Medindlagte forældre er en stor ressource i behandlingen af alvorligt syge børn. Alligevel skal de på mange sygehuse betale store beløb for mad og overnatning, viser oversigter.
Forældre, der er indlagt sammen med deres alvorligt syge børn, bliver i stor stil afkrævet betaling for deres ophold på sygehuset. Det skriver Berlingske.
En række danske sygehuse opkræver mellem 90 og 200 kroner i døgnet for forplejning til medindlagte forældre, som vurderes at have en helt central rolle i behandlingen af deres børn. Flere steder skal den ene forælder også betale flere hundrede kroner for overnatning.
Det fremgår af oversigter over den udbredte egenbetaling på sygehusene, som regionerne har udarbejdet, og det udløser kritik fra patientorganisationer og fagfolk, der mener, at det bør være gratis på linje med mad og ophold for voksne patienter, som er indlagt til behandling på hospitalerne.
»Det er helt nødvendigt, at forældrene er til stede på sygehuset. De er en integreret del af forløbet på sygehuset, og i nogle tilfælde er børnene indlagt så længe, at det kan løbe op i meget store beløb. Det overskrider grænsen, når man kører med brugerbetaling på dette felt,« siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg.
Ifølge en ny oversigt over egenbetalingen på hospitalerne i Region Syddanmark betaler forældre 140 kroner i døgnet for mad under deres indlæggelse på børneafdelingen på Sygehus Lillebælt. På Odense Universitetshospital er maden gratis de to første dage, hvorefter man skal af med 90 kroner i døgnet, hvilket sidste år indbragte hospitalet knap 140.000 kroner.
Medindlagte forældre skal også have dankortet frem i Region Hovedstaden. På Hvidovre Hospital skal såvel mor som far nu betale 165 kroner i døgnet for at spise med på børneafdelingen, hvilket skønsmæssigt vil indbringe tre til fire millioner kroner om året. På Hillerød Hospital tilbydes medindlagte forældre gratis morgenmad, mens man selv skal sørge for øvrige måltider.
I andre regioner er maden og opholdet typisk gratis for én af forældrene, mens den anden skal betale for begge dele. I Region Syddanmark koster ophold på patienthotellet i tilknytning til sygehusene for eksempel mellem 400 og 625 kroner.
Betalingen er indført, selv om der fra fagligt hold er betydelig modstand mod den. Vurderingen er således, at familiens hjælp, opbakning og deltagelse i behandlingen er central for at få et optimalt forløb. Forældrene kan både være med til at skabe tryghed for børnene og aflaste personalet i forhold til en række praktiske gøremål. De er også vigtige som formidlere af svære budskaber mellem personalet og børnene.
I den børnepolitik, som politikere i Region Hovedstaden vedtog sidste efterår, betones det også, at man i de kommende sygehusbyggerier sørger for at skabe »familievenlige rammer«, og at familierne skal støttes til at opretholde en så normal tilværelse som muligt for eksempel »i forbindelse med overnatning og måltider«. Og der formuleres ligefrem et ønske om, at også søskende til de syge børn bør kunne tilbydes overnatning.
»Forældrene er en ressource for afdelingen, og det betyder rigtigt meget for børnene, at deres forældre er der. Derfor forventer vi faktisk også, at forældrene er indlagt sammen med deres barn – og spiser sammen med dem. I det perspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at vi skal opkræve betaling for maden,« siger ledende overlæge Klaus Børch fra børneafdelingen på Hvidovre Hospital, som er landets største.
I årevis har systemet her været, at forældrene enten selv kunne tage mad med, eller at de måtte købe mad i cafeteriaet på hospitalet. Men der har været et stort ønske om, at forældrene skulle kunne spise med på afdelingen sammen med deres børn og få den samme mad, og det er nu blevet muligt – mod betaling.
Ledelsen på børneafdelingen på hospitalet har flere gange presset på for at få afskaffet forældrebetalingen, men det er ikke lykkedes. Hospitalsdirektør på Hvidovre Hospital Torben Ø. Pedersen understreger, at det i sidste ende er en politisk beslutning, om man vil fjerne gebyrerne.
Men som det er nu, vil man kun kunne finde de tre til fire millioner kroner, som betalingen forventes at indbringe, ved at skære ned andre steder, det vil sige på selve behandlingen og personalenormeringen.
»Jeg synes, at man kan drage en parallel til ældresektoren, hvor man også betaler for for eksempel at spise på et plejehjem. I udlandet betaler man også for at spise med på børneafdelingerne, og flere steder skal indlagte oven i købet også betale for maden,« siger Torben Ø. Pedersen.
Selv om en eller anden form for forældrebetaling ser ud til at være det generelle billede, er der dog også sygehuse, som har valgt, at det skal være gratis. Det gælder blandt andet Sydvestjysk Sygehus i Region Syddanmark, hvor man tilbyder bespisning til såvel forældre som søskende.
Striden om forældrebetalingen skriver sig ind i en større diskussion om brugerbetalingen i det danske sundhedsvæsen som helhed. Der er almindelig enighed om, at det nuværende system er urimeligt og præget af historiske tilfældigheder. Syge danskere må således betale store beløb for medicin og tandlægebesøg, og det politiske mantra har været, at brugerbetalingen skal stoppe ved sygehusdøren.
Det gør den så ikke, viser oplysningerne fra regionerne. Heraf fremgår det, at der – udover forældrebetalingen på børneafdelingerne – er gebyrer på en stribe ydelser fra køb af ultralydsbilleder under graviditeten til »kisteilægning« for den hjælp, som hospitalets portører yder til »klargøring« og påklædning af afdøde patienter.
I debatten har der også fra flere sider været forslag fremme om at indføre betaling for for eksempel skadestuebesøg. De Radikale har foreslået, at velstående danskere skulle betale for netop mad og overnatning under indlæggelse på sygehuset, som man gør i flere af vores nabolande – mod at syge til gengæld kunne slippe billigere på apoteket og hos tandlægen.
Kritikken af forældregebyrerne får nu også flere politikere til at overveje at droppe dem. I Region Syddanmark skal man nu drøfte gebyrerne på sygehusene, og her vil der givetvis også komme fokus på forældrebetalingen, vurderer formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S).
»Jeg vil ikke binde mig på forhånd. Men det er noget af det, jeg vil være parat til at se på – om vi overhovedet skal have dem. Jeg kan godt følge kritikken. Forældrene er jo en del af forløbet for børnene og hjælper på mange måder. De småpenge, der kommer ind, skal jo ikke være afgørende for, om et barn får en god oplevelse og kommer hurtigt ud fra hospitalet,« siger han til Berlingske.
Der er også en samlet oversigt på vej over egenbetalingen på hospitalerne i Region Hovedstaden, og her kan forældrebetalingen på børneafdelingerne også blive et tema. Socialdemokraternes gruppeformand, Leila Lindén (S), mener i princippet, at det vil være rimeligt at afskaffe betalingen, men hun fremhæver også, at der er nogle økonomiske realiteter, som må spille ind.
»Det ville klart være en god idé, hvis forældre kan få mad sammen med deres børn, når de er indlagt. Men der skal jo også være penge til det. Vi sparer og sparer, og vi vil nok hellere finde penge i forhold til betaling for mad og andre ting frem for at skære ned på selve behandlingen og plejen,« siger Leila Lindén.
Hun vil derfor være indstillet på, at forældre med børn, som er indlagt i kort tid, fortsat selv skal bekoste deres mad, men at man eventuelt kan se på at fjerne eller reducere betalingen for forældre med langtidsindlagte børn.
»Her kan der være tale om en meget stor udskrivning,« siger hun.
