uddannelse inden for fagområder, hvor arbejdsgiverne har brug for flere hænder. Det er godt, at vores unge har blik for at uddannelse skal føre til beskæftigelse,« siger ministeren og tilføjer:

»Det er jo ingen hemmelighed, at der er nogle uddannelser inden for det kunstneriske og humaniora, som har haft en stor historisk ledighed.«

Esben Lunde Larsen vil efter ferien se på, hvordan også de humanistiske studier kan blive mere orienteret mod arbejdsmarkedet.

I alt har 92.477 unge i år søgt ind på en videregående uddannelse. Godt 40.000 har søgt en bacheloruddannelse, mens knap 52.000 har søgt ind på de korte eller mellemlange erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Laborantuddannelsen har oplevet den højeste stigning med 21 procent flere ansøgere, mens ernæring og sundhed har bundrekorden med 20 procent færre ansøgere forhold til sidste år.