Husejere med varmepumper eller anden el-opvarmning kan få nedsat afgiften på el, og besparelsen kan i nogle tilfælde være over 10.000 kroner om året. Men du skal selv tage affære.
Husejerne har mange ting at være glade for - bl.a. plads at brede sig på og grønne omgivelser.
Men der er også de knap så sjove aspekter: F.eks. den årlige el- og varmeregning, der snildt kan løbe op i 20-30.000 kroner samlet set.
Rigtig mange boligejere får i disse år installeret eldrevne varmepumper som erstatning for gamle oliefyr, som f.eks. luft til vand-varmepumper eller jordvarme-anlæg - eller mindre varmepumper som supplement til elpaneler.
Når hele husets varmeforbrug er baseret på strøm, kommer der hurtigt fuld fart på elmåleren. Derfor er det dumt at snyde sig selv for den rabat, som boligejere med eldrevet opvarmning har ret til.
Men reglerne om sænket afgift, som blev indført i 2016, får man ikke automatisk besked om fra elselskabet, og derfor er der en risiko for, at mange danskere betaler for meget, lyder vurderingen fra eksperter, som BT har talt med.
Kun hvis dit hus er registreret korrekt i Bygnings- og Boligregistret (BBR), får du en reduktion på omkring 65 øre pr. kWh for den del af dit forbrug, der er højere end 4.000 kWh om året.
Stor gevinst
Beregninger, som Bolius har foretaget for BT, viser, at der er flere tusinde kroner at hente på den årlige elregning.
Har man udelukkende el-radiatorer som opvarmningskilde, så vil den forventede besparelse ligge på 11.765 kroner om året.
Med en luft til vand-varmepumpe er besparelsen 3.360 kroner.
Der er taget udgangspunkt i et standard parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 kvadratmeter med et gennemsnitligt strøm- og varmeforbrug.
»Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god timeløn, som man kan få, ved at få det registreret korrekt,« siger Tue Patursson, der er ekspert i energi hos Boligejernes Videncenter, Bolius.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din opvarmningsform er registreret korrekt i BBR, så kan du selv tjekke det i på Den Offentlige Informationsserver (OIS) på www.ois.dk.
Dernæst skal du bede dit elselskab om en blanket, som skal udfyldes og sendes til kommunen.
»Elselskaberne ved det ikke, før man selv henvender sig og beder om en blanket. De går ikke nødvendigvis ind og undersøger det selv. Derfor er der formentlig en del, der ikke har fået det gjort,« siger Tue Patursson.
Også brancheorganisationen Dansk Energi opfordrer husejere med elbaseret varme til at undersøge sagen.
»Hvis man bruger mange kilowatt-timer på elvarme, så kan der være mange penge at spare. Men det er kunden selv, som har en forpligtelse til at sørge for, at det står rigtigt registreret,« siger Henrik Hornum, der er konsulent i Dansk Energi.
