Nye regler, der skulle gøre det fordelagtigt at spare op, vil ikke få nogen særlig effekt, fastslår arbejdsmarkedets parter. Økonomisk professor er enig i kritik
Penge lige ud af vinduet. Det kan være konsekvensen ved at følge det ‘gode' råd om at spare op til pension.
Mange danskere med lav- og mellemindkomster bliver nemlig straffet økonomisk i form af lavere ydelser fra det offentlige, hvis de sætter penge til side på en rate- eller livrentepension i de sidste år af arbejdslivet.
Regeringen vil løse problemet med et nyt lovforslag: Det skal være muligt at indbetale op til 51.000 kroner om året på en såkaldt aldersopsparing i de sidste fem år før folkepensionsalderen, og pengene modregnes ikke i de offentlige ydelser som f.eks. folkepensionstillæg.
Men de nye regler vil ikke få den ønskede effekt, lyder kritikken nu fra både pensionsbranche og faglige organisationer.
I et fælles høringssvar til Folketingets Skatteudvalg fastslår Forsikring & Pension, Landsorganisationen i Danmark (LO) samt Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at regeringens pensionsaftale i sin nuværende form ikke vil løse samspilsproblemet for danskere med lav- og mellemindkomster.
Årsagen er ifølge de tre organisationer, at regeringen vil gøre ordningen alt for kompliceret ved at indføre ‘strafafgifter’, der skal forhindre spekulation. Lovforslaget indebærer, at lønmodtagere skal betale en afgift på 40 procent af indbetalinger ud over 5.100 kr., hvis de har fået udbetaling fra rate-, liv- eller indeksordninger indenfor de 10 år før folkepensionsalderen - og der er ingen bagatelgrænse.
Risikerer hårde smæk
Den regel vil ifølge kritikerne forhindre pensionsselskaberne i at gøre aldersopsparingen til en automatisk ordning for alle, fordi man risikerer, at enkelte kunder rammes af hårde skattesmæk.
»Hverken pensionsselskab eller arbejdsgiver – og knapt nok lønmodtageren selv – kan vide, om betingelsen for indbetalingen er opfyldt. Det vil formentlig afholde pensionsselskaber fra at indarbejde aldersopsparing som en obligatorisk del af arbejdsmarkedspensionen,« skriver organisationerne i det fælles høringssvar til skatteudvalget.
Karen Leth Jensen, der er chefkonsulent i Forsikring & Pension, uddyber kritikken over for BT:
»Det er rigtig svært at få folk til at træffe beslutninger og lave ændringer i deres pension. Langt de fleste mennesker interesserer sig ikke rigtig for det. Så hvis man for alvor skal flytte mange mennesker over i de her ordninger, som er til deres fordel, så skal det køre mere eller mindre automatisk,« siger Karen Leth Jensen og tilføjer:
»Men selskaberne ved jo ikke, hvad de enkelte kunder har af andre typer ordninger, som kan være blevet udbetalt undervejs. Hvis de f.eks. har fået en udbetaling fra en lille privat rate-ordning i en bank, så er der virkelig hårde smæk, hvis man bliver lagt over i en aldersopsparing,« siger chefkonsulent Karen Leth Jensen fra Forsikring & Pension.
En økonomisk ekspert, som BT har talt med, er enig i, at det vil være svært at udbrede aldersopsparingen, når der er ‘fælder’ indbygget i ordningen.
»Folk har jo alle mulige klatpensioner rundt omkring. Når der er sådan nogle fælder indbygget i aldersopsparingen, så bliver det meget bøvlet og rådgivnings-tungt at administrere for selskaberne,« siger Carsten Tanggaard, der er professor på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.
----
BOKS/Side-element TIL PRINT:
Skatteminister: »Jeg er altid villig til at lytte«
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skriver i en mail til BT, at regeringen er villig til at gå i dialog med de pågældende organisationer.
»Pensionsbranchen har efterspurgt en løsning på samspilsproblemet i lang tid. Og regeringens udspil til en sammenhængende løsning er i mine øjne et ganske godt tilbud til de pensionskunder, som risikerer at blive ramt. Som regering er vi nødt til at være økonomisk ansvarlige. Når det er sagt, er jeg altid villig til at lytte til gode ideer. Derfor går jeg gerne i dialog med organisationerne om, hvordan vi når helt i mål med at sikre, at det kan betale sig at spare op til pension.«
