Patienter med gigt får ikke nødvendigvis en behandling, der er baseret på den nyeste viden. Derfor støtter patientforeningen forslaget om en national handlingsplan.
Lægeforeningen får fuld opbakning fra Gigtforeningen til forslaget om nationale handlingsplaner for en række kroniske sygdomme, herunder gigt.
Ifølge lægerne skal handlingsplanerne blandt andet sikre, at det stigende antal patienter med kroniske lidelser får en behandling, der er baseret på den seneste forskning fra ind- og udland. Det er der hårdt brug for, mener Gigtforeningens direktør, Lene Witte.
»Det mest uhyggelige er, at det i dag ikke er en selvfølge, at mennesker med gigtsygdomme, for eksempel artrose (slidgigt, red.), får en systematisk og effektiv behandling med udgangspunkt i den nyeste internationale viden. Det skal de naturligvis have. Det er derfor godt, at Lægeforeningen nu også går ind i den debat og dermed øger presset på politikerne,« siger hun i en skriftlig kommentar.
I dag er der mere end en million danskere, der lider af gigt i forskellige former, og ligesom ved en række andre kroniske sygdomme, herunder KOL og diabetes, ventes antallet at stige i de kommende år, blandt andet i takt med, at der kommer flere ældre i befolkningen.
»Løsningen er derfor ikke at fortsætte med den opdeling, vi kender, hvor patienter er delt op i A-hold og et B-hold. Derimod vil en handlingsplan for de enkelte diagnoser medvirke til at sikre både bedre behandling og højere livskvalitet for patienter. Samtidig vil det være samfundsøkonomisk sund fornuft,« siger Lene Witte.
Lægeforeningen henter inspiration til sit forslag i de eksisterende nationale handlingsplaner for kræft og hjertesygdomme.
