Stadig flere tatoverede danskere oplever så alvorlige bivirkninger ved kropsudsmykningerne, at omfattende lægelig behandling bliver nødvendig – i nogle tilfælde bliver det endda nødvendigt med operationer, hvor den skadede hud må skæres bort for at komme af med de sundhedsskadelige farver, som skaber problemerne.
Hver uge henvises to nye patienter til behandling på landets eneste specialklinik på området, Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital, for at få hjælp med at bekæmpe blandt andet voldsomme allergiske reaktioner. I alt har klinikken til dato undersøgt og behandlet cirka 420 patienter med tilsammen 500 problemtatoveringer.
Årligt gennemgår omkring 35 patienter en såkaldt shaveoperation, som Bispebjerg Hospital har udviklet og forfinet, og hvor det pigment, der udløser allergien, den stærke kløe og den opsvulmede hud, skrælles af lag for lag, fremgår det af en orientering til sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
De mange skader får nu både fagfolk og politikere til at kræve en lovændring, som skal stramme kravene til tatovørbranchen og skærpe det offentlige tilsyn med de mange forretninger, der udfører tatoveringerne. Professor Jørgen Serup, hudlæge og leder af Tatoveringsklinikken, er en af dem:
»Situationen er uholdbar. Folk kan blive rigtigt, rigtigt syge, når det går galt med en tatovering. Der er helt klart en risiko, og potentielt kan vi pludselig komme til at stå med et antal dødsfald, hvis der for eksempel dukker noget blæk op på det danske marked med meget aggressive – og i nogle tilfælde såkaldt kødædende – bakterier. Men som det er nu, gøres der intet effektivt og systematisk for at bekæmpe problemerne. Der er ingen regler, og der er mange amatørtatovører. Derfor er det helt klart nødvendigt med en ordentlig regulering og kontrol med området,« siger Jørgen Serup.
»Er du tosset, hvor det kløede«
Jørgen Serup vurderer, at antallet af henvendelser om problemtatoveringer er i stigning, hvilket er en naturlig følge af, at antallet af danskere, som får lavet en tatovering, stiger markant i disse år.
Det skønnes, at op imod 600.000 danskere er tatoveret, hvilket svarer til 13 procent af voksenbefolkningen. Især blandt kvinder er interessen for tatoveringer vokset eksplosivt, så der i dag er flere kvinder end mænd, som er udstyret med en tatovering. En del fortryder dog og ender med at få fjernet tatoveringerne ved hjælp af for eksempel laserbehandlinger, som de selv betaler. Men for nogle får det decideret sundhedsskadelige konsekvenser, som det kræver lægehjælp at komme af med.
Klinikken på Bispebjerg Hospital har i nogle tilfælde været nødt til at indlægge syge med for eksempel blodforgiftning som følge af bakterier i tatoveringsfarverne. Nogle får stærke smerter, og hos en enkelt patient har det været nødvendigt at amputere det ene ben.
En del kommer med allergier, som der er stor succes med at behandle ved hjælp af shaveoperationerne, der ifølge en ny undersøgelse har vist sig at kunne fjerne alle symptomer – kløe og opsvulmet hud – hos langt de fleste patienter.
Dette var også tilfældet for 52-årige Lone Kingo Sønderkær. Et års tid efter, at hun havde fået lavet en ny tatovering – en delfin, der springer op af vandet i retning mod en rød sol – begyndte der pludselig at komme gener.
»Det røde i solen begyndte at hæve op og klø. Er du tosset, hvor det kløede. Det var ret ubehageligt,« husker hun.
Det blev så slemt, at hun valgte at søge hjælp på Tatoveringsklinikken, og her fik hun ved en shaveoperation fjernet den røde farve i tatoveringerne to steder på kroppen, på anklen og på læggen på det andet ben. Det hjalp. Kløen er væk, og tilbage er blot et ar, der skulle forsvinde med tiden.
En mulighed er også at få dækket arrene af en ny tatovering. Den dårlige oplevelse har nemlig ikke afskrækket Lone Kingo Sønderkær fra at få flere tatoveringer. Hun fik sin første for 13 år siden, og til efteråret regner hun med, at hun skal have endnu én.
»Jeg synes, at tatoveringer er ret flotte. Men jeg skal ikke have flere med rød farve – de giver problemer,« siger hun.
Politisk blev der tilbage i 2013 gjort et forsøg på at bremse tatoveringsskaderne ved hjælp af en lovgivning, som lagde op til at indføre en frivillig, brancheadministreret registreringsordning. Formålet var at sikre, at tatovørerne levede op til basale uddannelseskrav om for eksempel at have været på hygiejnekursus og have kendskab til farvestoffer, så man undgik at bruge de sundhedsskadelige af slagsen.
Ingen i branchen har dog været i stand til at tage ansvaret for at få etableret ordningen på sig, og derfor er der i dag ingen regulering overhovedet – og heller ingen uddannelseskrav eller tilsyn, konstaterer professor Jørgen Serup.
»Loven har ikke haft nogen betydning, og det er uacceptabelt. Fødevarestyrelsen kan godt finde ud af at føre tilsyn med for eksempel pizzeriaer for at sikre, at vores mad er i orden. Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre med tatovørbranchen, selv om man her sprøjter noget ukendt direkte ind i folks kroppe,« siger han.
»Det er en falliterklæring«
Politisk gøres der imidlertid nu endnu et forsøg på at få skærpet kursen over for branchen og reducere problemerne med sundhedsskadelige tatoveringer.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bebuder, at hun vil fremsætte et beslutningsforslag, hvor det bliver et krav, at tatovørerne er registreret, og hvor Sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn med branchen. Tatovørerne skal selv finansiere ordningen ved for eksempel at lægge et gebyr på hver tatovering, de udfører.
»Den nuværende ordning har vist sig ikke at virke. Det er en falliterklæring, at der er tatovører, som ikke taler dansk, og folk kan blive tatoveret i ansigtet. Der skal mere styr på dette område. Noget skal simpelthen være ulovligt, og vi skal have større sikkerhed for, at tatovørerne kan deres kram, og at hygiejnen er i orden,« siger Liselott Blixt.
