Ifølge et hemmeligt notat som Politiken har set drøftede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en invasion af Irak med USA langt tidligere, end det hidtil har været kendt.
Allerede et år før Irakkrigens begyndelse drøftede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen muligheden foren invasion af Irak med den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz. Det viser et hemmeligstemplet notat, som Politiken har set.
Dengang afviste Anders Fogh Rasmussen over for offentligheden, at der var taget stilling til en mulig dansk deltagelse i krigen i Irak, og så sent som 21. januar året efter fastholdt Anders Fogh Rasmussen under en debat i Folketinget, at det ikke gav nogen mening at »foretage hypotetiske spekulationer« om en dansk krigsdeltagelse.
Men over for den amerikanske viceforsvarsminister ti måneder tidligere var tonen en anden. Fogh sagde, at Danmark utvivlsomt ville yde sin støtte, da han blev spurgt om den danske regerings stilling til en mulig militær aktion.
Oplysningen kaster nyt lys over hele forløbet op til Danmarks beslutning 21. marts 2003 om at deltage i Irakkrigen, mener juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, der har fulgt Danmarks deltagelse i Irakkrigen indgående.
»Man kan roligt sige, at Anders Fogh Rasmussen her åbner for en militær deltagelse i Irakkrigen på et hidtil ukendt tidligt tidspunkt. På det her tidspunkt har han ikke et mandat i Folketinget, og han har ikke undersøgt det juridiske grundlag for at gå i krig. Det lyder, som om der er et stærkt ønske om at gå ind i Irak næsten uanset hvad. Det passer jo ikke særlig godt med det officielle spor, som man udstikker,« siger Jens Elo Rytter.
Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere sagen, skriver Politiken.
